Weekendavisen den 9. oktober 2015.
Hedda Gabler. ”Kunsten er at vide, hvor langt, man kan gå for langt.” På Göteborg Stadsteater går de hele vejen.
Sådan noget gør man da ikke!
Tre gange på et år har jeg set Henrik Ibsens Hedda Gabler, først i en skarp, moderne version på Det Kongelige Teater, så i en forskruet, dekonstrueret udgave på Aarhus Teater og nu i en klassisk, naturalistisk 1890’er-opsætning på Göteborg Stadsteater. Men uanset fortolkningen, er der hver gang én ting, der står tilbage: Det enorme menneskelige mysterium ved navn Hedda.
Historien er denne: Hedda Gabler er netop kommet hjem efter en lang bryllupsrejse med sin dødbider af en mand, etnologen Jørgen Tesman. Skønt hun er nygift, går hun under sit pigenavn. Hun er mere sin fars datter – den afdøde general Gabler – end hun er sin mands hustru. I det nyindrettede hjem, som vennen assessor Brack har købt for dem, venter Tesmans tante, Juliane, der kun interesserer sig for om Hedda er gravid. Det ér hun, regner vi ud, men uden at hun ønsker at være det. Nu kommer en gammel bekendt, fru Elvsted, der har været udenbys som hustru til en gammel præst, som hun ikke elsker. Hos præsten boede også Tesmans gamle studiekammerat, den fordrukne Ejlert Løvborg, som fru Elvsted har hjulpet med at gøre en bog færdig. Hun har forelsket sig i ham, og vil nu frelse ham fra den syndige by. Læs videre “Henrik Ibsen: Hedda Gabler”