Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 16. oktober 2015.

Eventyrteater. Amanda Collin og Nicolai Jandorf er morsomme og rørende i tour de force gennem H.C. Andersens liv og værk.

Andersen på 100 minutter

H.C. Andersens samlede eventyr. Instruktør og dramatiker: Heinrich Christensen. Mungo Park, Allerød, til den 12. december.

Jeg ved ikke om skuespilleren Amanda Collin er efterkommer i lige linje af Jonas Collin, men gid hun er. I guldalderen var den gamle jurist og gehejmekonferensråd nemlig en afgørende mæcen for H.C. Andersen, og nu spiller hans måske-tip-tip-oldebarn (eller hvad det kan være?) en vigtig rolle i Mungo Parks charmerende og stærke opsætning af H.C. Andersens samlede eventyr.

Hun begynder planmæssigt kedeligt, Amanda Collin, nemlig som en tilknappet og jomfrunalsk bibliotekar. Vi er på det lokale bibliotek, hvor der skal være H.C. Andersen-aften. Bibliotekaren Karen er stramtandet, medhjælperen Leffe (Nicolai Jandorf) minder ikke så lidt om Rowan Atkinsons anstrengt akavede Mr. Bean i både motorik og mimik, og løntilskudsmedarbejderen Peder (Jonas Munck Hansen) er introvert dysfunktionel. Der er med andre ord ikke sparet på klicheerne. Læs videre “Heinrich Christensen: H.C. Andersens samlede eventyr”

Weekendavisen den 9. oktober 2015.

Nobelprisen i Litteratur 2015. Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj får prisen for sit mangestemmige værk, et monument over lidelse og mod i vor tid.

Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj, som torsdag blev annonceret som dette års modtager af Nobelprisen i litteratur, kunne leve som eksilforfatter, men hun har sin hverdag i Minsk, hovedstaden i Europas sidste diktatur. I 2011 valgte hun nemlig at flytte tilbage til Hviderusland efter ti år som Fribyforfatter i vesten, blandt andet i Gøteborg, fordi hun ikke ville beskyldes for at være en kritiker, som lod sig bestikke af udenlandsk luksus og mistede kontakten til sit hjemland. I dag bor Svetlana Aleksijevitj nøjsomt på ottende etage i et mastodontbyggeri i hovedstaden Minsk, hvor hun skriver sine bøger stort set ubemærket. Læs videre “”Jeg elsker ikke de store ideer, men det lille menneske,””

Weekendavisen den 9. oktober 2015.

Kommentar. Højeskolebevægelsen, gækkebreve, lejlighedssange, hån, spot og latterliggørelse. Bertel Haarder varsler kanon for den immaterielle kulturarv.

Så skal vi igen diskutere en kanon for dansk kultur. Denne gang dog ikke en obligatorisk rettesnor, som dengang for små ti år siden, hvor daværende kulturminister Brian Mikkelsen brugte kulturpolitikken som soft power til at styre vores dannelse.

Nuværende kulturmister Bertel Haarder har nemlig lagt sig i slipstrømmen på Politiken, der i sommer inviterede sine læsere til at komme med bud på noget særlig dansk, som fortjener en plads på UNESCO’s liste over verdens immaterielle kulturarv. Det er her man blandt andet kan finde georgisk korsang, tyrkisk kaffekultur, kinesisk skyggespil og belgisk rejefiskeri på hesteryg. Læs videre “Fri for formynderi”

Weekendavisen den 9. oktober 2015.

Hedda Gabler. ”Kunsten er at vide, hvor langt, man kan gå for langt.” På Göteborg Stadsteater går de hele vejen.

Sådan noget gør man da ikke!

Tre gange på et år har jeg set Henrik Ibsens Hedda Gabler, først i en skarp, moderne version på Det Kongelige Teater, så i en forskruet, dekonstrueret udgave på Aarhus Teater og nu i en klassisk, naturalistisk 1890’er-opsætning på Göteborg Stadsteater. Men uanset fortolkningen, er der hver gang én ting, der står tilbage: Det enorme menneskelige mysterium ved navn Hedda.

Historien er denne: Hedda Gabler er netop kommet hjem efter en lang bryllupsrejse med sin dødbider af en mand, etnologen Jørgen Tesman. Skønt hun er nygift, går hun under sit pigenavn. Hun er mere sin fars datter – den afdøde general Gabler – end hun er sin mands hustru. I det nyindrettede hjem, som vennen assessor Brack har købt for dem, venter Tesmans tante, Juliane, der kun interesserer sig for om Hedda er gravid. Det ér hun, regner vi ud, men uden at hun ønsker at være det. Nu kommer en gammel bekendt, fru Elvsted, der har været udenbys som hustru til en gammel præst, som hun ikke elsker. Hos præsten boede også Tesmans gamle studiekammerat, den fordrukne Ejlert Løvborg, som fru Elvsted har hjulpet med at gøre en bog færdig. Hun har forelsket sig i ham, og vil nu frelse ham fra den syndige by. Læs videre “Henrik Ibsen: Hedda Gabler”

Weekendavisen den 9. oktober 2015.

Albert Camus. Simon Bennebjerg og Jacque Lauritsen står forjættende godt til hinanden i to beslægtede skuespil.

Kejserens fald

Albert Camus: Faldet. Dramatiseret af Jacque Lauritsen. Instruktion: Petra Berg Holbek. Får302, København, til den 17. oktober. // Albert Camus: Caligula. Instruktion: Mikkel Flyvholm, Morten Burian. Skuespilhuset, København, til den 17. oktober.

Albert Camus er i byen! På det lille, fine teater Får302, spiller Jacque Lauritsen sin egen dramatisering af Faldet, og lige om hjørnet, i Skuespilhuset, viser afgangseleverne fra Den Danske Scenekunstskole det historiske drama, Caligula. De to forestillinger står forjættende godt til hinanden, hvilket jo ikke er sært, fordi romanen og skuespillet sammen med essayet Sisyfosmyten udgør det, som Albert Camus selv kaldte det absurdes cyklus. Hvilket formidabelt tilfælde, at de to teatret griber til netop de to stykker samtidig. Læs videre “Albert Camus: Faldet + Caligula”