Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 23. oktober 2015.

Kommentar. Hvilken form for misforstået loyalitet fik betjentene til at følge en operationsbefaling, som er i basal strid med danske retsprincipper? Hvorfor adlød de?

Jeg kan godt lide Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt. Han virker som en retskaffen og besindig mand, og så formulerer han sig med en imponerende friskhed. I fagbladet Dansk Politi skrev han for nogle uger siden, at det indtil for nylig har været lige så svært at diskutere politiets ressourcekrise med politikerne, som det er at diskutere klimakrise med Tea Party-bevægelsen. Og så gik han til angreb på det, han kaldte ‘manicurevirkelighed’ og ‘resultatdoping’.

Jeg er ikke i tvivl om, at formanden havde en pointe, da han i denne uge gik til forhandlingerne om politiets flerårsaftale med regeringen: Siden politiforliget i 2011 er politistyrken blevet reduceret med 600 mand. Politiet er slidt op af 200.000 terrortrusselstimer. Det kan mærkes. Læs videre “Den manicurerede virkelighed”

Weekendavisen den 23. oktober 2015.

A mock amok. Hvis man vil forstå mockgenren, skal man skrue op for fiktionskompetencen, genrebevidstheden – og den humoristisk sans. Det lønner sig.

Kroket med Lars von Trier

En mocking bird er en spottefugl på dansk, og den har sit navn, fordi den er god til at efterabe andre fugles sang – den er altså en epigon. På både engelsk og dansk betyder ‘to mock’ og ‘at spotte’ jo tillige at drille eller håne, og dermed er vi ved at indkredse en genre, som begynder at gøre mere og mere opmærksom på sig selv, nemlig den litterære mock.

For fire år siden udkom en eminent underholdende pamflet, Nobelkrigen, der skildrede en aldrig før fortalt historie af enorm betydning, ja vel nærmest en konspiration af davincisk omfang. Det var den danske litterat Karsten Wind Meyhoff, der stod bag afsløringen af, at der findes hemmeligholdte og undertrykte præciseringer, som var blevet skrevet ind i Alfred Nobels testamente af dynamitkongen selv. Heraf fremgår det, at Nobelprisen i litteratur rettelig skulle gå til folkelige underholdningsforfattere, og Karsten Wind Meyhoff kunne fuldkommen sensationelt bringe skyggelisten over de forfattere, der skulle have modtaget prisen år for år, hvis ikke Akademiet havde undertrykt Nobels ønsker. Mystisk at sådan en afsløring ikke skabte mere røre. Læs videre “Anton Nans: I sommerhus med Lars von Trier + Jakob S. Boeskov: ID Sniper”

Weekendavisen den 23. oktober 2015.

Djøf II. Når man har gennemskuet Per Helge-modellen bliver det hele for forudsigelig.

Barnekejseren i Hurlumhejhuset

Per Helge Sørensen: DJØF med løg(n) II. Bremen Teater, København, til den 4. november.

Med en fortid som fuldmægtig og konstitueret kontorchef i centraladministrationen og strategikonsulent i DR, ved den satiriske storyteller Per Helge Sørensen, hvad han taler om, når han atter gennemhegler administrationen i de offentlige organisationer for at være bristefærdige varmluftsballoner.

Hans første show, Djøf med løg(n), var en betragtelig succes, og nu malkes geden så med en sequel. Jeg så forestillingen aftenen efter premieren, og jeg bemærkede at Per Helge Sørensens publikum i meget høj grad er lig med hans materiale – altså de offentligt ansatte sagsbehandlere, udviklingskonsulenter, mellemledere og kontorchefer, som fabrikerer og distribuerer strategipapirer, evalueringsrapporter og tidsregistreringsskemaer i én uendelighed. Denne aften lo folk på en måde, der viste, at de genkendte sig selv i satiren. Men måske var det HK’erne, der lo mest, da kejserens nøgenhed blev afsløret. Læs videre “Per Helge Sørensen: DJØF med løg(n) II”

Weekendavisen den 23. oktober 2015.

Seriemorder. Louis Jensen parodierer krimigenren i velskrevet burlesk, drilsk og skamløs roman.

Den enogtyvende regel

Han har altid været snurrig, Louis Jensen, og med Stjernebilleder springer han nu ud som en begavet litterær parodist. Det er de seneste årtiers populære seriemorderkrimier, der bliver demonteret på den herligste ironiske og satiriske facon.

I en navnløs by i et navnløst land er der blevet begået et par mystiske mord, og kriminalkommissæren bringer en falleret og fordrukken kunstmaler ind i efterforskningen, for måske kan hans intuition bidrage til opklaringen? Men det ene mord tager det andet, og vi når op på ti i alt. Fælles for dem er, at ofrene har fået ridset mystiske mønstre i panden, og kunstmaleren opdager, at findestederne er bundet sammen af syns- og sigtelinier, som om ligene udgør et samlet motiv, et stormasket net. Læs videre “Louis Jensen: Stjernebilleder”

Weekendavisen den 23. oktober 2015.

Morskabsteater. Et troldspejl for det frederiksbergske selvbillede kommer tyve år for sent. Mindst.

Falkene flyver ikke

Lokalekspeditionen. Instruktion: Erik Pold. Manuskript: Erik Pold og ensemblet. Musik: Jens Berents Christiansen (Rumpistol). Video: Helle Lyshøj. Rialto: Teatret til den 24. oktober.

Det folkelige morskabsteater har en stolt tradition på Frederiksberg – men det er godt nok lang tid siden, der sidst har været noget at grine af. Det skal der nu rådes bod på i Smallegade, hvor Rialto Teatret (anneksscene for Nørrebro Teater) nu har fået sit gamle navn tilbage og er lagt i hænderne på et fast ensemble. Desværre er der stadig langt til latter. Læs videre “Erik Pold: Lokalekspeditionen”