Per Helge Sørensen: DJØF med løg(n) II

Weekendavisen den 23. oktober 2015.

Djøf II. Når man har gennemskuet Per Helge-modellen bliver det hele for forudsigelig.

Barnekejseren i Hurlumhejhuset

Per Helge Sørensen: DJØF med løg(n) II. Bremen Teater, København, til den 4. november.

Med en fortid som fuldmægtig og konstitueret kontorchef i centraladministrationen og strategikonsulent i DR, ved den satiriske storyteller Per Helge Sørensen, hvad han taler om, når han atter gennemhegler administrationen i de offentlige organisationer for at være bristefærdige varmluftsballoner.

Hans første show, Djøf med løg(n), var en betragtelig succes, og nu malkes geden så med en sequel. Jeg så forestillingen aftenen efter premieren, og jeg bemærkede at Per Helge Sørensens publikum i meget høj grad er lig med hans materiale – altså de offentligt ansatte sagsbehandlere, udviklingskonsulenter, mellemledere og kontorchefer, som fabrikerer og distribuerer strategipapirer, evalueringsrapporter og tidsregistreringsskemaer i én uendelighed. Denne aften lo folk på en måde, der viste, at de genkendte sig selv i satiren. Men måske var det HK’erne, der lo mest, da kejserens nøgenhed blev afsløret.

Og apropos kejser: Per Helge Sørensens kalder kommunaldirektøren i showets navnløse kommune for Barnekejseren. Han føres frem af sit følge, mens han ligner et handlingslammet dådyr fanget i en lyskegle. Men Barnekejseren sidder i toppen af hierakiet, og han kan tale om at fokusområder for fremtidens kommune, hvor det gælder om at fokusere på det, der har effekt og om partnerskaber og samskabende service med borgerne. Det er til at grinegræde over.

I denne kommune arbejder altså Per Helge. Han er strategikonsulent på børneområdet, og han får viklet sig ud i en værre affære med nogle ulovlige besparelser (han finder på at slå medarbejderudviklingssamtalen og den efterfølgende opfølgningssamtale sammen til én samtale, vupti!), hvorefter der går herligt juristeri i det. I stedet for at anerkende ulovligheden, kommes sagen i en syltekrukke i form af en større juridisk proces, hvor man undersøger hvad andre kommuner gør og hvordan reglerne er i de andre nordiske lande! En direkte stikpille til Birthe Rønn Hornbechs håndtering af statsløsesagen.

Sideløbende med denne skandale, bliver Per Helge involveret i børnehaven Hurlumhejhuset, hvor lederen gennem mange år ikke har svaret på henvendelser fra kommunen og konsekvent nægter at købe ind via den digitale indkøbsportal. Hun vil hellere bruge tiden på at være pædagog for børnene, hvilket man jo ikke fatter, når man er en strategisk tænkende innovativ djøffer.

Vor antihelt får rodet sig ud i en beskrivelse af Hurlumhejhusets kreativitet – noget med at de låner spejdernes snobrødspinde – og før han får set sig om, har han skabt en forløjet fortælling, der pludselig har status af projekt og inden længe sågar model.

Nu skal Hurlumhejhus-modellen rulles ud i hele kommunen, mener Barnekejseren. Problemet er bare, at økonomidirektøren havde tænkt sig at nedlægge institutionen, men det kan han jo ikke, når den er så innovativ og ministeren kommer på besøg – i øvrigt trillende på en segway, som kommunen har købt i et anfald af innovativ tænkning.

‘Ih, hvor er det kommunalt’, sang Schiøler Linck i Fønix Revyen i 1936 om Jensen, der gik rundt og ‘smilede ovalt’, mens han brugte løs af borgernes penge. Per Helge Sørensen arbejder i samme rille. Her er den kommunalt ansatte dog ikke korrupt, men bare djøfficeret ad absurdum. Det er splittersatirisk og ikke så lidt inspireret af den gode gamle britiske Yes, Minister med satiren over gentlemanembedsværkets elegante manipulation med politikerne. Og satiren over hjemmeliv og arbejdsliv sidder momentvis i skabet.

Som performer, storyteller og satiriker er Per Helge Sørensen sjov og sikker, men også ganske forudsigelig og gennemskuelig. Ni ud af ti pointer regner man ud på forhånd, når man har først lige har afluret metoden, og det tager kun ti minutter, for selvom han giver den som komisk systemkritiker, tænker han stadig i koncepter og skabeloner som en vaskeægte djøfficeret strategikonsulent. Måske skal man selv være kommunal systemforvalter for at more sig over Per Helge-modellen for alvor.