Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 23. december 2022

Zonepandemi. Hanya Yanagiharas nye roman angler alt for krampagtigt efter at være elsket af alle for sin tolerance, frihedslængsel og klogskab.

Hanya Yanagihara: Til Paradis. Oversat af Juliane Wammen og Birgitte Steffen Nielsen. 734 sider, 350 kr. Politikens Forlag.

Man må anerkende den ambitiøse idé bag Hanya Yanagiharas nye roman, Til Paradis, der over mere end 700 fantasifulde sider vender op og ned på verden, som vi kender den. Men idé og ambition er ikke nok.

I et opulent ophobning af kontrafaktisk Amerika-historie og orwellske fremskrivninger af et post-pandemisk autokratisk overvågningssamfund, præsenterer Hanya Yanagihara (f. 1974) os for tre store fortællinger med udgangspunkt i årene 1893, 1993 og 2093. Læs videre “I en kontrafaktisk verden”

Weekendavisen den 25. december 2022

Konversationsleksikon

Da Johan Krohn i 1866 digtede Peters Jul, var han helt profetisk – uden at vide det. Da julen er forbi, og det nye år står for døren, lyder det således:

I Aften ender det gamle Aar,
Og derfor vi Æbleskiver faaer!
Jo, vi kan lugte, at Karen bager,
Mens vi spiller Gnav om Peberkager.

Samtidig tumlede en lille toårig pige rundt på sin fars gård i Truelstrup ved Roskilde rundt. Som kokkepigen i digtet hed hun også Karen, og hvis hun var vokset op i vor tids hedonistiske og forlystelsessyge overflodssamfund, i stedet for i 1870’ernes nøjsomhed, havde hun sandsynligvis nået finalen i Den Store Bagedyst, for hun var nemlig mere end almindeligt ferm til konditorkager, kringler og vafler. Læs videre “Æbleskiver”

Weekendavisen den 16. december 2022

Kommentar. Vi mangler en ideologibefriet, dynamisk litteraturkanon med en cyklus som et folketingsvalg eller en slutrunde.

Nu skydes der atter med litteraturkanon. Denne gang i Sverige, hvor den borgerlige regerings planer om en autoriseret kanonliste over svenske klassikere har bragt sindene i kog. Og det tror da pokker, ideen kommer nemlig fra regeringens nationsglade støtteparti Sverigedemokraterne, der har en absolut misliebige politiske forhistorie, så pæne humanistiske svenskere mærker hensigten og bliver forstemt.

I denne uge kulminerede den svenske debat med en iskold skulder fra notabiliteterne i Det Svenske Akademi. Politikerne havde tiltænkt det begavede selskab en central rolle i udvælgelsen af værker, hvilket ville give god mening, for Akademiet har om nogen styr på litterær smag og intelligens. Men ikke på vilkår om de ville være med til at udpege de værker, der kunne indgå i en statslig kanon. Læs videre “Apokryf kanon”

Weekendavisen den 5. december 2022

Anklageskrift. Psykisk sårbarhed, selvskade og en MeToo-sag. Norsk romanforfatter har genantændt diskussionen om autofiktion.

En norsk psykiater er under anklage for at have forgrebet sig på en ung kvinde. Anklagen er fremsat i en roman og i et interview, og selvom mandens navn ikke nævnes i norske medier, spekuleres der grundigt.

Kort sagt skildrer romanen en midaldrende kvinde, som indser, at hun som ung i slutningen af halvfemserne var offer for et seksuelt overgreb, der blev begået af hendes venindes far, der var psykolog. Kvinden, Hilde Rød-Larsen, er nu selv forfatter, og hendes roman, Diamantaftener, udkommer nu på dansk på forlaget Gutkind, hvor Hilde Rød-Larsen selv har været ansat som forlagsredaktør. Desuden er hun litterær oversætter. Læs videre “Og alt omkring os var trusler”

Weekendavisen den 2. december 2022

Kontroversen. To svenske succesforfattere har netop udgivet hvert deres bud på fortsættelsen af Millenium-trilogien. Kun den ene er officiel.

For ti år siden stødte den store svenske forfatter Kerstin Ekman en satirisk lanse i det svenske litteratur- og forlagsliv med romanen Grand final i skojarbranschen – eller på dansk: Grand final i gøglerbranchen.

Den løsslupne historie handlede om en kendt forfatter, hvis bøger i virkeligheden – og i dyb, dyb diskretion – blev skrevet af en ganske ukendt kvinde. Som det hedder i romanen: »En forfatter er et tohovedet monster.«

Med den seneste udvikling i sagaen om Stieg Larssons berømte Millennium-romaner fristes man til at sige, at monsteret faktisk har tre hoveder. Eller fire. Læs videre “Mennesker der elsker penge”