Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 26. april 2024

Kommentar. Anden Verdenskrig bliver ved med at vende tilbage i nye romaner, og nu fortæller de danske forfattere historier med moralske modhager.

I 1965 udgav Anders Bodelsen novellesamlingen Drivhuset, hvor en af fortællingerne hed noget så uskyldigt som »Julestue«. Her mødes en gruppe voksne venner til gløgg (og lidt trussetyveri) et sted i forstæderne.

En af vennerne har været i Paris, hvor han har mødt en mand, som han inviterer ind i kredsen, en portugiser, der ligner Peter Sellers. Han er flygtet fra Mozambique, dengang en portugisisk koloni, fordi han har skrevet kritisk om Portugals diktator Salazar. Læs videre “Godt betalt”

Weekendavisen den 19. april 2024

Fælles indsats. Trude Marstein skriver intelligent om postmoderne midtlivskriser. Husfacaden bliver malet, men hvad med sprækkerne i menneskefacaden? 

Trude Marstein: Egne børn. Oversat af Karen Fastrup. 328 sider, 279,95 kr. Gyldendal.

Det norske sprog har et begreb, som vi ikke har nogen eksakt ækvivalent til på dansk, dugnad.

Ordet kommer af det norrøne dugnaðr, at hjælpe, og det betegner et stykke arbejde, som løses af frivillige i fælles flok, for eksempel beboerne i en ejendom, som mødes for at luge ukrudt eller male et stakit.

Sådan en dugnad er rammen for Trude Marsteins inderligt vellykkede roman Egne børn, hvor en gruppe midaldrende nordmænd samles på en torp i Sverige for at give deres træhus en omgang falurød. Læs videre “En fri sjæl”

Weekendavisen den 19. april 2024

Observation. Ung, vred, fattig, pornografisk, sårbar, etnisk? Forlæggere har altid ledt efter de »nye stemmer«.

Da Weekendavisens Christian Bennike i sidste uge foretog det, han kaldte en »dansk lyrikobservation«, stødte han mange digtere på manchetterne. Ifølge journalisten er samtidslyrikkens formel nemlig denne: »Skriv om den, du er, altså, hvis den du er, er en del af en udsat og særlig minoritet.«

Det universelle menneske har trange kår i dansk lyrik, mente Christian Bennike, hvilket bragte forlagschefen med ansvar for skønlitteraturen på Gyldendal, Simon Pasternak, i gnavent-ironisk lune. På Facebook noterede han, at han efter at have ledt og ledt nu endelig havde opdaget det universelle menneske, »og det skriver klummer i Weekendavisen«. Læs videre “De udsatte og det universelle”

Weekendavisen den 17. april 2024

Bogbørs. Børsen var kapitalismens højborg og byens gadekær, et hjemsted for bødler, svindlere og høje hatte. Den nedbrændte bygning har sin helt egen plads i den danske boghandels og litteraturs historie.

Det regner med gråsorte flager, og luften er sløret af røg, da jeg parkerer min cykel ved Den Sorte Diamant.

Over Det Kgl. Biblioteks tag rejser en sort skypumpe sig fra den brændende Børs.

Inde i forhallen møder jeg forfatteren Peter Løhr. Han skal sidde og skrive på læsesalen, jeg skal lave nogle optagelser til en podcast i Specialsamlingen.

»Børsen brænder,« siger vi i munden på hinanden. Læs videre “Sladder, undergang, handel og hybris”

Weekendavisen den 12. april 2024

Anmeldelse. Udbrændt børnehavepædagog bliver omsorgsmedhjælper for usympatisk forfatter. Den fine linje i Stine Askovs forfatterskab har fået et lille brud.

Stine Askov: Varme hænder. 324 sider. 299,95 kr. Gyldendal.

Camilla er en midaldrende kvinde med mand og to teenagedøtre. Indtil for nylig arbejdede hun som børnehavepædagog, men en dag kvittede hun jobbet.

Vi møder hende, da hun hver dag flyder på sofaen og stener dårligt fjernsyn, mens hendes omsorgsfulde mands og sensitive døtres bekymring tager til.

Der er sket noget, som har fjernet Camillas selvtillid og selvværd, men først dybt inde i romanen får vi indblik i den konflikt, der fik hende til at miste motivationen og sige stop. Læs videre “Værdigheden sidder i håret”