Alicias ispinde

Weekendavsen den 26. februar 2021.

Utopi. Daniel Denciks nye roman er både en civilisationskritik og en drøm om paradisflugten. Den har tyngde i tanke, men mangler narrativ stringens.

Daniel Dencik: Snask. 368 sider, 300 kr. Roman. Politikens Forlag.

Underligt sammentræf: Denne bogsæson byder på hele tre romaner om store danske mænd fra malerkunsten. Debutanten Peter Løhr har skrevet Hulemennesket om Johan Th. Lumbye, Jesper Wung-Sung Kvinde set fra ryggen om Vilhelm Hammershøi – og Daniel Denciks Snask strejfer Christen Købke.

Mens de to førstnævnte romaner er fiktionsskildringer med base i biografien, har Daniel Dencik et helt andet ærende. Han lader den store guldaldermaler være forfader og et fjernt fortidsekko til romanens egentlige hovedperson, Alicia Købke, et wunderkind, der som blot 19 årig er den yngste instruktørelev i Filmskolens historie. Continue reading “Alicias ispinde”

Totalitær tolerance

Weekendavisen den 12. februar 2021

N-kommentar. En amerikansk journalist er blevet fyret, fordi han i en privat samtale nævnte ”det grimme ord”. Vi lever i et intellektuelt risikosamfund.

Lige før jul skrev jeg på denne plads en kommentar om den litteratur, hvor N-ordet, De ved nok, forekommer. Jeg skrev, at intellektuelt arbejde i identitetspolitikkens og billedstormens tid er blevet en gang på æggeskaller, og at der uafbrudt er en historie i internationale aviser om en forfatter eller lignende, der er havnet i problemer på grund af en bog eller en uoverlagt bemærkning.

I sidste uge fik vi – desværre, men ikke overraskende – så det nyeste eksempel på præcis sådan en historie, hvor den formastelige har overtrådt grænsen i et letsindigt øjeblik. Denne gang handler det om den 67-årige Donald McNeil – estimeret New York Times-reporter, nomineret til en Pulitzer-pris for sin journalistik om corona i USA.

Sagen er, at Donald McNeil brugte N-ordet en enkelt gang i 2019. Det skete på en studierejse, hvor en ung studerende bad om hans mening: Hun havde en studiekammerat, der som 12-årig havde udtalt N-ordet i en hjemmevideo. Burde denne pige nu meldes for sin misgerning? For at kunne svare bedst muligt, stillede Donald McNeils et uddybende spørgsmål: Havde pigen dengang selv brugt N-ordet aktivt, eller havde hun bare gengivet det som et citat fra andre? Continue reading “Totalitær tolerance”

Den sorte hund

Weekendavisen den 12. februar 2021.

Veteran. Lars Kjædegaard har skrevet erindringer om liv og retfærdighed, musik og arbejde. Og om sin far og depressioner i arv. Det er hjertevarmt og rørende.

Lars Kjædegaard: Lang dag mand. Autoroman. 130 sider, 0 kr. Gyldendal.

Lars Kjædegaard er en myreflittig forfatter, der primært skriver krimier, og nu markerer han sit 40-års forfatterjubilæum ved både at udgive en ny roman, Løgn i din hals, og en lille causerende erindringsbog, Lang dag mand, der følger med som bonus, når man køber krimien. Pris: nul kroner (så længe lager haves).

Kun en gang tidligere har jeg anmeldt Lars Kjædegaard, og det var sandt for dyden ingen fornøjelse, hverken for mig eller for ham. Men alle forfattere fortjener jo, at deres domsmand går til opgaven med uhildet sind, og derfor er jeg glad for at kunne konstatere, at Lang dag mand er en varm og rørende bog, til tider en ægte perle. Continue reading “Den sorte hund”

”Synes du, at du er blevet ydmyget?”

Weekendavisen den 5. februar 2021

Magtesløshed. ”I et samfund, hvor det kun er mænd, der bestemmer, er levevilkårene elendige. Både for mænd og for kvinder.” Tre nye romaner supplerer hinanden som én lang fortælling om islandsk kvindeliv.

Jakobína Sigurðardóttir: Med samme båd. Oversat af Erik Skyum-Nielsen. 144 sider, 149,95 kr. Multivers // Kristín Marja Baldursdóttir: Mødrenes gade. Oversat af Rolf Stavnem. 254 sider, 249,95 kr. Gyldendal // Thóra Hjörleifsdóttir: Magma. Oversat af Nanna Kalkar. 130 sider, 200 kr. Forlaget Silkefyret.

Halvdelen af Islands befolkning er forfattere, siger man i forlagskredse. Og den anden halvdel er forlæggere.

I forordet til sin oplysende bog om Islands litterære mirakel (2019) minder lektor, kritiker og oversætter Erik Skyum-Nielsen om denne anerkendende morsomhed, og han ved, hvad han taler om, for han har fortjenstfuldt omsat omkring 100 islandske bøger til dansk, og i det hele taget været en flittig og fremragende formidler af – og ambassadør for – den islandske litteratur.

At islandsk litteratur står stærkt i Danmark, vidner denne uges tre udgivelser om, den ene oversat af netop Erik Skyum-Nielsen, de to andre af henholdsvis Rolf Stavnem og Nanna Kalkar. I alle tre tilfælde er der tale om lydefrit sprog, der forekommer at ligge originalernes sindelag, stil, stemning, tone og tænkemåde ganske nær. Tak til jer sprogkyndige, der åbner vores verden. Continue reading “”Synes du, at du er blevet ydmyget?””

Det bliver godt igen

Weekendavisen den 29. januar 2020.

Essay. Den 1. februar er etårsdagen for coronas ankomst i dansk litteratur.

Bedst som Kjell Westö lagde sidste hånd på samtidsromanen Tritonus, brød coronakrisen løs, og den finske forfatter indså, at han var nødt til at foretage visse justeringer. En romanhandling kan ikke udspille i 2020 uden at tage højde for den verdensforandrende syge.

Uden at ændre i romanens plot flyttede Kjell Westö sin historie til en nutidsnær fremtid, måske om et år eller to. Han tilføjede en række subtile og diskrete henvisninger til corona, første gang i en passage, hvor Thomas Brander – en berømt dirigent i både kunstnerisk og privat midtlivskrise – tænker tilbage på et terrorangreb, han overlevede i lufthavnen i Bruxelles nogle år tidligere:

”Og det var der, i det grå øjeblik hvor han var løbet tilstrækkelig langt væk fra lufthavnsområdet og den ødelagte afgangshal, tilstrækkelig langt til at føle sig sikker på at de ikke ville nå ham, og på at han ikke skulle dø, i hvert fald ikke den her gang, det var allerede på det tidspunkt, længe inden pandemien, at han besluttede at han ville sætte tempoet ned…” Continue reading “Det bliver godt igen”