Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 8. maj 2026

Rasmus Daugbjerg (f. 1993) er helt sin egen – og alligevel en del af en tid og en tendens, en kryptisk eksponent for sin generations civilisationskritiske bekymring.

De tre første romaner, Rygtet (2021), Trold (2022) og Rasmus Nielsøn (2026), er udkommet i løbet af fem år, og man ser allerede konturerne af et karakterfuldt forfatterskab.

Når Rasmus Daugbjerg graver i folkloren for at forstå nutiden ved at anskue den gennem fortidens linse, fortsætter han den linje, som andre samtidsforfattere som Dennis Gade Kofod og (især) Charlotte Weitze allerede havde anlagt med romaner om blandt andet de underjordiske på Bornholm og om yetier, varulve med mere. Samtidig har han en litterær tonelighed med den ellers så uefterlignelige Harald Voetmann. Læs videre “Weekendavisens Majpris / Nomineret: Rasmus Daugbjerg”

Weekendavisen den 1. maj 2026

Konflikt. Carl Frode Tiller har skrevet en begavet dobbeltroman om klasse, kommunisme og ønsket om usynlighed.

Carl Frode Tiller: Arbejderhjerte 2. Oversat af Sara Koch. 422 sider. 299,95 kr. Gutkind.

Norsk litteratur befinder sig i disse år i en veritabel guldalder, der ikke mindst tegnes af Carl Frode Tiller, den diskrete mester bag genialt fortalte romaner som Begyndelser, Flugt og trebindsværket Indkredsning. Da hans roman Arbejderhjerte 1 udkom i 2024, blev den omtalt som begyndelsen på en ny trilogi, men da bind to så dagens lys, meldtes serien alligevel afsluttet.

Noget må have ændret sig undervejs, hvilket ikke gør værket mindre stort. De to romaner – Arbejderhjerte 1 og den nyligt udkomne Arbejderhjerte 2 – er således skrevet med så indlysende narrativ og emotionel kvalitet, at man ved vejs ende vitterlig selv kan mærke krisemennesket Tronds forløsende livsafklaring. Læs videre “En menneskelig plet”

Weekendavisen den 24. april 2026

Ibsen. Norske Helga Flatland skriver kynisk-realistisk socialsatire om et amatørorkester.

Helga Flatland: Så gør vi sådan. På dansk ved Lotte Kirkeby. 312 sider. 299,95 kr. Turbine.

En lavlæsser bugserer en 50 ton tung gravemaskine gennem Skien i det sydlige Norge. Der skal lægges kabler og rør til Googles nye datacenter. På vejen rumler maskinen forbi et forsamlingshus, der blev bygget i 1960 med en tagkonstruktion af billigt stål af uvis oprindelse. Inde i huset befinder tre mennesker sig, smukke Birgitte, orkesterleder Ebba, og Anton, der går til kurser i vredeshåndtering for at kunne opnå samkvemsret med sine tvillingesønner. Vibrationerne fra gravemaskinen og energien fra de seismiske bølger bevæger sig op gennem bygningen, og pludselig svigter den første tværbjælke: Læs videre “Gennemsnitsmenneskets livsløgn”

Weekendavisen den 24. april 2026

Status. Benn Q. Holms erindringer er modige uden at være dristige: Når det bliver personligt, beskytter forfatteren det mest private.

Benn Q. Holm: Ankomster og afgange. Alfabetiske erindringer om tid og sted. 248 sider. 249,95 kr. Alpha.

Da jeg for små tre år siden anmeldte Benn Q. Holms parodi på autofiktionsgenren, Boi Wagner, om en mellemgod midaldrende forfatter – en meget tydelig alter ego-skikkelse, der rejste ud i Europa for at finde inspiration til at skrive en klog bog – sluttede jeg med en opfordring til et litterært sporskifte: »Lad romanskrivningen hvile, nu hvor erindringsromanen er i hus. Skriv nu den essaysamling med europæisk motiv, som Boi Wagner rejste ud for at samle stof til,« foreslog jeg. Læs videre “En suppe af sagn og savn”

Weekendavisen.dk. den 15. april 2026

Fællesskab? Nanna Holm debuterer med en bemærkelsesværdigt god roman om at finde, forjage eller forsone sig med fortidens spøgelser.

Nanna Holm: Røde Port. 530 sider. 299,95 kr. Gutkind.

I en individfokuseret tid, hvor solidariteten er under pres – fra familiernes fællesskaber til nationernes sammenhold – bør man bemærke, at romanforfatterne har taget 1930ernes gamle kollektivroman til sig.

Fra eksempelsamlingen: Kim Fupz Aakeson bruger fængslet som samfundssymbol i Fangeleg, Anna Elisabeth Jessens Hjemsted viser identitetsgeografiske konflikter i det splittede Sønderjylland, Anne Lise Marstrand-Jørgensens Ræveår anvender øen Læsø i 1780 som mikrokosmos, Linea Maja Ernst beskriver i Kun til navlen unge venner i et sommerhus, Suzanne Brøgger fokuserer i Mischling på gamle venner på et slot, og Deniz Kiy lader Blokkene udspille sig i et socialt boligbyggeri. Læs videre “Ånden i kollektivet”