Af Klaus Rothstein

Kommentar. Hvorfor måtte en gruppe ghanesiske forfattere og forskere ikke komme til Aarhus?

Weekendavisen den 28. juni 2024

Da jeg i sidste weekend tog toget hjem fra litteraturfestivalen LiteratureXchange i Aarhus, var det med følelsen af at leve i en paranoid stat.

Et af festivalens temaer var »Slaveriets litteraturhistorie«. Kan litteraturen bygge bro mellem fortid og nutid og kaste lys over nedarvede traumer? Absolut tidstypiske og litterært relevante spørgsmål.

Selv skulle jeg deltage i en samtale om de talrige gode grunde til at (gen)læse Thorkild Hansens mesterlige dokumentariske trilogi, Slavernes kyst, Slavernes skibe og Slavernes øer, som ved udgivelsen i 1967-70 skabte nye erkendelser om Danmarks skyld og ansvar. Læs videre “I en paranoid stat”

Weekendavisen den 14. juni 2024

Blodflod. Kristina Stoltz lægger sorgen til brystet i eminent unheimlich digtcyklus om kvindekrop og nutidsangst.

Den formuldede verdensstemning, som hersker i disse sinistre tider, danner en dyb resonansbund under Kristina Stoltz’ dystre digte om kriser, klima, krig, køn.

Fra blodet er et stort, sort suitesystem, 28 dele med syv digte i hver. Mens syvtallet peger hvor som helst hen i vores symbolleksikon – dødssynder, underværker, verdenshave, himmellegemer, Jesus’ bespisningsfisk, Guds hviledag, Snehvides små dværge – repræsenterer tallet 28 åbenlyst antallet af dage i den kvindelige cyklus.

Allerede i bogens anslag lader Kristina Stoltz blodet strømme ned ad siderne. Og benene: Læs videre “En ny fortælling om stater og ulve”

Weekendavisen den 31. maj 2024

DDR-roman. Kan en dannet boghandler få en ung pige ud af højreradikalismen? Tysk roman med ædle motiver glemmer at argumentere for sin egen troværdighed.

Bernhard Schlink: Barnebarnet. Oversat af Leif Mathiasen. 375 sider. 300 kr. Forlaget Silkefyret.

Kaspar er en godt 70-årig boghandler og enkemand. Hans hustru Birgit, der var alkoholiker, druknede i badekarret, måske var det selvmord.

De to mødte hinanden i 1964, hvor unge vesttyskere i et kort øjeblik af politisk tøbrud fik mulighed for at besøge jævnaldrende i DDR.

Den historiestuderende Kaspar rejste fra vest til øst med fordomsfri nysgerrighed og lyst til at lære hele det delte land at kende. Da kærligheden blomstrede, hjalp han med at organisere og finansiere Birgits flugt til Vesten. Læs videre ““Der er kun en sandhed””

Weekendavisen den 31. maj 2024

Genlæst. Tom Kristensens hovedhærværk var ikke kun et opgør med forfatterens egen deroute i sprut, men med livsanskuelser, meninger og kritik. I dag har Lars Frost og Theis Ørntoft taget tråden op.

»Nu ringede telefonen igen.«

Den berømte åbning på Tom Kristensens roman Hærværk symboliserer den eksistentielle uro, som præger litteraturredaktøren Ole Jastraus liv.

Romanen, der udkom i 1930, skildrer Tom Kristensens deroute i sprut i de brølende 20ere og var ifølge forfatteren selv »et hensynsløst selvportræt i legemsformat«. Autofiktion før autofiktionen fik navn.

Den 2. juni er det 50 år siden, den betydningsfulde digter, forfatter og kritiker døde. Han blev begravet på en lille plæne på Thurø Kirkegård, hvor udsigten strækker sig smukt over Skårupsund. Læs videre “Meningernes meningsløshed”

Weekendavisen den 24. maj 2024

Kommentar. Mit egentlige ærinde var at slå et slag for den litteratur, som ikke er mindre »fin« end romanen, men tit bliver tvunget i romanens retning.

For nogle uger siden luftede jeg en idiosynkratisk irritation over de bøger, der kalder sig »romaner«, selvom der findes mere dækkende alternativer, og i sidste uge fik jeg så svar på tiltale af teaterinstruktør Liv Helm, hvis litterære debut, Med hjertet i hånden, jeg havde brugt som eksempel.

Jeg opfatter, skrev jeg, mere bogen som et stykke narrativ nonfiktion – en reflekterende, selvbiografisk, erfaringsbaseret beretning uden fiktionaliseringer – end som en roman, altså en »lang, fiktiv prosafortælling« for nu at bruge en formalistisk genredefinition. Læs videre “Føjelig som en hasselgren”