Tyven og ministeren

Weekendavisen den 11. september 2020

Lad os synke ned i den dybe armstol og dvæle ved læsningens glæder sammen med den socialdemokratiske Hans Hækkerup, justits- og indenrigsminister (1907-74), ikke at forveksle med hans nevø og navnebror, forsvarsministeren (1945-2013). Her er det op mod jul i 1955, hvor Hans Hækkerups hjemmelæsning hverken er lovudkast eller cirkulærer. Nej, ministeren skal tage stilling til anderledes saftige sager. Skal den franske forfatter Jean Genets (1910-86) selvbiografiske roman Tyvens dagbog underkastes censur på grund af dens utilslørede beskrivelser af livet under bøssebæltestedet, eller skal den have lov at passere af kunstneriske årsager? Da justitsministeren satte sig til rette i hjemmets læsekrog den 19. december, sagde han, at romanlæsningen jo nok ville spolere hans juleferie, men ikke desto mindre nåede han allerede den 22. december frem til, at romanen var ”litteraturpræget”, og at forfatterens ”intentioner ikke blot var pornografiske”. På dette tidspunkt er der endnu tolv år til lovliggørelsen af skriftlig pornografi, men Tyvens dagbog slap altså gennem nåleøjet, og julefreden kunne sænke sig over både Hans Hækkerup og Hans Reitzel, den vovede forlægger, der ofte skubbede til grænserne for den bornerte smag. For et par år siden udkom romanen i nydansk oversættelse ved Niels Lyngsø, og på hans hjemmeside finder man en interessant tekst, Tyvens dagbog – oversætterens eftertanker, om forfatterens og romanens trodsige og skramlede tilblivelses- og udviklingshistorier med mod nutidens klassikerstatus. Så hen i lænestolen og frem med romanen og cigaren!

NB: Meget passende spørgsmål til netop denne roman: Hvad var det Sigmund Freud (angiveligt?) sagde: ”Sometimes a cigar is just a cigar!”

Spionlitteratur!

Weekendavisen den 4. september 2020.

Spionage er en litterær lækkerbisken, og den rullende affære om Forsvarets Efterretningstjeneste minder os om, at mange store romanforfattere har haft en nebengeschæft som spioner, og at de derfor kendte deres plotstof indefra. Graham Greene var således spion i Sierra Leone under Anden Verdenskrig, Frederick Forsyth var agent for MI5. Roald Dahl arbejdede på den engelske ambassade i Washington med ansvar for infiltrering og politisk overvågning af berømte kvinder (han lagde honningfælder!), Ian Fleming spionerede mod Sovjetunionen for den britiske marine og John le Carré arbejdede både for MI5 og MI6. Det siges også at Ernest Hemingway spionerede for Sovjetunionen frem til 1950, men kun gav ubrugelige oplysninger. Og man bør ikke glemme den værdipolitiske påvirkning. som CIA stod for. Gennem dækorganisationen Congress for Culturel Freedom (Kongressen for kulturel frihed) betalte efterretningstjenesten gildet for det (i øvrigt fremragende) kulturtidsskrift Perspektiv, som med Henning Fonsmark, Jørgen Schleimann og Anders Bodelsen som redaktører udkom 1953-69. Af litterære spionsager herhjemme husker vi anholdelsen af forfatteren Arne Herløv Petersen i 1981. Han skulle angiveligt havde spioneret til fordel for Sovjetunionen. Sagen blev aldrig til noget, men havde alligvel konsekvenser for den mistænkte. I 2017 sagde han til dagbladet Arbejderen: ”Før min anholdelse og spionage-tiltale tænkte folk ‘forfatter’, når de så mig. Efter anholdelsen tænkte folk ‘spion’.” Men dagens foto viser en anden vinkel på spionagen og det litterære: Længe før Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev oprettet 1. januar 2014 fandtes det såkaldte Wamberg-udvalg (opkaldt efter sin første formand, der var amtmand i Vejle), som skulle kikke PET over skulderen, bare en lille smule. Et af udvalgets medlemmer gennem mere end tyve år var en af dansk litteraturs mest magtfulde mænd: Gyldendals administrerende direktør Kurt Fromberg.

NB. I 1999 gik Kurt Fromberg på pension, samme år blev han Ridder af Dannebrog. Hans kridhvide hår lyser foran bjørneskindshuen lige bag ham.

Honningfælden

Weekendavisen den 3. september 2020

Nobelt. Klas Östergren løfter sløret for Det Svenske Akademis nedsmeltning i ny skandaleroman, som samtidig er en litterær begivenhed.

Nogle vil ignorere den med en blasert mine, andre vil slubre den i sig, når den svenske forfatter Klas Östergrens nye kleppert af en roman, Renegater, udkommer i næste uge.

De, der – sandsynligvis – vil ignorere de 750 sider, tilhører den fløj i Det Svenske Akademi, som Klas Östergren undsagde, da han den 6. april 2018 forlod sin plads i den fornemme forsamling og lod et citat af Leonard Cohen hænge i luften over det blankpolerede mødebord: ”I’m leaving the table, I’m out of the game”. Continue reading “Honningfælden”

”De første, der falder, er altid tegnerne.”

Weekendavisen den 28. august 2020

Satire. I sidste uge underviste den cubanske satiretegner Ramsés Morales på den nystiftede Højskolen på Mors. Han siger, at satiretegningen er et barometer for demokratiet.

På skulderen af Mors ruller morænebakkerne sig op mod skrænternes dybe tandbid ned mod Thisted Bredning. Heroppe fra Salgerhøj er udsigten endeløs, og nede for foden af det høje ligger Flade som en glemt tanke.

Men nu sker der noget nyt i landsbyen. Op mod bakkerne er et forhenværende, forladt familiecenter forvandlet til det sidste skud på den danske højskolebevægelses stolte stamme. Højskolen på Mors, hedder den, nyåbnet denne sommer. Continue reading “”De første, der falder, er altid tegnerne.””

I Sørens stuer

Weekendavisen den 28. august 2020

Kender De det? Man spadserer forbi et hus med en mindeplade på facaden: Her blev digter dit og dat født i syttenhundredehvidkål (det er nemlig mest mænd, der bliver betænkt med mindeplader). Og så tænker man: Gad vide, hvem der mon bor i de stuer i dag? Hvad sker der der, hvor Øhlenschlæger, Kierkegaard, Andersen, Brandes, Pontoppidan, Nexø osv. tænkte og skrev? Man burde jo gøre som fotografen Hakon Nielsen-Edsberg (1902-82), der i 1943 fik en fremragende idé. En februardag lokaliserede han Søren Kierkegaards (1813-55) boliger i København (i hvert fald nogle af dem, han flyttede jo tit), og opsøgte stederne for at se, hvem der nu holdt til i filosoffens gamle stuer. Desværre følger der ingen præcise angivelser af gadenavne med fotografierne, så vi ved ikke på hvilke adresser der, dengang under besættelsen var henholdsvis lægekonsultation, jordemoderklinik (måske på samme adresse?) og systue. Men tænk engang – at få sin galdestensdiagnose, svangerskabsundersøgelse eller omforandring af en vinterfrakke ordnet i selveste Søren Kierkegaards stuer…

NB: Københavns Bymuseum har ved den nylige flytning til nye lokaler nedlagt mindestuen med Søren Kierkegaards skrivepult, pibe, tekop og Regines forlovelsesring. Gad vide hvor det nu er sat på depot?