Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 23. august 2024

Svigt. Vigdis Hjorth sætter alt på plads i kortroman om en families kollaps.

Vigdis Hjorth: Gentagelsen. På dansk ved Karen Fastrup. 146 sider. 249,95 kr. Turbine.

“Det, du vil glemme, vender tilbage …”

Vigdis Hjorths nye roman – som udkom til almindelig akklamation i Norge i fjor – begynder med en lille præambel om menneskepsyken. Vi kan ikke forhindre det smertefulde i at vende tilbage, skriver hun, men når det er sket, når det er genoplevet og gennemlevet, har vi fået en ny indsigt og forståelse for, hvad det smertefulde vil fortælle os.

Vigdis Hjorth henvender sig til et du, som jo både kan være fiktivt eller dig og mig. Men så trækker teksten – og forfatteren – vejret dybt ind og stiller spørgsmålet: »Hvorfor skriver jeg du, når jeg mener jeg?«

Da selve romanen begynder, er du’et væk, nu taler et jeg, som vi gerne må opfatte som autentisk. Læs videre “Udbrændte vægge i hovedet”

Weekendavisen den 23. august 2024

Øroman. Abdulrazak Gurnahs fuldbyrdede roman om det eksistentielle eksil kan nu læses på dansk.

Abdulrazak Gurnah: Tavshedens ø. På dansk ved Siri Ranva Hjelm Jacobsen. 250 sider. 249,95 kr. Gutkind.

Han er ikke alene navnløs, fortælleren i Abdulrazak Gurnahs roman Tavshedens ø, han er også hjemløs, ja ovenikøbet dobbelthjemløs, og han lever sit liv på en løgn.

Det var sandsynligvis netop denne roman om det identitetsløse menneske, som Det Svenske Akademi tænkte på, da de formulerede motivet for at tildele Gurnah Nobelprisen i litteratur 2021. De skrev, at han i sit forfatterskab »kompromisløst og medfølende har gennemlyst kolonialismens virkninger og flygtningens skæbne i kløften mellem kulturer og kontinenter«. Læs videre “Man kan beundre tavsheden”

Weekendavisen den 16. august 2024

Nedrivning. Liv Duvå har skrevet en intens gyser fra velfærdssamfundets velmagtsdage, men lever ikke op til sit tidligere niveau.

Liv Duvå: Ned fra himlen. 400 sider. 299,95 kr. Gad.

Jeg har tidligere anmeldt to romaner af forfatteren Liv Nimand Duvå (som nu har kasseret Nimand og blot hedder Liv Duvå) med betydelig begejstring.

Rosenreglen (2019) og Mødrenes hus (2022) var stærke, væsentlige og scenisk og sprogligt vellykkede romaner om identitet, kunst, psyke, moderskab med mere.

Nu kommer så Ned fra himlen, der kreperligt nok ikke lever op til forgængernes høje niveau. Selvom jeg kan fornemme slægtskabet, savner jeg her den tidligere originalitet og enorme litterære energiudladning.

Maria er en ganske ung kvinde med en problematisk fortid og en kritisk nutid. Hun er vokset op med en alkoholiseret mor, Vibeke, som hun for flere år siden har brudt forbindelsen til. Læs videre “Vi er jeres omsorg og jeres vrede”

Moraliteter. Lena Andersson bruger et russisk blik på svensk grammatik til at hudflette den svenske selv- og omverdensforståelse.

Weekendavisen den 16. august 2024

Lena Andersson: Studie i menneskelig adfærd. På dansk ved Andrea Fehlauer. 232 sider. 300 kr. C&K.

Ifølge bagsideteksten er Studie i menneskelig adfærd en samling indbyrdes forbundne fortællinger om en række kvinder. Men det er forkert. Eller er det?

I hvert fald er bagsideteksten i direkte modstrid med det, som den begavede svenske forfatter og kommentator Lena Andersson selv siger i en (irriterende, forvirrende, usædvanlig) læsevejledning forrest i bogen. Under overskriften »Til læseren« skriver hun:

»Det her er ikke en roman, heller ikke en samling noveller eller fortællinger. Moraliteter havde været det mest nærliggende, hvis den betegnelse stadigvæk havde været i brug. De er skrevet med casestudier i tankerne, men ved at være fuldstændig fiktive bliver de noget andet, brudstykker af liv, belyste fænomener.« Læs videre “Scene, penis, rektor”

I udbrud. Nogen er nødt til at sige det: »Gi’ os lyset tilbage« og »Linedanser« en ophobning af kvasiklogskab, klicheer, anstrengte rim og elendig lyrik.

Weekendavisen den 16. august 2024

I år lå vi på landet på toppen af en grøn bakke med en pragtfuld udsigt over Sejerøbugten, og når jeg ikke lige læste Amalie Skrams psykiatriromaner, dyrkede jeg snart-toårs-barnebarnets faible for den svenske illustrator Ingela P. Arrhenius geniale Tittebøh-papbøger.

Med i rejsebiblioteket var også Højskolesangbogen for børn, en prægtig antologi af fædrelandskærlig opbyggelighed, årstider, højtider og store følelser.

Barnebarnet elsker den unge blonde pige, der går og nynner i Danmarks hus. Men så slog slangen i paradiset til. Ikke for det troskyldige toårsbarnebarn, men for hans farfar, en galvaniseret og idiosynkratisk boomer. Læs videre “Kvasiklogskab”