Trætte fortællinger

Weekendavisen den 28. august 2020

Statusrapport. Corona kalder ikke på angstlyrik længere. Gassen gik af ballonen engang i april.

Den spanske syge i 1918 satte sig ingen spor hos de unge amerikanske forfattere in spe, Ernest Hemingway, F. Scott Fitzgerald, John Dos Passos og William Carlos Williams. Til gengæld blev 1. Verdenskrig et stort stof hos en hel generation af forfattere.

Denne interessante iagttagelse skyldes videnskabsjournalisten Laura Spinney, forfatter til Pale Rider. The Spanish Flu of 1918 and how it Changed the World. I The Guardian antyder hun, at det ikke kan være antallet af dødsofre, der afgjorde, hvad forfatterne fandt vigtigst. Mens 17 millioner blev slagtet på slagmarkerne, tog influenzaen livet af hele 50 millioner. Hvad kan vi mon lære af det i disse tider? Continue reading “Trætte fortællinger”

En falden engel

Weekendavisen den 28. august 2020

Roman. ”Lortet rammer skævt, forstår I det?” Peder Frederik Jensen skriver arbejderlitteratur anno 2020.

Peder Frederik Jensen: Det Danmark du kender. Roman. 274 sider, 299,95 kr. People’s Press.

”Er drengen død? Har jeg tabt? Har jeg tabt alting?”

Morten er en arbejderdreng med vind i sejlene. Som fremadstormende borgmester i Guldborgsund Kommune er han et af partiets håb. Det ligger i kortene, at Mette F. vil have bud efter ham, hvis partiet overtager magten. Nu er folketingsvalget lige om hjørnet. Men det politiske talents drømme om ”at stå i Statsministeriet med mine ar på håndleddene fra svejsetråden, det på knæet fra en vinkelsliber, der løb løbsk” ligger pludselig i ruiner. Morten har kørt spirituskørsel efter et strategimøde med partitoppen. Aftenen i København endte for sent, for vådt og for kaotisk. Og nu har han pløjet et avisbud ned. Morten, der troede at han kunne gå på vandet, har tabt det hele. Continue reading “En falden engel”

”Læseren klør sig uroligt og uforstående i nakken”

Weekendavisen den 28. august 2020.

Roman. Ærkerussisk amokromans litterære excesser bliver trættende i længden.

Aleksandr Skorobogatov: Cocaïne. Oversat af Aino Roscher, 295 sider, 300 kr. Silkefyret

Vi står overfor et gådefuldt nyt litterært bekendtskab, når det fine og fortjenstfulde mikroforlag Silkefyret nu introducerer Aleksandr Skorobogatov (f. 1963). Cocaïne (2017) er et ærkerussisk syretrip af en amokroman, der fordrer læserens høje tolerance overfor litterære eskapader, hvor alt foregår i et virkelighedsfornægtende og vaklende skel mellem realplan og billedplan, og hvor forfatteren mundhugges med sig selv og provokerer sin læser undervejs. Continue reading “”Læseren klør sig uroligt og uforstående i nakken””

Smerte er vækst

Weekendavisen den 21. august 2020

Roman. Der findes ingen præmie for enden af traumet. Caroline Albertine Minors kriseroman er stærkt læsværdig.

Caroline Albertine Minor: Hummerens skjold. Roman. 296 sider, 299,95 kr. Gutkind.

Man skal forbinde punkterne ekstraordinært omhyggeligt og opmærksomt, når man læser Caroline Albertine Minors sindrige og elegante roman, Hummerens skjold. Og alligevel risikerer man at sidde tilbage med en mild desorientering og fornemmelse af, at have overset et begivenhedernes knudepunkt.

I centrum står den lettere fordrukne clairvoyante Beatrice ‘Bee’ Wallens. Hun bor på lånt tid i et hus i San Francisco, som hendes eks-kone Pauline nu er flyttet fra og har sat til salg. Vi træder ind i romanen midt i en seance, hvor Bee har besøg af en ny klient, der ønsker at komme i kontakt med sin afdøde mor. Klienten er Ea Gabel, en dansk kvinde midt i trediverne, gift med en falleret digter og fotograf, Hector, der lever af at tage billeder til boligannoncer for en ejendomsmægler. Selv har Ea en lille hjemmeproduktion af glidecreme, og ellers er hun bonusmor for Coco. Continue reading “Smerte er vækst”

Livet i vold

Weekendavisen den 21. august 2020

I sommeren 1888 sad den norske forfatter Knut Hamsun i Sankt Hans Gade 18, Nørrebro, København, og skrev de første kapitler af mesterværket Sult (mindeplade på facaden), længe inden han blev edsvoren hitlerist, og længe inden han i et knæfald for germanismen ydmygede sig selv og sendte sin Nobelprismedalje fra 1920 som gave til den skumle propagandistnazist Joseph Goebels, og oven i købet begræd Hitlers død i en nekrolog. Den besmudsede medalje vil litteraturfestivalen Hamsun-dagene gerne skaffe til veje igen, nu hvor vi er i 100-året for Nobelprisen, men medaljen er sporløst væk. At finde den er et ”antifascistisk kunstprojekt”, siger festivalchefen Anita Overelv. Mens de leder efter medaljen, bringer vi et scenefoto fra Betty Nansen Teatrets opsætning af Knut Hamsuns Livet i vold (1910) i 1930. Stykket handler om en forhenværende varietésangerinde, Juliane Gihle, som bedrager sin ægtemand, der er gammel, men rig. Desværre bliver hun selv bedraget af sin unge elsker, og da alderen heller ikke går sporløst over hende, har hun til sidst ikke andet for, end selv at tage til takke med en 18-årig sort tjener, som går under det gamle kolonialistiske slavenavn Boy. I rollen som Juliane ser vi teaterdirektøren selv. Divaen Betty Nansen huserede på sit eget teater, som hun havde opkaldt efter sig selv, og hun var godt bekendt med tidens dominerende forfattere og dramatikere. Rollen som hendes sorte, unge elsker spilles ifølge Det Kongelige Biblioteks billedesamling af en skuespiller ved navn Johnny Jacobs.

NB: Hvem ved noget om Johnny Jacobs? Det har ikke været muligt at finde yderligere oplysninger om ham.