En skruestik i jernalderen

Weekendavisen den 11. oktober 2024

I udbrud. Om sproglige anakronismer i litteraturen.

I min pure ungdom var jeg redaktør i Gyldendals redaktion for børne- og ungdomsbøger. I 1985 udgav vi selveste Peter Seebergs roman fra den jyske jernalder, Uden et navn, om drengen fra skovmårsklanen, der i et navneritual drager ud for at skaffe tre røde nakkefjer fra en trane.

En dag sad jeg og talte med Peter Seeberg ved et ølplettet bord, jeg med store sorte krøller, han med store hvide krøller, jeg benovet, han docerende.

»Der er én ting, jeg fortryder ved den roman,« sagde han, og jeg spurgte, hvad det var. Læs videre “En skruestik i jernalderen”

Materialelivet

Weekendavisen den 4. oktober 2024

Frihed. Hvor nær skal man stå en forfatter for at måtte finde sig i at blive gjort til litterær karakter?

I 1877 udgav forfatteren Erik Skram en lille roman, Herregaardsbilleder, hvori han udfoldede en pikant intrige i den privilegerede overklasse. Forfatteren skjulte sig bag et pseudonym, men blev gennemskuet, ikke mindst af sin velynder, den nationalliberale minister C.C. Hall, der var ked af at se sig selv og sin hustru stå model i en amoralsk historie. Skram medgav, at han var inspireret af mennesker fra det virkelige liv, men han forsvarede sig med, at personerne var formede og ikke fotograferede.

Der er med andre ord intet nyt under den litterære sol, når Thomas Boberg bliver kritiseret for at have været på hugst i virkeligheden, da han skrev romanen Insula. Det er værd at tænke på, mens forfatteren og folk på Fejø venter på, om deres tvist får et juridisk efterspil. Læs videre “Materialelivet”

Weekendavisen den 2. oktober 2024

Spændingsroman. Kim Leines konspirationssuppe er underholdende nok, men dens action er kontraproduktiv.

Kim Leine: Karolines krig. Roman. 512 sider. 299,95 kr. Gyldendal.

Da jeg forrige sommer anmeldte bind to i Kim Leines politiske spændingsromantrilogi, forudså jeg, at jeg ville læse det afsluttende bind med en vis ikkelitterær nydelse, eftersom kunsten ville være ofret på underholdningens alter. Nu er bind tre her så – og ja, det var lige præcis en ikkelitterær nydelse. Men en nydelse med forbehold.

Karolines kærlighed (2022), Karolines kamp (2023) og nu Karolines krig er på overfladen politisk drama, men som skamløs ramasjang står serien ikke tilbage for en Hollywood-blockbuster med Tom Cruise i hovedrollen. Den slags kan jeg godt lide, så jeg gik til læsningen med en åbenhed, som jeg ikke formår at mobilisere over for de krimier, hvor kvinder bliver slagtet af en psykopat med moderbindinger. Læs videre “”

Humanistiske hjerter i brand

Weekendavisen den 4. oktober 2024

Trækfugle. Lucia Odooms debutroman er for endimensionel i al sin resignerede hjertevarme.

Lucia Odoom: Cosmos. 156 sider. 199,95 kr. Gad.

Kosmos er et smukt ord, der betegner universet som en ordnet og harmonisk helhed. Når en romanperson hedder Cosmos, må man derfor gerne tænke navnesymbolsk. Vi lærer Cosmos at kende i journalist Lucia Odooms sentimentale debutroman (af samme navn), der er som skabt til at sætte humanistiske og humanitære hjerter i brand.

Cosmos, en mand først i 30erne, har forladt hjembyen Woe ved den ghanesiske Atlanterhavskyst og sat kurs mod Europa. Sammen med andre migranter kommer han over Middelhavet, og i Italien tager han underbetalt arbejde som tomatplukker. Senere rejser han til København, hvor han sammen med andre afrikanere samler flasker om dagen og sover i parken om natten. Læs videre “Humanistiske hjerter i brand”

Poul stod ved bagbenene

Weekendavisen den 27. september 2024.

Kynisk. Sønner arver synder i grusomt god roman af Maria Dixen om en kvalmende klam præstepatriark.

Maria Dixen: Alt andet er gift. Roman. 158 sider. 229,95 kr. Grønningen 1.

På et hospital i Córdoba, Argentina, taler en faster og en niece sammen. Den gamle dame blev fundet livløs af sine naboer, og nu har hun besøg af sin brors datter.

Familien er dansk, men udvandrede til Argentina, da den gamle kvindes far blev præst ved den danske kirke i Buenos Aires engang i 1930erne.

Nu ønsker den yngre kvinde at lære sin farfars og sin fars historie at kende, og fasteren er det sidste levende vidne til en fatal familiehistorie. Læs videre “Poul stod ved bagbenene”