Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 27. marts 2013.

Ind i Afrika. Der er gode afdækninger af forholdet mellem virkelighed og fantasi – og et enkelt ups! – i ny introduktion til Karen Blixen.

Jørgen Stormgaard: Karen Blixens Afrika. Friheden, farmen og forfatterskabet. 352 sider, rigt illustreret. 350 kr. Haase & Søns Forlag.

Vi bliver aldrig færdige med Karen Blixen! Hun er tværtimod så udødelig, at der løbende kommer bøger om nicher i hendes liv og forfatterskab, herunder bøger, som ikke bidrager med egentligt ny viden, men blot reproducerer og kompilerer det, man ved i forvejen. Sådan en bog var for eksempel Sune De Souza Schmidt-Madsens En lille bog om Blixen, der udkom i september i fjor for at markere forfatterens 50-års dødsdag (og vandt Brandesprisen 2012), og sådan er bog er Jørgen Stormgaards Karen Blixens Afrika. Friheden, farmen og forfatterskabet.

Den slags bøger kan man godt være lidt forbeholden overfor, men man skal ikke undervurdere deres bidrag til formidlingen om Baronessens biografi, skæbne og kunst. Om ikke andet kan de bruges som trædesten hen til de værker, som man kan tillade sig at knytte noget større forventinger til, for eksempel den biografi om Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, som Tom Buk-Swienty skriver på for tiden, og Marianne Juhls og Marianne Wirenfeldt Asmussens udgave af Karen Blixens breve fra Afrika, som kommer om kort tid. Brevene udkom første gang i 1978, udgivet af legendariske Frans Lasson, men det viser sig, at der faktisk findes dobbelt så mange breve, hvilket betyder at den kommende udgave er den første komplette.

Jørgen Stormgaard, lektor ved Ørestads Gymnasium, har gennem mange år beskæftiget sig med Karen Blixens liv og forfatterskab. Hans viden er absolut solid, og han har tidligere – i Blixen og Bjørnvig. Pagten der blev brudt – fundet frem til detaljer, som var hidtil ukendte. Det mener jeg ikke at han gør i den aktuelle bog, hvor det mest opsigtsvækkende synes at være en komprimeret snigpremiere på en vigtig detalje i den nye udgave af Afrika-brevene. Jørgen Stormgaard har nemlig hørt et foredrag, hvor Marianne Juhl fortalte om et fund af en note, der rummer klare antydninger af, at Karen Blixen rent faktisk gik i selvmordstanker da Denys Finch-Hatton var død og farmen tabt. Den historie skrællede Politiken som dagens vigtigste nyhed i lørdags. Læs videre “Løveskindet der blev væk”

Anmeldelse i Weekendavisen den 22. marts 2013.

Mesterværk. Friedrich Dürrenmatts perfekte krimier er blevet nyoversat til dansk.

Den gamle mand kommer til byen

Den schweiziske dramatiker Friedrich Dürrenmatt (1921-1990) skrev i 1950’erne en række fuldkommen fremragende mordmysterier, der udkom på dansk i 60’erne og 70’erne. Nu er de lykkeligvis blevet smukt og stemningsfuldt nyoversat af Henning Goldbæk, og dermed får vi anledning til at læse noget af det bedste kriminalistiske litteratur, der kan opdrives.

Friedrich Dürrenmatt kendte som dramatiker til kunsten at skrive prægnant prosa. Hans detektivromaner er prisværdigt korte og koncentrerede, hermetisk renset for omsvøb og overflødigheder. Derfor kan man udgive hele tre novellaer i ét bind, nemlig Dommeren og hans bøddel, Mistanken og Løftet, tre miniromaner med suverænt godt udtænkte plot. Læs videre “Friedrich Dürrenmatt: Dommeren og hans bøddel, Mistanken, Løftet”

Anmeldelse i Weekendavisen den 15. marts 2013.

Garageroman. Hallgrímur Helgasons prosa er som altid kraftfuldt insisterende og fuld af energi og atmosfære.

Krigen og krakket

Velkommen til en vild roman med en vild forhistorie. Vild som i utrolig, vild som i utæmmet, vild som i hæmningsløs og grænseløs. Velkommen til Hallgrímur Helgasons Kvinden ved 1000°.

I en vis udstrækning bygger romanen på virkelige personer fra nyere islandsk historie, og i en lille note minder forfatteren om, at bogens personer er romanfigurer i en opdigtet fortælling, skønt den delvis bygger på virkelige hændelser og personer. Alligevel har romanen skabt stor debat og forfatteren er blevet angrebet for litterær nekrofili. Sådan kan fiktion sætte sjæle i brand.

Forhistorien er denne: For nogle år siden hjalp Hallgrímur Helgason sin daværende kone, der er politiker, med en rundringning for at hverve stemmer. Tilfældigvis fik han en gammel kone i røret, og en time efter havde han stoffet til sin nye roman. Læs videre “Hallgrímur Helgason: Kvinden ved 1000°”

Weekendavisen den 8. marts 2013.

Blæksprutte. Er Niels Franks avantgarderoman stor skrivekunst eller sproganarki til skade for demokratiet?

Niels Franks roman Nellies bog er skrevet som én lang, rablende strøm af stavefejl, grammatiske katastrofer, tegnsætningsskandaler og alle mulige andre tænkelige og utænkelige ortografiske overgreb, som vil få enhver retskriver til at række ud efter den røde rettepen.

Alle Niels Franks fejl – alle hans bevidste fejl! – har skilt vandene mellem anmelderne, hvor for eksempel Informations Erik Skyum-Nielsen placerer forfatteren blandt verdenslitteraturens største, mens Jyllands-Postens Erik Svendsen mener, at romanen nærmest er en trussel mod demokratiet. Til begge kunne man måske sige: spis brød til! Læs videre “Sort snak”

Teateranmeldelse i Weekendavisen den 8. marts 2013.

Sydkraft. Sofia Saaby Mehlum bærer Teater Nordkrafts dramatisering af Jakob Ejersbos ‘Eksil’, som fungerer på trods af flere problematiske valg.

Det giver god mening, at det er Teater Nordkraft, der nu dramatiserer Jakob Ejersbos roman Eksil. Teateret deler navn med forfatterens gennembrudsroman fra 2002 og har naturligvis til huse i det gamle, udtjente Nordkraft-kompleks, der tidligere producerede elektricitet til ålborgenserne, og som i romanen kaster sine lange, trøstesløse slagskygger over byens undergangsmennesker.

Om dem kunne man sige, at de alle befandt sig i en eksileret tilstand, isoleret fra det omgivende samfunds normer og værdier, fra andre mennesker og fra sig selv. Derfor kunne romanen Nordkraft ganske udmærket have heddet Eksil, og Eksil kunne ganske udmærket have heddet – ikke Nordkraft, men Sydkraft. I denne roman – og i skuespillet – er vi nemlig i det Tanzania, hvor Jakob Ejersbo som helt ung boede i et par omgange med sine udviklingsarbejdende forældre. Og ganske som i Ålborg-romanen handler det om mennesker, der møder deres egen undergang. Læs videre “Samanthas deroute”