Hallgrímur Helgason: Kvinden ved 1000°

Anmeldelse i Weekendavisen den 15. marts 2013.

Garageroman. Hallgrímur Helgasons prosa er som altid kraftfuldt insisterende og fuld af energi og atmosfære.

Krigen og krakket

Velkommen til en vild roman med en vild forhistorie. Vild som i utrolig, vild som i utæmmet, vild som i hæmningsløs og grænseløs. Velkommen til Hallgrímur Helgasons Kvinden ved 1000°.

I en vis udstrækning bygger romanen på virkelige personer fra nyere islandsk historie, og i en lille note minder forfatteren om, at bogens personer er romanfigurer i en opdigtet fortælling, skønt den delvis bygger på virkelige hændelser og personer. Alligevel har romanen skabt stor debat og forfatteren er blevet angrebet for litterær nekrofili. Sådan kan fiktion sætte sjæle i brand.

Forhistorien er denne: For nogle år siden hjalp Hallgrímur Helgason sin daværende kone, der er politiker, med en rundringning for at hverve stemmer. Tilfældigvis fik han en gammel kone i røret, og en time efter havde han stoffet til sin nye roman.

Den gamle dame hed Brynhild Georgia Bjørnsson, barnebarn af Islands første præsident Sveinn Bjørnsson, og datter af den eneste islandske mand, der gik i nazistisk tjeneste og var soldat ved østfronten. Nu var hun gammel, dødsmærket af kræft, og bundet til sin seng i en lejet garage, hvor hun kun fik besøg af kommunens hjemmeplejere.

Den gamle dame havde levet et liv i skyggen af krig, svigt og fortræd. Med hende som udgangspunkt, udvikler og opdigter Hallgrímur Helgason sin formidable historie. Han kalder sin jegfortæller Herbjørg Maria Bjørnsson, og han udstyrer hende med en ekstrem overlevelsesvilje, en ukuelig livspassion, stoisk kynisme og en veludviklet sans for det humoristiske og groteske.

Herbjørg ligger i en seng i en garage, ganske som Brynhild. I skødet har hun en computer, som forbinder hende med resten af verden. Gemt bag falske mailadresser og opdigtede identiteter, holder hun folk for nar over hele verden – også sin nærmeste familie, som hun har et horn i siden på, fordi de pressede hende på plejehjem, solgte hendes bolig og stak pengene i lommen. Nu er hun ikke kun en overlever, men også en udspekuleret hævner.

Bundet til sin seng planlægger Herbjørg sin egen exit, heraf romanens titel, der tager os med ind i den krematorieovn, hvor hun bestiller plads til sig selv. Hos sig har hun en gammel tysk håndgranat, der har fulgt hende som en slags talisman hele livet. Granaten har naturligvis en forhistorie med dobbelt bund.

Herbjørg tænker på sit liv, oplevet under krigen, erindret under krakket. Som pige levede hun mellem Reykjavik og København, hvor hendes farfar var ambassadør. Da hendes far falder for hitlerismen, bliver familien tilføjet smertelige, skamfulde traumer, som aldrig heles.

Pigen selv bliver anbragt i et beskyttende eksil på en af de frisiske øer, men krigen indhenter hende. Island bliver præventivt besat af Storbritannien og løsriver sig fra Danmark, mens den ensomme Herbjørg flakker om som krigsflygtning. Vi følger krigen på kontinentet, vi er med når far og datter søger i postnazistisk eksil i Argentina, og vi er med når skårene forsøges klinket under farfarens resignerede præsidentskab.

Hallgrímur Helgasons prosa er som altid kraftfuldt insisterende og fuld af energi og atmosfære. Gravalvor står side om side med slapstick, det første fungerer markant bedre end det sidste, som har tendens til at blive noget manieret.

Kim Lembeks oversættelsen er både solid og kreativ, udfordret af Herbjørgs tonefald, ironi og sarkasme, som ikke mindst kommer til udtryk i legesyge neologismer med rim, sammentrækninger og vendinger, der ikke står i ordbogen.

Som totalportræt af et menneske og en tid, fungerer Kvinden ved 1000° – islandsk kandidat til Nordisk Råds Litteraturpris 2013 – fuldt på højde med forfatterens storværk Islands forfatter, men som karakter er Herbjørg ikke helt så besættende som den åndsbeslægtede oprører Bøddi fra den formidable samtidsroman, Stormland.

At Islands første præsident havde en søn, der gik i Hitlers tjeneste, er dramatisk. At sønnens datter blev ved med at se faren i nazisten, er rørende. At Hallgrímur Helgason har løftet historien, er et kontroversiel højdepunkt i islandsk litteratur. Velkommen til en vild og brutal fiktion om kvinden, der flygtede mens røgen fra udryddelseslejrenes skorstene hang under himlen, og nu selv søger plads i en krematorieovn, mens landet omkring hende kollapser under krise og bankkrak.

Hallgrímur Helgason: Kvinden ved 1000°. Oversat fra islandsk af Kim Lembek. 464 sider, 300 kr. Lindhardt & Ringhof.