Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 14. november 2014.

Interview. Hun er halvt dansk og kendt over hele England som komiker, skuespiller, forfatter og dramatiker. For første gang giver Sandi Toksvig interview til en dansk journalist.

Hun er verdensberømt hjemme i England, og hun bliver både genkendt på gaden i New Zealand og på hotellet i Balis regnskov. Men i København kan hun gå rundt i fred, for her er der ingen der aner, hvem den midaldrende kvinde, som taler det fineste dansk med en forsigtig tøven og en blid accent, egentlig er. Bortset, altså, fra de engelske turister, der forleden stirrede efter hende i Metroen, inden hun slap væk og forsvandt i mængden.

Hvem er Sandi Toksvig? Jo, hun er en af Storbritanniens mest berømte komikere og tv-værter, skuespiller, producer, forfatter og dramatiker, en vaskeægte celebrity. Hvis man skulle sammenligne med en dansker, er Anders Lund Madsen måske den, der kommer nærmest: både i stand til at være vært og gæst i ethvert tv-show, altid funny, men også med en tænksom side. Læs videre ““Men kan du også være sjov på dansk?””

Weekendavisen den 14. november 2014.

Fristil. Dannelsen og drifterne er i centrum, når Jens Christian Grøndahls midaldrende mand gør status.

Halvt til stede

Med Jernporten udgiver Jens Christian Grøndahl nu sin nittende roman, (optællingen medtager ikke hans nylige pseudonyme sidespring som Christian Tornbakke med underholdningsromanen om Helle Thorning-Schmidt-klonen, Det godes pris, som heller ikke er optaget på Af samme forfatter-listen), og den føjer sig umiskendeligt, logisk og lurmærket til forfatterskabet. Men den anslår ingen nye toner, viser ingen nye veje.

Den navnløse fortæller har arbejdet hele sit liv som skolelærer. Hvert år giver han sine ældste elever en fristil for: Skriv om noget, der er vigtigt for dig. Samme stiløvelse har Jens Christian Grøndahl givet sin hovedperson, der pligtskyldigt benytter anledningen til at skrive livets store statusopgørelse. Da romanen toner ud, har han gemt sig væk i Rom for at undgå at fejre sin 60-års fødselsdag, og her sætter han det sidste sentimentale punktum i livsrapporten. Læs videre “Jens Christian Grøndahl: Jernporten”

Weekendavisen den 7. november 2014.

Afdeling Q. Han smiler som en vennesæl hankat på omslaget – men det bliver han ikke mere troværdig af.

Sladderkongens fristil

Henrik Qvortrup gjorde intet galt, da han i sin tid som chefredaktør på Se & Hør betalte en medarbejder hos Nets for at lække fortrolige oplysninger om kendte menneskers kreditkort.

Det er essensen i den detroniserede redaktør og kommentators selvfrikendelsesbog, Q. Her er ingen fortrydelse over at have bragt artikler om de kendte, baseret på oplysninger, som den berømte tys-tys-kilde skaffede på illegal vis. Tværtimod. Journalister bruger hele tiden oplysninger, som kilderne måske ikke har ret til at give videre, lyder defensoratet.

Sandt nok. Hvor ville journalistikken være henne, hvis man kun måtte bruge autoriserede oplysninger? Naturligvis har også sladderpressen en principiel ret til at bruge anonyme kilder, og hvis der nu var tale om, at Se & Hør havde bragt vigtige, samfundsrelevante afsløringer af magtmisbrug eller noget i den retning, ville Henrik Qvortrup naturligvis have en holdbar sag. Men tys-tys-kilden var ikke en whistle blower i demokratiets og offentlighedens tjeneste. Hans tips krænkede privatlivets fred. Han var bare en gemen tyv, og Qvortrup var en simpel hæler. Læs videre “Henrik Qvortrup: Q”

Weekendavisen den 7. november 2014.

Kommentar. Det Kongelige Teaters nye skuespilchef er en omvandrende succes. Han kan simpelthen det hele.

Det havde ikke givet mange gange pengene igen hos bookmakeren, hvis man havde spillet på, at Ålborg Teaters chef, Morten Kirkskov, ville få stillingen som kommende skuespilchef på Det Kongelige Teater, så sidste uges nyhed om hans udnævnelse var kun en bekræftelse af det forventede.

Samme aften havde TV2 News den kommende skuespilchef i studiet, og de spurgte ham meget forudsigeligt, hvad hans ambitioner var. Jo, han ville gerne have flere mennesker til at komme i Det Kongelige Teater. Også meget forudsigeligt. Om han havde fået jobbet ved at sige sådan til jobsamtalen, ville studieværten så vide (underforstået: det er forudsigeligt). Ja, det er jo den slags, man sidder dér og siger, svarede Morten Kirkskov med et selvbevidst smil, ganske klar over at hans svar var rituelt kedsommeligt, tandløst og – forudsigeligt. Læs videre “Kan han også gå på vandet?”

Weekendavisen den 7. november 2014.

Krig. Når vi sender unge mennesker til steder, der gør deres frygt til had, bør konsekvenserne ikke overraske os.

Soldatens skrøbelighed

Da det berømte Slaget ved Gettysburg under Den Amerikanske Borgerkrig i 1863 slutede efter tre hårde dage, blev de dyrebare geværer samlet ind ude på slagmarken, og det viste sig at de fleste af dem stadig var ladte. Hvorfor havde soldaterne ikke skudt?

Dette gode spørgsmål lægger den britiske forfatter, komiker, programvært og nu dramatiker Sandi Toksvig (datter af den store danske udenrigskorrespondent Claus Toksvig) i munden på Major Oscar Hadley i begyndelsen af det intense krigskammerspil Bully Boy, der åbnede i Southampton i 2011 og nu er bragt til København af det herboende That Theatre Company, der drives af Ian Burns, som selv spiller rollen som majoren, der sendes til en krigszone – Afghanistan eller Irak – for at forhøre den unge soldat Eddie Clark (Simon Kent), der er under anklage for at have dræbt en otteårig dreng, som er blevet smidt ned i en brønd. Læs videre “Sandi Toksvig: Bully Boy”