Weekendavisen den 2. januar 2015.
Kommentar. Vi har mange romaner om Afghanistan. Tager danske forfattere mon også tidens andre konflikter ind i deres litteratur?
I 1816 stødte fregatten Medusa på en sandbanke udenfor Senegals kyst. Der var plads til 250 personer i redningsbådene, og en tømmerflåde af vragrester blev flikket sammen til andre 147 passagerer, som blev bugseret af sted ud over havet bag redningsbådene. Men byrden blev for tung, og kaptajnen gav ordre til at kappe rebet, og så måtte flåden drive sin egen sørgelige vej mod den endegyldige katastrofe.
De skibbrudne begyndte at slås for livet, de svageste røg i havet, og de, der blev tilbage mistede al menneskelighed og forfaldt til primitiv kannibalisme. Efter 12 dage blev flåden bragt op af en fransk brig, men da var der kun 15 overlevende tilbage af de 147. Læs videre ““Krig? Send romanforfatterne af sted…””