Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 16. september 2011.

Far og søn. Jonas T. Bengtsson har skrevet et bevægende symbolsk og socialrealistisk eventyr.

Jonas T. Bengtsson demonstrerer allerede i første linje sin særegne tone, hvor de korte sætninger stresser os og varsler fremtidens fortræd for en lille dreng, tryg ved sin far, men utryg ved verden:

“Jeg er lige fyldt seks år da Olof Palme bliver skudt. Det er februar måned og meget koldt udenfor. Min far og jeg sidder i køkkenet, vi spiser rundstykker, jeg tegner. Vi hører det i radioen. Min far skruer op. Kvinden i radioen lyder som om det er vigtigt. En stor nyhed. Jeg jagter en birkesfrø hen over bordet med neglen. Så siger min far jeg skal tage mit tøj på. Jeg kan ikke finde mine sokker. Min far bukker sig ned og stikker mine nøgne fødder i gummistøvlerne.” Læs videre “Besynderlige fremmede”

Anmeldelse i Weekendavisen den 16. september 2011.

Mor og datter. Besk, blid og velskreven roman om en families følelser og anti-følelser.

Et suspekt gemmested

Stedet Sortehusene er en klynge interimistiske, sortbejsede hytter nord for Odensens gamle losseplads, hvor lystfiskere har holdt til siden begyndelsen af 1900-tallet, og nu bruger forfatteren Vibeke Marx dette grønne klondyke som et symbol på et nødvendigt helle i livet.

Romanen Sorterhusene er en både besk og blid familiefortælling der krydsklipper mellem to markante kvinder, mor og datter. Kirsten er netop gået på efterløn fra jobbet som leder af den kommunale handicapafdeling. Hun gjorde karriere gennem benhård flid, på trods af manglende uddannelse og på bekostning af forholdet til manden Poul, datteren Tine og sønnen Thomas. Nu, hvor den kommunale struktur bliver reorganiseret af nye, højtuddannede konsulenter, der bruger ord og begreber som Kirsten ikke kender, er tiden inde til taktisk retræte. Læs videre “Vibeke Marx: Sortehusene”

Artikel i Amnesty 3/2011, september 2011.

Journalist Mads Brügger foregiver at være forretningsmand og ambassadør da han rejser til Den Centralafrikanske Republik for at afsløre diplomaters handel med bloddiamanter. Hans nye film er en journalistisk bedrift og et post-kolonialistisk mareridt. Hvordan gør han? Hvordan tør han?

Hvis Congo var Mørkets Hjerte – som forfatteren Joseph Conrad kalder det i sin berømte roman af samme navn – så er Den Centralafrikanske Republik blindtarmen.

Det siger journalist Mads Brügger i sin nye opsigtsvækkende film, Ambassadøren, der snart kan ses i danske biografer og på de internationale festivaler for dokumentarfilm.

Og Mads Brügger ved hvad han taler om. Hans film fra den fhv. franske koloni, der er blandt verdens fattigste lande, afdækker nemlig historien om internationale fupdiplomaters lyssky og ulovlige handel med blood diamonds.

“Det begyndte da jeg engang i 2007 læste om et firma, der sælger diplomattitler. Hvad vil du være? Handelsattache? Generalkonsul? Ambassadør? Den slags titler er ret faktisk til salg på hjemmesiden diplomaticpassport.com, der drives fra Portugal af tre engelske brødre, der alle har en fortid i Royal Marie Commando,” fortæller Mads Brügger til Amnesty. Læs videre “Den sorte albino”

Artikel i Amnesty 3/2011, september 2011.

Krig mod krig. Amerikanske soldater i Irak og Afghanistan fik gratis sexvideoer i bytte for deres egne krigsbilleder. Myndighederne skred ind, men nu kan soldaternes fotos fra fronten ses i en chokerende hvidbog.

I 2004 fik en ung fyr fra Florida, Chris Wilson, en god idé. Han ville gerne hjælpe de amerikanske tropper i Irak og Afganistan med at få adgang til porno, og da han selv var indehaver af et website med amatøroptagelser af sex, besluttede han at give gratis passwords til alle amerikanske soldater i krigsområder. Til gengæld skulle de sende ham deres privatfotos fra lejrlivet og fronten.

Chris Wilson var politimand før han begyndte at drive sit netsted for pornografiske hjemmevideoer, og han betragtede sin tjeneste som en patriotisk gestus til de soldater, der ikke kunne købe adgang til netporno, fordi deres kredikort ikke kunne bruges fra Irak og Afghanistan.

Det begyndte med stille og rolige portrætter, hvor de menige poserede med deres våben hjemme i campen. Så kom der fotos af kvindelige soldater, der løftede op i camouflageskjorten og flashede bryster – eller af piger, der smed uniformen og dyrkede mudderbrydning. Læs videre “Patriotisk porno”

Gæsteanmeldelse på Modkraft.dk, den 10. september 2011.

Kaotisk, spontan og helhjertet

Sommeren 2009 blev politisk eksplosiv da 70 irakere bosatte sig i en kirke på Nørrebro i København. De afviste asylsøgere – i høj fra flygtninge fra det kaos der opstod i Irak efter de internationale styrkers (og dermed Danmarks) bombardementer af Saddam Hussein – forsøgte dermed at undgå at blive smidt ud i henhold til den hjemsendelsesaftale, som de irakiske myndigheder netop havde accepteret under trusler om at miste økonomisk støtte fra Danmark. Læs videre “Kirkeasyl. En kamp for ophold”