Anmeldelse i Weekendavisen den 19. august 2011.
Djævlepagt. Steve Sem-Sandbergs roman om ghettoen i Lodz kan kun læses med lidelse, ikke med nydelse.
Der står en ung soldat med kraftigt rugblond hår på en ladvogn ved et sygehus. I hånden har han et gevær med bajonet. Fra et vindue kaster en anden uniformeret mand små, nøgne spædbørn ud af et vindue. Med bajonetten spidder den unge soldat de skrigende kroppe i luften, så blodet løber ned langs hans uniforms opsmøgede ærmer.
Den svenske forfatter Steve Sem-Sandberg beskriver denne rædselsscene i sin dokumentariske roman De fattige i Lodz, som skildrer tilværelsen for den kvarte million polske jøder, der 1940-44 var spærret inde i en forseglet bydel på ca. fire kvadratkilometer. Her skulle de først arbejde som slaver for nazisterne, siden skulle de deporteres og tilintetgøres. Læs videre “Giv mig jeres børn…!”