Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 19. august 2011.

Djævlepagt. Steve Sem-Sandbergs roman om ghettoen i Lodz kan kun læses med lidelse, ikke med nydelse.

Der står en ung soldat med kraftigt rugblond hår på en ladvogn ved et sygehus. I hånden har han et gevær med bajonet. Fra et vindue kaster en anden uniformeret mand små, nøgne spædbørn ud af et vindue. Med bajonetten spidder den unge soldat de skrigende kroppe i luften, så blodet løber ned langs hans uniforms opsmøgede ærmer.

Den svenske forfatter Steve Sem-Sandberg beskriver denne rædselsscene i sin dokumentariske roman De fattige i Lodz, som skildrer tilværelsen for den kvarte million polske jøder, der 1940-44 var spærret inde i en forseglet bydel på ca. fire kvadratkilometer. Her skulle de først arbejde som slaver for nazisterne, siden skulle de deporteres og tilintetgøres. Læs videre “Giv mig jeres børn…!”

Kommentar i Weekendavisen den 12. august 2011.

Kraka. De borgerliges kritik af Politikens tænketank er rituel og tam. Men der et et problem. Det hedder Peter Mogensen.

Danmark er netop blevet en ny tænketank rigere, og fordi Politiken har en finger med i spillet, var både Venstres politiske ordfører og Berlingske Tidendes chefredaktør forudsigeligt nedladende i deres småironiske kommentarer, der gik på helt den samme melodi: Kristian Jensen var først ude med den morsomme friskfyrbemærkning om, at han nu bare ventede på, at avisen stillede op til et valg, hvorefter Lisbeth Knudsen satte en gammel plade på og kaldte Politiken for et parti. Man spørger sig selv: Hvad frygter egentlig de borgerlige? Læs videre “Politisk Gæt & Grimasser”

Anmeldelse i Weekendavisen den 12. august 2011.

Satire. Kan en intellektuel litteraturprofessor og en jævn bilforhandler være kærester?

Vigdis Hjorth: Hjulskift. På dansk ved Ole Lindegård Henriksen. 212 sider, 249 kr. Turbine.

Vi kender det naturligvis så udmærket, kære læser, dannede og finkulturelle som vi jo er, sådan nogle som os: Vi er til et middagsselskab, hvor værtsparrets datter spiller et par sange af Brecht og Weill på klaveret før vi går til bords. Herefter serverer vores værter seks afstemte retter, først parmaskinke med melon, arrangeret som et kvindeligt kønsorgan med et rødt bær i midten som en påtrængende klitoris. Når desserten er spist, spørger værtinden om vi lagde mærke til noget undervejs. Vi svarer nej, og så afslører hun, at den blåskimmelsauce på ost fra selveste Rocquefort i Frankrig, som blev serveret til færølammet med svampene og den fine Bordeaux, er den samme som den sauce, vi fik til kammuslingerne sammen med hvidvinen fra Prega! Læs videre “Fruen fra haven”

Kommentar i Weekendavisen den 5. august 2011.

Hungersnød. I 80’erne gav vi en hånd til Afrika. I dag kan de få en finger.

Det er ikke for sjov at nødhjælpsorganisationerne netop nu beder om flere bidrag til fødevarehjælpen på Afrikas Horn. Og det er ikke noget tilfælde, at de beder om det diskret. De tror nemlig ikke rigtig selv på, at danskerne vil komme til lommerne. Derfor har vi ikke set nogen store indsamlingskampagner, selvom Somalia og nabolandene er ramt af veritabel hungersnød.

Nødhjælpsorganisationerne siger som med ét næb, at danskere har været gavmilde i juliregnen (der er samlet ca. 10 mio. kr. ind), og måske er det sandt. Hvem tænker lige på Afrikas hungersnød midt i sommerferien? Indrømmet: Det kan være svært at vise interesse for et land, hvor det ikke regner, når man selv har kælderen fuld af vand efter et skybrud. Læs videre “Sisyfos-bjerget på Afrikas Horn”

Kommentar i Weekendavisen den 29 juli 2011.

Den 22.7.2011. Jens Stoltenberg sætter en ny dagsorden for kampen mod terror.

I det blege skær fra en enkelt gadelygte leder en mand midt om natten efter sine nøgler. En anden mand stopper op og hjælper ham med at lede – forgæves.

“Er du sikker på at du tabte nøglen her?” spørger han.
“Nej, jeg tabte dem henne om hjørnet.”
“Men hvorfor leder du så her?”
“Fordi her er der lys.”

Den gamle vittighed illustrerer den norske efterretningstjenestes forhold til terrortruslen. Mens de og vi har haft så travlt (og ikke uberettiget, skal det tilføjes) med at frygte, diskutere og overvåge potentiel islamistisk terror, har de og vi fuldkommen glemt den højreradikale trussel, der bizart nok påstår at den vil beskytte samfundet mod netop muslimerne. Læs videre “Åbenhed, demokrati, humanisme”