Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 28. oktober 2011.

McCarthyisme. Philip Roth skaber et fuldtonet menneskeportræt, der overrasker til det sidste.

Det evige offer

I 2008 sagde den daværende formand for Det Svenske Akademi, Horace Engdahl, at de amerikanske forfattere er for selvoptagede og isolerede fra det Europa, der er den internationale litteraturs centrum. Og igen-igen-igen i år fik den amerikanske forfatter Philip Roth ikke Nobelprisen, og sandt at sige er han da også nationalt og historisk selvoptaget på en måde, der kan virke provokerende for tilsvarende selvhøjtidelige skandinavere.

Det underlige er, at svenskerne nægter at se det eviggyldige og grænseløst menneskelige side om side med det ærkeamerikanske. Men hvem ellers end amerikanerne skal give os de store romanerne om det indre liv i verdens mægtigste nation? Hvem ellers end en amerikansk forfatter skal give os american dream-historien om ydmyge småkårsfolk, der kæmper sig op mod toppen, indvævet i den politiske tidsdiagnose med fortællingen om 50’ernes mccarthyisme? Læs videre “Philip Roth: Jeg giftede mig med en kommunist”

Kommentar i Weekendavisen den 14. oktober 2011.

Ankesag. Hvordan kan politiet retfærdiggøre masseanholdelser med en viden som politiet ikke havde da anholdelserne fandt sted?

Op til klimatopmødet COP15 i København for to år siden kritiserede jeg her i avisen daværende justitsminister Brian Mikkelsens lømmelpakke, fordi dens mulighed for præventiv frihedsberøvelse af almindelige demonstranter var i konflikt med et demokratisk samfunds standarder. Det fik justitsministeren til at forsikre, at alle kunne gå til demonstrationer uden frygt, men desværre var hans forsikringer fulde af fup. I stedet fik vi danmarkshistoriens største masseanholdelse. Godt 900 mennesker blev administrativt anholdt på Amagerbrogade, og mange endte i det såkaldte klimafængsel, selvom de var komplet uskyldige og ikke havde gjort andet, end at deltage i en lovlig demonstration. 178 frihedsberøvede fik siden tildelt erstatning af byretten, der konkluderede at deres menneskerettigheder var blevet krænket. Læs videre “Politisk dyneløfteri”

Weekendavisen den 14. oktober 2011.

Menneskeskjold. Karl Ove Knausgård er medstifter af et nyt forlag, der i dag debuterer med et storværk om krigen i Irak.

Egotrip i Bagdad

I dag udkommer en opsigtsvækkende bog i Norge. Den mere end 1100-sider lange Bagdad Indigo er en sociologisk og dokumentarisk analyse af hvad der skete da en gruppe internationale fredsaktivister i 2003 rejste til Irak som “menneskeskjolde” for at beskytte civil infrastruktur: olieraffinaderier, kommunikationscentre, kraftværker, vandværker m.m. imod at blive mål for de allierede styrkers bombardementer.

Forfatteren Geir Angell Øygarden rejste ind i den irakiske hovedstad Bagdad mens FN’s våbeninspektører rejste den modsatte vej, og amerikanerne forberedte de første bombardementer. Officielt var han et levende skjold, reelt var han sociolog på feltarbejde. Siden da har han brugt syv år på at skrive den bog, der udkommer i dag på et helt nystartet forlag, Pelikanen. Læs videre “Geir Angell Øygarden: Bagdad Indigo”

Anmeldelse i Weekendavisen den 7. oktober 2011.

Verdenshistorie. Denne bog befinder sig ligesom verden efter 9/11 et fascinerende sted mellem virkelighed og fiktion.

Varianter af Nielsen

The Artist Formerly Known As Claus Beck-Nielsen stoppede sidste år sit intelligente politiske kunstprojekt og multiplot-illusionsnummer om navne, identiteter, krig og demokrati, som han har diverteret med i de seneste ti år. Men det sidste ord i den uigennemskuelige affære er på ingen måde sagt, end ikke med sidste sæsons litterære retssag og symbolbegravelsen af kunstneren.

Til januar ophører den taletavshed som manden, der engang var Claus Beck-Nielsen og senere Das Beckwerk, har ladet sig pålægge, og til den tid får vi så at vide, hvad den nu principielt navnløse mand har tænkt sig at hedde fremover. Til den tid udkommer også et par bøger, der afrapporterer alle kunstinitiativerne under institutionen Das Beckwerk, men allerede nu får vi en hulter-til-bulter-agtig kollektion af interviews, avisreportager m.m. der bl.a. samler kunstnerpersonaen Nielsens rejser til Irak, Iran, USA, Afghanistan og Ægypten. Læs videre “Das Beckwerk: Nielsens verdenshistorie 2001-2010 + ‘Claus Beck-Nielsen’: Jeg taler til jer”

Anmeldelse i Weekendavisen den 23. september 2011.

High Noon. Det er opgørets tid hos hesteæderne i Thomas Bobergs potente, politiske poesi.

Hvis skræk var et organ…

Da Thomas Boberg i fjor udsendte digtkredsen Hesteæderne, blev han både anmeldt flot og nomineret til to litteraturpriser, men den del af reaktionerne, man husker (hvis man da ellers husker den slags), var Erik Skyum-Nielsens elegante arrogance i Information: Digtene minder om en ekstra langtrukken kronik af Carsten Jensen, skrev han, og dét var bestemt ikke nogen ros.

Dengang, som nu, var jeg uenig med Erik Skyum-Nielsen, og det samme var kollega Bukdahl, der skrev begejstret om Hesteæderne her i avisen. At afvise Thomas Bobergs digte som kroniklyrik, er et billigt trick, som digtene sgu er for gode og for relevante til at stå model til. Sagen er nemlig at forfatteren ikke lyder som nogen kronik, selvom han slår en politisk tone klart an. Læs videre “Thomas Boberg: Hesteæderne 2”