Anmeldelse i Weekendavisen den 28. oktober 2011.
McCarthyisme. Philip Roth skaber et fuldtonet menneskeportræt, der overrasker til det sidste.
Det evige offer
I 2008 sagde den daværende formand for Det Svenske Akademi, Horace Engdahl, at de amerikanske forfattere er for selvoptagede og isolerede fra det Europa, der er den internationale litteraturs centrum. Og igen-igen-igen i år fik den amerikanske forfatter Philip Roth ikke Nobelprisen, og sandt at sige er han da også nationalt og historisk selvoptaget på en måde, der kan virke provokerende for tilsvarende selvhøjtidelige skandinavere.
Det underlige er, at svenskerne nægter at se det eviggyldige og grænseløst menneskelige side om side med det ærkeamerikanske. Men hvem ellers end amerikanerne skal give os de store romanerne om det indre liv i verdens mægtigste nation? Hvem ellers end en amerikansk forfatter skal give os american dream-historien om ydmyge småkårsfolk, der kæmper sig op mod toppen, indvævet i den politiske tidsdiagnose med fortællingen om 50’ernes mccarthyisme? Læs videre “Philip Roth: Jeg giftede mig med en kommunist”