Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 7. december 2012.

High Noon. Richard Fords nye roman, ‘Canada’, er pletfri nydelse.

Over grænsen

Det første afsnit, ja bare den første sætning, i Richard Fords ny roman, Canada, lover meget – som de følgende 400 sider heldigvis er i stand til at holde fuldt ud. Hør bare:

“Først vil jeg fortælle lidt om det røveri, vores forældre begik. Bagefter om mordene, som fandt sted senere. Røveriet er det vigtigste, fordi det kom til at bestemme den bane, som vores liv, min søsters og mit, senere slog ind på. Det giver ingen mening, hvis jeg ikke fortæller om røveriet først. Man kan ikke tænke sig to mennesker, der var mindre egnede til at begå røveri end vores forældre. De var ikke spor udsædvanlige, ikke på nogen måde kriminelle. Ingen kunne have regnet ud, a de var forudbestemt til at ende, som de gjorde. De var helt almindelige – men alle den slags betegnelser blev irrelevante, i samme øjeblik de røvede en bank.”

Romanen er fortalt af Dell Parson, en pensionsmoden skolelærer, der ser tilbage. I 1960, da han var 15 år, styrtede hans verden i den kedelige lilleby Great Falls, Montana, sammen. Hans forældre røvede en bank, men blev kort efter anholdt og smidt i fængsel. Inden de sociale myndigheder nåede frem til familiens hus, var Dells tvillingesøster Berner stukket af til Californien, og han var selv på vej mod den canadiske grænse på en flugt arrangeret af morens veninde. Læs videre “Richard Ford: Canada”

Anmeldelse i Weekendavisen den 30. november 2012.

Rumi-roman. Lotte Isager skriver med stor kunstnerisk kontrol og markant egensindighed.

Om forfatteren Lotte Isager vidste jeg intet, men forlaget fortæller gavmildt i pressemeddelelsen, at hun er født i 1964 og som ung levede af at spille tennis i London, inden hun – ramt af fornuft – begyndte at studere etnografi og antropologi i Århus, blev mag. art. på en afhandling om dovenskab på Borneo, og siden har arbejdet som forsker i Danmark, Vietnam, Thailand og Kenya.

Lotte Isager har også en ph.d. i geografi og udgav for 22 år siden romanen Skyggeboksning. Hun lyder med andre ord ikke som én, der går tolv af på dusinet.

Du er da også en ganske usædvanlig roman, skrevet i anden person ental, hvilket ikke er hyppigt set i dansk litteratur, og tonen adskiller sig også væsentligt fra andre romaner med ‘du’ i titlen: Christina Hesselholdts Du, mit du, Peder Frederik Jensens Her står du, Christian Jungersens Du forsvinder, Jens Christian Grøndahls Det gør du ikke og Lisbeth Bruns Det du mister…

Nej, Lotte Isagers Du behøver ikke andre ord at støtte sig til. Det er noget for sig, og ikke kun på grund af henvendelsesformen, hvor det personlige pronomen bliver et forførende kunstgreb, der suggestivt sigter lige så meget på læseren som på et fiktivt, litterært ‘du’. Læs videre “Gå hen til brønden”

Anmeldelse i Weekendavisen den 9. november 2012.

Vold. “Når nogen prøver at slå en ihjel, så har man selv lov at slå ihjel.” Påtrængende roman fra Vita Andersen.

Blodig desperation

Da forfatteren Vita Andersen for nylig fyldte 70 år, handlede avisportrætterne først og fremmest om hendes debut og akutte publikumsgennembrud (100.000 eksemplarer solgt i en ruf!) med den antilitterære, banale og prosaiske knækprosa i Tryghedsnarkomaner tilbage i 1977.

Digtsamlingens titel tilføjede som bekendt et nyt begreb til de danske ordbøger, som man i dag ikke kan forestille sig sproget foruden. Men den blev også stigmatiserende for forfatteren, der lige siden har levet og skrevet i dens skygge. Også dagens roman – med den meget lidt neologistiske og yderst ferske og intetsigende titel Sig det ikke til nogen – kan læses som en fortælling om fatal ‘tryghedsnarkomani’, Vita Andersens signaturbegreb, om hun vil det eller ej. Læs videre “Vita Andersen: Sig det ikke til nogen”

Weekendavisen den 9. november 2012.

Bogforum 2012. Det litterære swung kommer fra de helt små forlag, ikke fra de store. Bogbranchens svar på bryggeriernes J-dag begynder i dag.

Efter års overvejelser og tøvende tilløb, besluttede arrangørerne af Bogforum i fjor, at messen i 2012 skulle flytte ud til de store kongreshaller i BellaCenter på Amager. Den gamle adresse – Forum på Frederiksberg – kunne nemlig ikke længere klare publikumspresset.

Nu spørger alle forlagsfolk og boghandlere så om bogbranchens fætter-kusine-fests intense steming fra Forums gyder kan bevares, eller om den går tabt på de brede boulevarder i Bella. Arrangørerne tør ikke tro at publikumstallet nødvendigvis stiger, bare fordi der er plads til flere mennesker, og alt kommer derfor til at afhænge af messens indretning og designet af standene. Der er nu 9.000 m2 at gøre godt med, 4.000 m2 mere end i Forum.

Men pyt nu med indretningsarkitekturen. Hvad med bøgerne, litteraturen? Hvad betyder flytningen og de nye faciliteter for messens indhold? Av, av, øm tå! Læs videre “B-dag i BellaCenter”

Anmeldelse i Weekendavisen den 2. november 2012.

Emilie og Emily. Hollandske Gerbrand Bakker skriver intelligent, lapidarisk prosa om en kvindes isolation.

“Du har det let. Du er død”

Den gartneruddannede hollandske forfatter Gerbrand Bakker (navnet lyder som en lokalitet på Djursland!) har fået sig et seriøst gennembrud hos de europæiske kritikere.

Debutromanen Ovenpå er der stille vandt i 2006 International IMPAC Dublin Literary Award, verdens mest pengestærke litteraturpris på hele 100.000 €, som uddeles af Dublins biblioteker, gavmildt sponseret af en virksomhed, der tjener penge på noget, der hedder Management Productivity Improvement.

To år efter udkom Juni, den smertefulde historie om et barn, der bliver kørt ihjel under et dronningebesøg i den sommersøvninge hollandske provins, og nu er også Gerbrand Bakkers tredje roman klar på dansk, den suverænt stilsikre De omweg, på dansk Omvejen. Læs videre “Gerbrand Bakker: Omvejen”