Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 28. februar 2014.

Det Døde Hav. Særdeles vellykket iscenesættelse af ‘Indenfor murene’ på Aalborg Teater.

Vi er ikke pøbel!

Hvor godt er de danske jøder egentlig integreret? Spørgsmålet må stilles, når Henri Nathansens klassiske skuespil Indenfor murene nu sættes op på Aalborg Teater i en perfekt version, som forlader basalt bevæget og i dybe grublerier, fordi man ved, at murværket stadig findes – og nødvendigvis må findes.

En minoritet kan ikke opretholde sin kultur, religion og identitet, hvis dens ritualer forandres og fortyndes til uigenkendelighed, og netop nu står den jødiske menighed faktisk overfor et par trusler, der måske er større end dem, Henri Nathansen skrev om i 1912. Læs videre “Henri Nathansen: Indenfor murene. Instruktion og bearbejdelse: Morten Kirkskov”

Anmeldelse i Weekendavisen den 28. februar 2014.

Rejsen tilbage. Man bliver reelt klogere og mere empatisk af Eva Tinds roman om adoptivbarnets psykologi.

Er der egentlig nogen, der har forsket i adoptionslitteratur og for alvor kortlagt, hvad de forfattere skriver om, som er kommet hertil som helt små fra for eksempel Korea? Skriver de med udgangspunkt i andet end den splittelse, som adoptionen har bundet dem til?

Jeg spørger fordi Eva Tinds stærke kortroman Han, der følger op på stoffet fra debutdigtene Do (2009), fik mig til at tænke på den adopteredes tilgang til identitetsstoffet – ikke den eksileredes, men netop den adopteredes. Og fordi vi i næste mådes får en ny og opdateret udgave af Maja Lee Langtveds Find Holger Danske (2006), der arbejder med nøjagtig det samme stof – og i tilgift er svenske Patrik Lundbergs adoptionshistorie Gul udenpå netop blevet oversat til dansk. Så altså: Gad vide hvad man kan udlede af den litteratur, som forfattere over hele verden med adoptionsbaggrund skriver? Læs videre “Slægtens skabelon”

Anmeldelse i Weekendavisen den 28. februar 2014.

Roman. Peter Asmussen skriver eksistentielt om en lysning og en skovskrænt.

I det store, i det små

Det hele begynder den 31. juli 1914, hvor et foster ligger i sin mors mave og smuglytter til de voksnes samtaler, og det slutter på lige præcis samme dato 100 år senere, og undervejs har vi fået brudstykker til Louises 99-årige livsforløb.

Hvert kapitel i Peter Asmussens skarpt udformede Og tilsidst går verden under – hvor ’til sidst’ konsekvent er sat i ét ord – har en dato som titel. Nogle har en historisk betydning: Første Verdenskrigs udbrud, krakket på Wall Street, Tysklands angreb på Polen, undtagelsestilstanden under besættelsen, Gagarins rumrejse, Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet, Danmarks indtræden i EF og Murens fald – men det fremgår ikke af romanen og indgår ikke i handlingen. Læs videre “Peter Asmussen: Og tilsidst går verden under”

Anmeldelsen i Weekendavisen den 21. februar 2014.

Snedronningen. Vi forføres til at sætte os i Gerdas sted. Men vi er i Kays. Madteater er velsmagende, men…

Troldsplinten i øjet – og i maven

Kender De det, at man lige skal fordøje et teaterstykke før man for alvor ved, hvad man mener om det? Når det gælder Snedronningen på Republique er der i særdeleshed brug for at smage efter og slå mave, for man bliver meget nemt forført og forblindet af gastronomien og de fine vine i dette spektakulære og smådekadente udstyrsstykke af en velsmagende madteaterforestilling – hvilket giver ganske god mening, for Snedronningen er jo netop et eventyr om forførelse. Men jo også om at få fjernet troldsplinten i øjet, så man atter kan se klart. Læs videre “Snedronningen. Idé, visuelt & spiseligt koncept: Martin Tulinius, Dorte Holbek, Mette Martinussen efter H.C. Andersens eventyr”

Anmeldelse i Weekendavisen den 14. februar 2014.

Odin i Amerika. Menneskene har glemt de gamle guder i Neil Gaimans fantasy, hvor der varmes op til den store storm…

Stakkels guder!

En mand tæller ned til sin løsladelse fra fængslet. Derhjemme venter hans kone, hans bedste ven, et job og en ny start. Men så kommer nyheden om, at konen og vennen er blevet dræbt i en trafikulykke. Og som om det ikke var nok: hun var ved at give ham et blow job da de kørte galt.

Manden, som vi kun kender som Shadow, begynder sin planløse skyggevandring ud i friheden. Men en gådefuld, enøjet mand ved navn Wedensday har planer for ham, og snart er den ensomme eksfange hyret som chauffør og livvagt for en mysteriemand med et projekt, som han ikke rigtig kan gennemskue. Men han forstår at en storm er på vej. Læs videre “Neil Gaiman: Amerikanske guder”