Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 28. marts 2014.

Bologna. Hvem vinder Nordisk Råds B&U-litteraturpris 2014? Feltet blev givet fri på verdens største børnebogmesse i denne uge.

BOLOGNA
Vel er Bologna ikke Babel, og vel hersker her ingen babylonisk sprogforvirring, men alle klodens kendte tungemål snører sig ind og ud af hinanden i de 6-7 megahaller, hvor forlæggere fra hele verden flokkes for at bese bøger, knytte kontakter og indgå kontrakter.

Bologna Fiera del Libro per Ragazzi er en institution i børnebogsbranchen. Forlagene er her for at købe og sælge rettigheder til alt fra ordløse pegebøger til romaner for young adults, og de bliver ofte støttet af deres landes regeringer. Således også på den nordiske fællesstand, hvor specialkonsulent Lars Sidenius fra Kulturstyrelsen sidder klar med et appetitligt katalog over eksportklar dansk litteratur. Han fortæller at den nordiske stand er en forsmag på et fælles fremstød på bogmessen i Beijing til august, hvor der skal holdes møder mellem kinesiske og danske forlæggere og foreign rights folk. Læs videre “Skilsmissekrigen”

Weekendavisen den 28 marts 2014.

Absurd. Sarah Boberg betoner alt det elskelige ved Winnie i møgbunken.

Ord fattes

At menneskerepræsentanten Winnie sidder uhjælpeligt fast i en møgbunke, har vi vidst siden uropførelsen på Samuel Becketts Glade dage i 1961, men på Teateret ved Sorte Hest har scenografen Marianne Nilsson nyfortolket og moderniseret affaldsbjerget med tænksom finesse:

Vi ser Winnie på toppen af den vulkanske kegle, der er dækket med en hvid presenning. Her sidder hun og taler til os, mens hun trækker ting op af sin pose: briller, tandbørste, en lup, en neglefil – en revolver! Et stykke inde i monologen begynder hun at trække presenningen til sig, som en fin dame der hiver op i krinolinen og blotter en ankel.

Men dét, Winnie blotter, er en skrammelbunke af elektronikskrot, harddiske, printere, tastaturer, telefoner – alt det udstyr, vi bruger i rå mængde. Hvis Samuel Beckett havde skrevet sit stykke i dag, ville Winnie vel have haft en smartphone i tasken. Læs videre “Samuel Beckett: Glade dage”

Weekendavisen den 28. marts 2014.

Erindringer. Peter Dürrfeld skriver om de døde i sit liv. Det er hans lillebror, man husker.

Over stjerneteltet

Peter Dürrfeld er egentlig kommet til Dresden for at spille med i Europamesterskabet i skak for seniorer, men da han samtidig har skaffet sig en billet til byens årlige mindekoncert for ofrene for de luftbombardementer, der under anden verdenskrig lagde Dresden i ruiner, lader han skakbrikker være skakbrikker, og tager i Semper Oper, hvor Beethovens Missa Solemnis er på programmet.

Arrangørerne har meddelt, at koncerten dette år ikke kun er til minde om denne bys katastrofe, men også er til ære for andres lidelse. I programmet står billeder af det sønderbombede Dresden 1945 side om side med fotos fra Port au Prince, Haithi, 2010, der få måneder tidligere er blevet forvandlet til murbrokker af et altødelæggende jordskælv.

Publikum er blevet instrueret i ikke at klappe efter koncerten, og i tavshed forlader alle salen. Peter Dürrfeld går ud i den kolde nat, mens han tænker på det værk, som Beethoven arbejdede på sideløbende med Missa Solemnis, nemlig Den 9. Symfoni. Her inddrog han for første gang i symfonihistorien den menneskelige stemme i værket, nemlig ved at lade et kor istemme Shillers digt ‘Ode an die Freude’: “Brüder, über’m Sternenzelt muss ein lieber Vater wohnen…” Læs videre “Peter Dürrfeld: Hjertet har altid det sidste ord”

Weekendavisen den 21. marts 2014.

Globalt. Stærkt manuskript af Thomas Levin i begivenhedsrigt stykke.

Hotellet med badebolden

Hvad vil det sige at være dansk i en globaliseret verden?

Ja, det er ikke mig, der spørger, men Teater Grob, som i fjor lancerede teaterværket DET 6. KONTINENT med dette spørgsmål, som søges besvaret over tre sæsoner med seks nyskrevne, sammenhængende forestillinger, som bliver spillet som teatermaraton i Århus, når byen er Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Når jeg hører sådan et spørgsmål, bliver jeg ærlig talt lidt mismodig. “En globaliseret verden” har i tyve år været en tøndetom kliche, som man har holdt op foran en milliard politiske og kunstneriske budskaber som en respektaftvingende retorisk refleks. Men hvad betyder det?

Teater Grob svarer gennem et spørgsmål, der definerer projektet: “I hver forestilling følger publikum et dansk fællesskab på et nyt kontinent. Hvilke regelsæt og værdier præger vores møde med verden og hinanden? Hvordan er vi forbundne? Hvad er lokalt og hvad er globalt?” Læs videre “Thomas Levin: Warszawa”

Weekendavisen den 21. marts 2014.

Teater. Jonas Hassen Khemiris stærke paranoiafortælling om et motivløst moralsk granatchok.

Den 11. december 2010 eksploderede to bilbomber i Stockholm, angiveligt placeret af svensk-irakeren Taymour Abdulwahab. Lykkeligvis døde kun gerningsmanden, men svenskerne stod rystede tilbage efter Nordens første selvmordsbombe, blandt dem forfatteren Jonas Hassen Khemiri, der ugen efter attentatet skrev en kronik i Dagens Nyheter, Jag ringer mina bröder, hvor han gav mæle til en fiktiv ung stockholmer, der blev i tvivl om sin egen uskyld da bomberne sprængtes – hans udseende passede jo til gerningsmandens signalement! Kronikken blev senere til en roman, som derefter blev transformeret til det skuespil, der nu er rejst ud i verden fra Malmö Stadsteater, for nylig med premiere i både London og New York, og nu i København. Læs videre “Manden der ville være skyldig”