Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 2. maj 2014.

Monolog. Perfekte Henning Jensen i Thomas Bernhards komprimerede tekst om en gammel skuespillers ensomme misantropi.

Filosofisk livsubehag

At læse den østrigske dramatiker og forfatter Thomas Bernhard (1931-1989) er en meget komprimeret affære. Med suggestiv prosa afdækker han sagens kerne, hvad sagen så end er, og teksten bevæger sig altid hen over siderne med en febrilsk, frenetisk pauseløshed uden afsnitsopdelinger, så læseren må yde ordene den maksimale opmærksomhed.

Det samme sker i Helt enkelt kompliceret, hvor en rå og rørende Henning Jensen gestalter en gammel skuespiller, der har isoleret sig i sin nedslidte lejlighed. Da stykket åbner, ligger han på gulvet og banker med besvær et bræt over et fodpanel. Musene skal holdes ude!

Så begynder den menneskeforagtende monolog: Vi er for ugidelige til at lave suppe. Vi er for ugidelige til at skære brød. Vi er for ugidelige til at tage dynen på, når vi har sparket den af os og fryser om natten… Men hvad med vor gamle vatnisse selv? Han, siger han, hadede moren, han hadede faren, han hadede karuseller, han hadede surkål! Og så vrænger han emblemsætninger ad sig: “Livsubehag! Filosofisk livsubehag!” Læs videre “Thomas Bernhard: Helt enkelt kompliceret”

Weekendavisen den 2. maj 2014.

Triumph des Willens. Leni Riefenstahls demagogisk-æstetiske propagandafilm som total- & minimalteater.

Sjove og lykkelige nazister

Efter ganske få minutter er jeg overbevist om, at dette er en genial idé. Efter to og en halv time er jeg desværre kommet i tvivl.

Tue Biering og Jeppe Kristensen har med udsøgt kreativitet udviklet en slags total- & minimal-teaterudgave af Leni Riefenstahls legendariske demagogisk-brutalistisk-æstetiske udstyrsstykke af en propagandafilm, Viljens Triumf, om de tyske nazisters fem dage lange partikongres i Nürnberg i 1934.

Scene for scene (ikke helt, men i princippet) bliver filmen rekonstrueret foran vores øjne og med os selv som aktører. Vi sidder på lange festivalbænke i den store, rå teatersal, hvor mange slags rekvisitter og kulisser står klar langs væggene. Lidt ude i siden sidder et par producere ved en masse computere, et par fotografer går omkring med kameraer, og pludselig er vi i gang da Anders Mossling i en slags beige kvasinazi-uniform hopper op på en kasse og begynder at tale afslappet til os med sin blidt akavede danske intonation med klare svenske brydninger. Læs videre “Viljens Triumf. Koncept og instruktion: Tue Biering og Jeppe Kristensen”

Weekendavisen den 25. april 2014.

Chile. Alejandro Zambra præsenteres nu på dansk med en lille, symbolsk kærlighedsfortælling.

Hvis liv fortalt af hvem?

Spansk på dansk. Sådan lyder det kække slogan for forlaget Skjødt, som drives af oversætteren Liv Camilla Skjødt, der nu introducerer den chilenske forfatter Alejandro Zambra med hele tre bøger her i 2014.

Senere på året kommer så fine og finurlige titler om Måder at finde hjem på og Træernes privatliv, men først kommer Bonsai, der modtog Kritikerprisen i Chile i 2007 og blev filmatiseret af forfatterens landsmand Cristián Jiménez til filmfestivalen i Cannes i 2011.

Bonsai må med sine cirka 80 små tekstsider, hvoraf adskillige er blanke skilleblade mellem afsnittene, mest af alt genrebestemmes som en novelle, eller i nødstilfælde en lillebitte roman, en novella, kondenseret og kultiveret til udtrykkets kernen, ganske som titlens miniaturetræ. Læs videre “Alejandro Zambra: Bonsai”

Weekendavisen den 16. april 2014.

Kommentar. Danmark bør ikke afvise Grønlands ønske om forsoning.

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti er forarget over, at Grønland kan finde på at nedsætte en Forsoningskommission: “Jeg tror, at den nuværende leder i Grønland, Aleqa Hammond, leger, at hun er en slags Nelson Mandela, der har siddet 27 år på Robben Island og nu endelig er blevet fri.”

Faktisk er ideen ikke en fix idé hos Aleqa Hammond. Hendes forgænger som formand for Grønlands nye selvstyre, Kuupik Kleist, var allerede i 2009 inde på noget i samme boldgade, da han sagde, at Danmark bør undskylde overfor de grønlandske børn, der i 1950’erne blev midlertidigt fjernet fra deres familier i et fordanskningsprogram. Det afviste daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen på samme måde som Helle Thorning-Schmidt nu har afvist at Danmark skal medvirke i en Forsoningskommission. Vi har nemlig ikke har brug for at forsone os. Læs videre “Wiedergutmachung”

Weekendavisen den 11. april 2014.

Monolog. Lige lovlig meget voksenfilosofi tillagt et dødsmærket barn i Lee Halls monolog om Spoonface.

Så vidt vi ved har Gud ikke cancer

Den engelske dramatiker Lee Hall er mest kendt for manuskriptet til den skønne, skønne film om minearbejderdrengen, der vil være balletdanser, Billy Elliot (2000), men hans forfattergennembrud kom allerede i 1997 med monologen om en autistisk og kræftsyg pige.

Spoonface Steinberg fejrede først store triumfer som radioteater på BBC, hvor det blev ekstraordinært genudsendt. Så solgte det godt på kassettebånd (det var dengang!), og året efter blev stykket filmatiseret. En række britiske teatre har sat monologen op, den kan audio downloades på nettet, og nu kommer så FÅR302 med stykket i dansk oversættelse. Læs videre “Lee Hall: Spoonface Steinberg”