Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 11. april 2014.

Gauguin. Hvilken pragtfuld selvoptagenhed! Hvilken idealistisk vrede! Hvilken dyb indignation!

At Paul Gauguin var en stor, nyskabende og banebrydende maler, ved vi godt. At han også var fnysende, følelsesladet og frenetisk brevskriver opdager vi i den australske kunstformidler Anne Thompsons debut som romanforfatter, Din hengivne, der skildrer det dramatiske forhold mellem den jordnært-ansvarsbevidste hustru Mette Gauguin og den kompromisløse maler, Paul, der satte sin kunst over alle andre hensyn, og som bekendt forlod kone og fem børn i det småborgerlige København, som han hadede, for at tage til Frankrig og Polynesien for at male.

Ægteskabet mellem Mette og Paul Gauguin har tidlligere inspireret blandt andre Somerset Maugham til romanen The Moon and Sixpence (1919), Henning Carlsen til filmen Oviri (1986) og den peruvianske nobelprismodtager Mario Vargas Llosa til El Paraíso en la otra esquina (2003), og nu kommer så ægteskabsromanen, der er fortalt fra Mettes synsvinkel. Læs videre “Bitterhed i hjertet”

Weekendavisen den 11. april 2014.

Erotik? Dybt anti-erotisk tekst af Merete Pryds Helle undergraver præmissen for erotiske antologier.

Som et varmt bad uden vand

Næste år er det 50 år siden at Sven Holm redigerede Sengeheste, en erotisk antologi I-II, hvor en række prominente forfattere både skrev kneppe og kusse. Siden da blev billedpornografien frigivet, reklamen blev pornoficeret, kødfilmene erobrede kæmpedomæner på nettet og litteraturen fik en stiv, stejl, struttende strøm af husmodererotik, vampyrporno osv…

Og nu kommer så to nye antologier med nye erotiske noveller, som på alle måder bærer præg af, at porno i dag er blevet så lettilgængelig mainstream, at der ikke er noget som helst ophidsende ved at læse sexskildringer, der foregiver at være lumre, lokkende og liderlige. Det er som om at der simpelthen ikke er noget på spil længere, og hvordan skulle der næsten også kunne være det i en tid, hvor en feministisk kommentator som Ditte Giese forleden skrev i Politiken om en pornovideo hun havde delt med veninderne og foreslog at DR skulle opdyrke pornoen som redaktionelt område: public service-porno, som hun kaldte det. Læs videre “M – erotiske noveller af mænd + K – erotiske noveller af kvinder”

Weekendavisen den 4. april 2014.

Reportage. Løberne er budbringere uden budskaber, mente Jean Baudrillard. Vi løb med ved VM i halvmaraton: enogtyve komma én kilometer på én time og syvogfyrre.

Det er i Øster Søgade ved Sortedam Sø, lige omkring de 13 kilometer og kort før vi drejer ned ad Gothersgade, at jeg ser nogle friske fyre med et banner, der giver mig let luft under fødderne: Run for cover motherfucker, står der.

“Sejt banner”, siger jeg, idet jeg skovler endnu nogle meter asfalt bagud. Publikum er i fin form i dag. Godt nok er det os 30.000 løbere, der sveder os igennem et halvmaraton på denne himmelblå forårslørdag i København, men de 100.000 tilskuere langs ruten skaber stemningen og festen. Det er Seksdagesløb uden Forum. Det er landskamp uden Parken. Det er helligdag for løbemenighedens medlemmer. Læs videre “Løb, tilfældige fremmede”

Anmeldelse i Weekendavisen den 4. april 2014.

Soldater. Prosaisk prosa om livet efter vejsidebomben.

Halve mænd

Når man googler forfatteren Peter Hovmand, der nu udsender romanen Grødhoved, finder man spændende sager: Som 18-årig meldte han sig til Fremmedlegionen, som han har skrevet en bog om. Senere har han gjort tjeneste i fem forskellige kampregimenter, senest Livgarden. For nogle år siden blev han efter et drikkegilde med nogle fremmedlegionærer i Frankrig kvæstet i et uopklaret overfald, og en blodansamlling i hjernen var ved at tage livet af ham (B.T. skrev om det i 2002). Sideløbende har han skrevet både fiktion og faglitteratur, han beskæftiger sig med IT og kommunikation, han er både blevet cand.mag. i litteraturvidenskab og fotograf. Og, tror jeg, sin egen forlægger på Forlaget Patagonien. Læs videre “Peter Hovmand: Grødhoved”

Weekendavisen den 28. marts 2014.

Portræt. Den japanske fotograf Jiro Mochizuki er verdens førende atletikfotograf. Men han har også fotograferet fremmedarbejdere i Vognmandsmarken og kunstnere på finansloven.

PARIS
Hvad har de til fælles:

En lille dreng, der løber langs skyggen fra en husmur på en støvet gade i Mazar-e-Sharif, Afganistan i 1972…En dansende hippiefyr med Jesushår, charmeklud og bar røv og dolk på Roskilde Festival i 1977… Et tyrkisk ægtepar, der samler løg i en plasticpose fra Bryggervangens Supermarked i Vognmandsmarken i 1978… Forfatteren Hans Hartvig Seedorff, der sidder i sin lænestol foran bogreolens læderrygge og de antikke møbler i Bakkehuset i 1978. Den brasilianske maratonløber Vanderlei de Lima, der ved OL i Grækenland 2004 pludselig blev angrebet af en psykisk syg irsk præst…

Jo, de har det til fælles, at de alle er set gennem den japanske fotograf Jiro Mochizukis linse. I morgen lørdag er han i København for at dække verdensmesterskabet i halvmaraton, der løbes gennem byens gader. Forrest kommer eliteløberne i et uhyggeligt tempo. Derefter halser en bagtrop på 25.000 motionister. Jiro Mochizuki har kun blik for de bedste, og hans billeder af verdens hurtigste løbere købes af medier over hele verden.

I sidste uge besøgte Weekendavisen fotografen i hans lejlighed i Marais-kvarteret i Paris, hvor han bor sammen med sin amerikanske kone, der er journalist og forfatter. Her har de boet siden midten af 80’erne, og herfra rejser Jiro Mochizuki ud for at dække verdens vigtigste maratonløb, men inden han slog sig ned i Paris, var han vidt omkring. I midten af 60’erne forlod han Japan og i to år blaffede han rundt i Nordafrika. Efter et ophold tilbage i Japan, rejste han atter ud for at fotografere nogle af verdens fattigste, denne gang i Indien, Nepal, Pakistan og Afghanistan. Læs videre “Maratonmanden”