Weekendavisen den 28. maj 2014.
Porøst. Louise Alenius inviterer ét menneske ad gangen ind i et dirrende drømmespil.
Det forgængelige
Engang i foråret fik jeg en invitation til en ganske særlig forestilling på Det Kongelige Teater. Afsenderen var komponisten Louise Alenius, der gerne ville give Weekendavisen én af de blot fyrre pladser til Porøset, der blev opført for én publikum ad gangen i løbet af én enkelt dag.
Hvad man skulle opleve, var egentlig en dyb hemmelighed. Alligevel skrev Louise Alenius, at man i teaterets skræddersal ville blive præsenteret for en mand, der lå for døden.
Jeg svarede at jeg gerne ville komme og anmelde, hvad jeg så. Næste dag ringede Louise Alenius så og sagde ligeud, at hun ikke var interesseret i en anmeldelse, fordi jeg vidste for meget, nu hvor jeg havde læst mailen og ikke kunne møde stykket med åbent sind. Hun havde sat næsen op efter et interview. Læs videre “Louise Alenius: Porøset”