Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 8. januar 2016.

Klassiker. Hver linje i ‘Kongens fald’ bærer Johannes V. Jensens sproglige mestersignatur. Men den nye udgave er ikke vellykket.

Engang for måske femten år siden klunsede jeg bøger, der var sat til storskrald ved et naborækkehus. Blandt bøgerne fandt jeg et afrevet omslag fra førsteudgaven af Den Store Sommer, den lille roman, der udkom i 1900 og skulle blive den midterste del af Johannes V. Jensens Kongens Fald (1901). Hvad der var blevet af resten af bogen, ved jeg ikke. Men jeg ved at jeg blev ganske ør, for over titlens smukt svungne gotiske bogstaver og det grafiske arbejde, hvor Axel er steget op af graven og bærer sin kiste på ryggen, står nemlig dette med den fineste penneskrift: Distriktdyrlæge H. Jensen, Farsø pr Hornum.

Hvordan forsiden af forfatterens egen fars eksemplar er havnet i en kasse bøger på en bagvej på Frederiksberg, kan jeg ikke gøre rede for, men jeg ser for mig, hvordan den unge Johannes selvhøjtideligt har overrakt bogen, og nu er relikvien altså min, sandsynligvis (ifølge komparative håndskriftstudier) med forfatterens egen håndskrift på omslaget, heldigvis, for dels samler jeg på dedikationer, dels bliver jeg lamslået af litterær lykke, når jeg med års mellemrum genlæser Kongens fald. Læs videre “Med frostkoldt hjerte”

Weekendavisen den 8. januar 2016.

Komediedrama. ”Kan man blive sammen, hvis man fortæller hinanden sandheden?” Ny tysk dramatik forsøger at forene sort satire, samfundskritik og humor.

Krigsrapport fra privatlivet

Gad vide om ikke den tyske dramatiker og forfatter Moritz Rinke har haft tankerne bare en smule i Henrik Ibsens Hedda Gabler, da han skrev sit skuespil Vi elsker og ved ingenting (2012), som netop har haft dansk premiere på Aalborg Teater?

Som Heddas skvatagtige ægtemand, Tesman, var kulturforsker med interesse for brabantisk husflid, er også dette stykkes flegmatiske mand, Sebastian, kulturhistoriker. Han har engang skrevet en introduktion til kattens kulturhistorie og arbejder nu på en artikel om addamitterne og det frie samfund. For begge mænd er bogsamlingen vigtigere end konen. Begge steder er konerne overbærende ligeglade med mandens akademiske selvhøjtidelighed. Begge steder optræder en uønsket graviditet. Begge steder er der uorden og opbrud, fordi parret skal flytte til eller fra deres bolig. Og begge steder introduceres tidligt et arvestykke i form af en gammel muskedonner. For at det ikke skal være lyv er den danske udgave blevet skandinaviseret, så originalens Frankfurt og Zürich her er erstattet med København og Oslo – Heddas og Tesmans by… Læs videre “Moritz Rinke: Vi elsker og ved ingenting”

Weekendavisen den 31. december 2015.

Noveller. Jakob Ejersbos tidligste forsøg skal kun læses som et forstadie til et forfatterskab.

Al begyndelse er svær

Jakob Ejersbo: Nedrullede persienner – og andre begyndelser. 128, 150 kr. Gyldendal.

Det er naturligvis helt i sin orden at Gyldendal udgiver denne lille, tynde samling med Jakob Ejersbos tidligste noveller, men kun fordi det er litteraturhistorisk interessant at se, hvordan forfatteren skrev, før han for alvor fandt sin form og sit stof. Bogen er årets julegave til samarbejdspartnere og venner af forlaget, og som sådan er den ideel. I almindelig handel er den en tynd kop te.

De syv noveller – hvoraf fem har stået i tidsskrifter m.m. og to aldrig tidligere har været trykt – er skrevet fra midten af 90’erne og frem til 2003, og når de er bedst, indikerer de dele af det senere forfatterskab, dog ikke det afrikanske hovedspor. Men læst uden kendskab til især Jakob Ejersbos gennembrudsroman Nordkraft, er disse noveller stort set ude af stand til argumentere for sig selv. Læs videre “Jakob Ejersbo: Nedrullede persienner – og andre begyndelser”

Weekendavisen den 23. december 2015.

Sjöbo. I 1988 holdt en kommune i Skåne folkeafstemning om modtagelse af flere flygtninge. Det blev et klart nej og afstemningen rystede Sverige. Weekendavisen tog passet i lommen og rejste over Broen til Sjöbo.

Lørdag den 21. november er en råkold dag, hvor skarpe issplinter fyger gennem den stålgrå vinterluft. Vi skutter os i mine forældres lille bil, min far ved rattet, min mor på bagsædet.

”Hvor er det egentlig, vi skal hen?” vil de vide. Jeg har inviteret dem på frokost. På den anden side af Øresund.

”Vi skal over Broen. Ud af E6, til højre af vej 11 mod Veberöd og videre til Sjöbo. Håber, I har husket jeres pas…”

Denne lørdag er den sidste af de ti dages midlertidige grænsekontrol, som Sverige har indført den 10. november. Det rødbedefarvede bevis på mit danske statsborgerskab strammer i min jakkes inderlomme. At have det med over Broen virker sært.

”Og hvad er det så vi skal i Sjöbo?” spørger min mor. Læs videre “En skælven på nedre dæk”

Weekendavisen den 23. december 2015.

Kommentar. I 2015 var flygtningene et dominerende tema – også i kunsten. Men kunstnere er vel ikke venstreorienterde, bare fordi de digter, synger eller tegner om flygtninge?

Det, som sker i verden, sker i kunsten. Derfor har meget kultur i det forgangne år været domineret af den enorme flygtningekrise i og omkring Europa, men også krigen i Afghanistan fandt stadig nye udtryk. Det samme gjorde klimakrisen. Nogen vil derfor mene, at kunsten er blevet politisk igen. Andre vil mene at kunstnerne bare politiserer. Men mest dækkende er nok, at kunstnerne er politisk bevidste, og ikke mindst bevidste om konflikternes betydning for menneskelig moral.

Mest central er Tobias Lindholms fremragende Afghanistan-film, Krigen, hvor en dansk kompagnichef må overtræde krigens regler for at redde sine mænds liv. Han bliver direkte skyld i at en gruppe civile afghanere mister livet, men under retssagen hjemme i Danmark vælger han at lyve, og han frikendes. Men slutbilledet viser ham isoleret og i dybe tanker. Han må for evigt leve med sin skyld. Men også med visheden om, at hans folk var blevet dræbt, hvis han handlet anderledes. Læs videre “”Der blæste en kold vind fra Syrien””