Anmeldelse i Weekendavisen den 13. september 2013.
Modstand. Mette Sø har skrevet en intens og råkold besættelsestidsroman.
Københavns Moskva
Om få uger er det 70 år siden at de danske jøder blev hjulpet over Øresund i en legendarisk masseflugt, som kun kunne lykkes takket være menneskesmuglere med mod og mandshjerte. Den historie er løbende blevet fortalt og genfortalt, nu senest i Bo Lidegaards Landsmænd, og indarbejdet som en del af den nationale selvforståelse om besættelsestiden.
Derfor er det interessant at Mette Sø nu kommer med en roman, der foregår lige præcis et år efter redningsaktionen, altså i efteråret 1944. I åbningsscenen kommer hovedpersonen – en ung kvinde fra modstandsbevægelsen, som går under kodenavnet Moskva – hjem til sit lejede værelse. På vej op ad trappen møder hun hr. Larsen med to habitjakker over armen. På næste repos kommer fru Berg med en gyngehest og en børnetaburet. På fjerde sal står begge hoveddøre åbne, både hos Agger og Klein. Så kommer fru Agger ud af Kleins lejlighed med favnen fuld af sengetøj og håndklæder, og inde i Kleins lejlighed er fru Jørgensen ved at vælge og vrage i procelænet. Læs videre “Mette Sø: Snebær”