Den vantro

Den 19. november 2013.

Digteren Yahya Hassan blev i går aftes overfaldet på Københavns Hovedbanegård. En mand slog ham flere gange og skældte ham ud for at være “vantro”.

Det må siges at være mere end et tilfældigt overfald på en ung mand. Det kan kun være et angreb, som bunder i Yahya Hassans kulturkritiske digte om faren, familien og islam.

Et angreb på en digter er et angreb på hans digte, et angreb på digte er et angreb på frie ord, et angreb på frie ord er et angreb på ytringsfriheden, et angreb på ytringsfriheden er et angreb på demokratiet. Angrebet på Yahya Hassan er derfor et angreb på os alle.

Nyheden om anholdelsen og varetægtsfængslingen af den 24-årige gerningsmand faldt sammen med det danske kommunevalg i dag, et valg som Hizb-ut-Tahrir sørgeligt nok har brugt som anledning til at slå en kile ned mellem samfundet og de danske muslimer.

Demokrati er ifølge den fundamentalistiske forening uforeneligt med islam, fordi mennesker – siger de i deres visdom – ikke kan bemyndiges til bestemme, det kan nemlig kun Allah!

Manden, der overfaldt Yahya Hassan, blev ifølge flere medier i dag dømt i Danmarks første terrorsag, Glostrup-sagen, i 2007, hvor han som 17-årig blev kendt skyldig i planlægning af terror mod et stadig ukendt mål i Danmark. Han har altså papir på at være terrorist.

Efter syv års afsoning i fængsel går terrorplanlæggeren Abdul Basit Abu-Lifa nu frit omkring under nyt navn, det sært jødisk (!?!) klingende Isaac Meyer. Når han har afsonet den dom, han sandsynligvis får for at slå Yahya Hassan, vil han desværre ikke have ændret holdninger eller værdier. Han er stadig en skamplet på demokratiet, en potentiel terrorist og en politisk hooligan.

Yahya Hassan, derimod, er en modig ung mand, der godt ved at han løber en enorm risiko. Han kæmper med det fineste våben af alle, det frie ord. Den historie han har fortalt i sine aggresive råbedigte, er vidnets historie og – sandt nok – den vantros historie. Vantro er der for få af, digtere eller ikke-digtere. Religiøse antidemokrater er der derimod for mange af, men deri ligger jo demokratiets vidunderlige paradoks: at det skal give taletid til dem, der vil det til livs. Det er derfor vi accepterer at Hizb-ut-Tahrir findes. Og Danskernes Parti (apropos KV2013).

Den vantro digter Yahya kan – Gud-der-ikke-findes forbyde det – risikere at blive Danmarks egen Salman Rushdie, en digter under mere eller mindre permanent beskyttelse, en digter under jorden på flugt fra denne selvretfærdige voldsmand Isaac Meyer og typer som ham.

Som samfund kan vi danne kreds om Yahya Hassan med moralsk opbakning og sympati, idet vi må antage at Politiets Efterretningstjeneste så gør deres til at sikre den unge mand når det er nødvendigt. Samtidig må vi forvente at Forfatterskolen, hvor han studerer, og Gyldendal, der udgiver hans digte, bistår med hjælp og vejledning, ligesom Dansk PEN støtter og rådgiver.

Truer tiggerne samfundet?

Weekendavisen den 8. november 2013.

Kommentar. En ung rumæner er blevet taget for betleri tre gange. Rigsadvokaten vil have Højesteret til at smide manden ud af landet.

DET GÅR TIL ØL. Sådan stod der på et papskilt, som lå på fortovet foran en tigger lige ved siden af Tivolis hovedindgang på Vesterbrogade i København for en håndfuld år siden. Jeg stoppede op, smed en mønt i den langskæggede fyrs kasket, og sagde at ærlighed jo skal betale sig. Ja, svarede han, og fortalte, at indtægten var steget støt siden han droppede det gamle skilt, der gennemskueligt løgnagtigt bad om en mønt til en kop kaffe og en ostemad…

Også for tiggere gælder det altså om at kommunikere klart og tydeligt, hvis de skal trænge igennem med budskabet og vinde over konkurrenterne på det hårde gademarked for medlidenhed. I reklamebranchen kalder man det USP: Unikke Salgs Pointer.

Jeg kom til at tænke på den ærlige tigger ved Tivoli da jeg i sidste uge var i Oslo. I den stenrige by i det stenrige land, sidder der nemlig en tigger på hvert gadehjørne, groft sagt. Jeg gik fra lufthavnstoget i retning af Karl Johan, og allerede på bangårdspladsen blev jeg mødt af en kvinde med fremstrakt hånd og et bedende blik, helt klart en romakvinde fra et af de fattige hjørner af udkants-EU. Dårligt nok var jeg nået ned ad gågaden, før der sad endnu en tigger på jorden med en sørgeligt tomt papkrus fra Burger King foran sig. Og tyve skridt længere fremme endnu en. Læs videre “Truer tiggerne samfundet?”

“Jeg føler ikke noget lige nu…”

Weekendavisen, fredag den 1. november 2013.

Gallareportage. Kim Leine var i kontrolmodus onsdag aften da han modtog Nordisk Råds Litteraturpris. Weekendavisen var med.

OSLO
“Der snød jeg dig!”

Kim Leine har ikke glemt, hvad jeg sagde da jeg motiverede Weekendavisens Litteraturpris 2013, som han modtog i slutningen af januar i år. Jeg forudså, at han også ville vinde De Gyldne Laurbær, Politikens Litteraturpris og DR’s Romanpris. Og så sagde jeg, at han til gengæld ikke ville vinde Nordisk Råds Litteraturpris, som han også var nomineret til. Feltet er for stærkt, sagde jeg, og i øvrigt er det ikke sundt for en forfatter, at vinde alle priserne på én gang.

Jeg fik ret i det meste, men tog fejl da det virkelig gjaldt. Og det var det, Kim Leine sigtede til, da jeg ønskede ham tillykke umiddelbart efter den fællesnordiske tv-transmission af gallashowet onsdag aften, hvor han vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2014: “Der snød jeg dig!” Læs videre ““Jeg føler ikke noget lige nu…””

Yayha og Janina

Den 18. oktober 2013.

Janka. Vi fik en vred ung mand, men mistede en vemodig gammel dame. Velkommen til ham! Og tak for digtene til hende.

Fredag var en mærkelig dag.

Først på dagen gik jeg lidt rundtosset rundt og fordøjede nyheden om at Yayha Hassans poetisk-potente digtsamling udkom i svimlende 11.000 eksemplarer (sikkert mere nu!) og at folk stod i kø for at få fingre i den. Hvilken sejr for lyrikken.

Sidst på dagen gik jeg så lidt rundtosset rundt igen, nu for at fordøje nyheden om at Janina Katz var død efter kort tids sygdom. Hvilket tab for lyrikken.

Jo, fredag var en mærkelig dag med officiel ankomst og afgang for to lyrikere, som i al deres strålende forskellighed har bidraget afgørende til den samme vigtige del af den danske litteratur, nemlig den der skrives fra et udgangspunkt, der ikke nedarvet dansk i sin kerne. Læs videre “Yayha og Janina”

“And the Nordisk Råds Litteraturpris 2013 goes to…”

Weekendavisen den 18. oktober 2013.

Kommentar. Nordisk Råd træder ind i en ny tidsalder inspireret af Oscar…

Så tæller vi ned til Nordisk Råds Litteraturpris 2013, ja ganske bogstaveligt endda, for på den nordiske samarbejdsorganisations hjemmeside, norden.org, har man i månedsvis haft et barometer, som skræller dage, timer og minutter af ventetiden. Lige nu er vi 12 dage, 8 timer og 23 sekunder fra kulminationen (alt efter hvornår, naturligvis, De læser denne kommentar).

Prisuddelingen den 30. oktober finder sted i Operaen i Oslo, og den transmitteres til tv i alle medlemslandene under den tidstypiske navn Ny Nordisk Prisgalla – logisk nok efter Nomas Ny Nordisk Mad, Christine Antorinis Ny Nordisk Skole og Louisianas udstilling New Nordic. Læs videre ““And the Nordisk Råds Litteraturpris 2013 goes to…””