Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 11. oktober 2013.

Kommentar. Folk bliver hjemme, hvis de har et livsgrundlag. De bryder kun op, når de er nødt til det. EU må finde svar, der ikke kun handler om grænsekontrol.

Forleden kom jeg til at læse kommentarsporet under en artikel på jp.dk om sidste uges tragiske brandkatastrofe på emigrantbåden ud for Lampedusas kyst.

Fuld af forståelse for alle gode argumenter for at Europa ikke kan lade sine døre stå på vid gab for alle emigranter – det jo ren logik – blev jeg nu alligevel en smule forskrækket (og hvorfor egentlig, jeg kender jo stemningen i folkehavet) over nogle af læsernes kommentarer. Læs videre “Lampedusa”

Anmeldelse i Weekendavisen den 11. oktober 2013.

Sult. “Det forlanges af mig, at jeg skal være et menneske, jeg ved ikke, hvordan man gør.”

En stille gift

Bjørn Rasmussens nye roman, Pynt, betegnes i forlagets pressemeddelelse som en ‘punktroman’, altså en række af fragmenterede prosastykker uden egentlig kronologi eller logisk rækkefølge. Her må læseren selv stykke helheden sammen af brikker og brudstykker. Ok så:

En ung kvinde er indlagt med spiseforstyrrelser på et psykiatrisk hospital, hvor hun skriver dagbogsoptegnelser til sin bror. De to søskende er siden de var små vokset op hos en enlig, dekadent værge, Werther, og hans påklæderske Jakob (som er en kvinde), efter at begge deres forældre døde tidligt, den ene havde kræft, den anden hængte sig. Læs videre “Bjørn Rasmussen: Pynt”

Anmeldelse i Weekendavisen den 27. september 2013.

Doktor Glas. Livet er kort, men timerne er lange. Genial sceneopsætning af Hjalmar Söderbergs moralske gyser.

Du skal ikke forstå for meget

Den er djævelsk, dramatisk, spændende og sindsoprivende, den udspekulerede roman Doktor Glas, som Hjalmar Söderberg chokerede stockholmerne med i 1905, og præcis det samme er den teatermonolog, der kondenserer romanen til fuldkommenhed i Krister Henrikssons pragtspil.

I foråret skrev de kræsne teateranmeldere i London næsegrus kritik af opsætningen på Wyndham’s Theatre, hvor monologen blev spillet på svensk med engelske subtitles, og i fredags havde stykket premiere på Göteborg Stadsteater med stående ovationer ved tæppefald, mens Krister Henriksson lagde en hånd på hjertet, bukkede let, smilede forlegent – og listede ud.

Hjalmar Söderbergs roman handler om lægen Tyko Gabriel Glas, der kommer i store moralske og menneskelige problemer, da han forelsker sig i en ung kvindelig patient, som beder ham lyve hende syg for hendes ægtemand, den ækle pastor Gregorius, så han “afstår fra sine rettigheder” i ægtesengen. Men pastoren vil ikke holde fingrene fra sin hustru. Han siger, at det er deres pligt at få et barn, og pligten overfor Gud går forud for hustruens helbred. Læs videre “Allan Edwall: Doktor Glass. Monolog på baggrund af Hjalmar Söderbergs roman”

Weekendavisen den 27. september 2013.

Kommentar. En “feberagtigt hektisk skriveperiode på fire uger” er jo nærmest en tilståelsessag, når der er fejl i en bog.

Engang i midten af 1980’erne læste jeg i et tidsskrift en enortmt underholdende gennemgang af de talrige oversætterfejl, Johannes V. Jensen begik, da han i 1907 sjuskede sig igennem en fordanskning af Frank Norris’ Polypen om hvedefarmerne i Californien. Hvis ikke jeg husker meget galt (men kan det virkelig være sandt?), blev ‘pumpkin stock’ oversat til ‘pumpestok’, mens der jo retteligt var tale stammen, stilken eller stokken på et græskarhoved.

Jeg kom til at tænke på oplistningen af alle Jensens forsyndelser, store som små, da jeg i sidste uge her i avisen læste cand.theol. og fhv. seminarielektor Søren Højmarks nidkære registrering af fejl, mangler og misforståelser i Sune de Souza Schmidt-Madsens En lille bog om Blixen, der modtog Georg Brandes-Prisen i foråret. Hvordan kan en bog, der er “smaskfyldt af fejl”, vinde den pris, lød artiklens inkvisitoriske spørgsmål. Læs videre “Fanden og hans pumpkin stock”

Weekendavisen den 20. september 2013.

Kommentar. Moralske Maude hjalp hr. Stein. Og fiskerne tog store summer for at hjælpe de danske jøder i sikkerhed. Tak til menneskesmuglerne.

I den kommende tid bliver halvfjerdsåret for de danske jøders redning under 2. Verdenskrig markeret med skåltaler, festforestillinger og fakkeltog. Fortællingen om hvordan danskerne hjalp deres jødiske landsmænd til sikkerhed på den svenske kyst, varmer hver gang.

Fiskerne, der stod for overfarten, er historiens helte. Men heltehistorier mangler ofte nuancer. Spørgsmålet er, om man i dagens anledning – og i al taknemmelighed og respekt – kan sætte redningsaktionen i nutidsperspektiv med denne ubekvemme påstand:

De danske fiskere arbejdede i samme branche som de menneskesmuglere, der i dag transporterer folk fra for eksempel Somalia, Sudan, Syrien og Afghanistan væk fra krigen og til en mulig beskyttelse i Fort Europa. Nogle fiskere gjorde det af ansvarsfølelse og hjertets godhed, andre med et motiv, der var alt andet end altruistisk – der var nemlig penge at hente op af de forfulgtes lommer. Jødernes flugt var dermed også (nogle af) fiskernes forretning. Læs videre “Oktober 43”