Weekendavisen den 25. juli 2014.
Kommentar. Hvorfor vil Martin Geertsen have kontrol over det formalistiske og strukturelle i værdidebatten? Det er ikke særlig liberalt.
Her i agurketiden er vejen til Berlingskes forside ikke særlig lang. For Venstres Martin Geertsen var det i denne uge nok at hive en mølædt agurk op af posen. I sommerstilheden har han nemlig haft tid og ro til at udarbejde sin personlige liste over ‘danske værdier’, og han opfordrer nu integrationsminister Manu Sareen til at sætte gang i arbejdet med at formulere intet mindre end en officiel dansk værdikanon.
Åh nej, lad os endelig slippe for det! Sagen er jo den, at den forrige regering under finanslovsforhandlingerne i 2011 smed en luns til det daværende MF for Kristendemokraterne, Per Ørum Jørgensen (der var sprunget fra de Konservative), i form af en hel Værdikommission. Det blev kulturminister Per Stig Møllers kedelige opgave at stå for det projekt, som han befolkede med forfattere, forskere, filosoffer og præster under ledelse af en biskop, som dårligt nok nåede at holde mere end et indledende møde, før kommisionen blev nedlagt da SRSF overtog ministerierne. Læs videre “Civil kamp”