Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 8. august 2014.

Kold krig. Nina Bolt har skrevet et flerdimensionelt portræt af en kvinde, der kidnapper sine egne børn.

Søgen efter sandhed

Hvor gik Lena hen da hun gik ud? I Nina Bolts læseværdige roman, To verdener, forlader hun fiskerhuset i Tårbæk og lægger en seddel til sin mand, den lidt stive eksportchef Leo, om at hun er taget i sommerhus for at gennemtænke deres ægteskab. Men reelt rejser hun i al hemmelighed med parrets to børn tilbage til sit hjemland, Polen, for at genskabe forholdet til moren, for at opsøge sin forsvundne far – og for at finde sig selv.

Vi er i 1969, midt under den kolde krig. I tretten år har Lena boet i Danmark, som hun kom til som tolk for en maskinfabrik, der eksporterer til landene bag jerntæppet. I virksomheden traf hun eksportchefen, de forelskede sig, blev gift og fik to børn, hvorefter Lena modvilligt blev hjemmegående uden andre mål end den totale assimilations. Læs videre “Nina Bolt: To verdener”

Weekendavisen den 8. august 2014.

Kunst. Ann Louise Overgaard Andersen, Jeppe Hein, Tove Storch og kunstnerduoen AVPD udstiller netop nu med portugisiske og østrigske kolleger i Lissabon. Det handler om, at græsset altid er grønnere…

LISSABON
Ingen adgang for tykke mennesker eller gravide.

Det står ingen steder, men sådan er det nu engang, for adgangsvejen til den danske kunstner Ann Louise Overgaard Andersens værk This is goodbye på det smukke Museu Calouste Gulbenkian i Lissabon sker gennem en smal åbning, som man skal kante sig sidelæns igennem. Hvis man har for meget på sidebenene, kan man ikke komme ind.

“Ja, det er totalt diskriminerende,” siger kunstneren, “men jeg har truffet et bevidst valg om, at ikke alle skal kunne komme ind.”

værket kan man kun opleve fuldt ud, hvis man bevæger sig ind i det gennem den slanke passage. Udefra ligner den store installation en række vinduesløse bygninger, der knopskyder ud fra hinanden, men indvendig består det af en række gådefuldt nøgne rum. Først et lille hvidt og lyserødt kammer. Så et større dunkelt maghoniklædt værelse. I begge gemakker er der små låger i væggen, som man kan kravle igennem ind til værkets inderste – hvis man vel at mærke har modet til dels at konfrontere mørket, dels at røre ved kunsten. Man bliver ikke opfordret til det, men der står heller ikke at det er forbudt. Man må selv træffe valget. Læs videre “Kirsebærtræet i naboens have”

Weekendavisen den 8. august 2014.

Nye bøger. Litteraturens efterårssæson bryder ud lige om lidt. Vi ser nærmere på en håndfuld af de bøger, vi glæder os til at læse.

Da Gyldendal kort før sommerferien udsendte en oversigt over efterårssæsonens nyheder, var der en enkelt titel, der påkaldte sig særlig opmærksomhed – især fordi den slet ikke havde nogen titel. X, stod der bare. Og så i parantes: (titel ikke valgt endnu). Ifølge forlagets oplysninger er der tale om “en stor roman om en gruppe danske soldater i Helmand-provinsen i Afghanistan. Om mænd og kvinder, der lever tæt sammen i konstant livsfare, om forræderi og katastrofer”. Og forfatteren er ingen ringere end Carsten Jensen. Efter planen skulle romanen udkomme i november lige op til BogForum, men da jeg i sidste uge tjekkede om den havde fået en titel, som jeg kunne oplyse i denne artikel, fik jeg at vide at udgivelsen er udskudt til begyndelsen af 2015. Læs videre “De brunbejsede 70’ere”

Weekendavisen den 1. august 2014.

Interview. Til hverdag arbejder Per Brinkemo i Somalilandsföreningen i Malmø. Nu har han skrevet en bog for den liberalistiske tænketank Timbro om de somaliske flygtninges vej ind i det svenske velfærdssamfund.

Hvilke forudsætninger skal man have for at forstå, hvad der rører sig i hovederne på de somaliere, der er flygtet til vores breddegrader? Få har som den svenske journalist og forfatter Per Brinkemo kontakt med flygtningene fra Somalia, og han mener, at hans personlige baggrund i Pinsebevægelsen har hjulpet ham meget:

“Da jeg var 25 brød jeg med det religiøse miljø, som jeg var vokset op i. Jeg havde indtil da levet med en frygt for Helvede, og jeg fik hele tiden at vide, at biografer, musik, dans, alkohol og sex var syndigt. Jeg var god til fodbold, men måtte aldrig være med til kampe om søndagen, hvor jeg skulle i kirke. Jeg er vokset op med begrebet synd. Jeg ved hvad det vil sige, at noget er haram. Jeg kender til den enormt svære proces det er, når man skal møde det moderne. Og jeg var jo hvid og kunne sproget!” Læs videre “Mellem klanen og staten”

Weekendavisen den 1. august 2014.

Karikatur. “Den, der slaar, faar”, skrev Johannes V. Jensen. Den litterære fejdes historie er uendeligt underholdende.

Kraftpeterbollemælk. Kom an.

For små ti år siden udgav Hans Flemming Kragh et fantastisk underholdende album om vores tegneres og forfatteres hvepsestik til den danske selvopfattelse. Den bog vender jeg jævligt tilbage til, og nu får den pragtfuldt selskab af litteraturprofessor Martin Zerlangs beslægtede værk, hvor fokus dog er koncentreret om den satire og sarkasme, som landets forfattere har vendt mod hinanden op gennem historien. Og gudskelov har de litterære fejder altid haft deres krigsreportere i form af tegnerne, der ikke bare har dækket begivenhederne, men selv båret ved til bålet.

Hans Flemming Krag kaldte sin bog Lorteland efter Buster Larsens berømte tv-monologer fra monopoltiden, og Martin Zerlang bruger den mere urbane titel Karikaturland, men pointen er den samme, nemlig at betone satirens betydning for landet, eller endnu bedre: befolkningen og offentligheden og vejen hen mod det demokrati, der i dag tager satiren som en selvfølge. Læs videre “Martin Zerlang: Karikaturland. I krydsild mellem danske forfattere og tegnere”