Weekendavisen den 8. august 2014.
Nye bøger. Litteraturens efterårssæson bryder ud lige om lidt. Vi ser nærmere på en håndfuld af de bøger, vi glæder os til at læse.
Da Gyldendal kort før sommerferien udsendte en oversigt over efterårssæsonens nyheder, var der en enkelt titel, der påkaldte sig særlig opmærksomhed – især fordi den slet ikke havde nogen titel. X, stod der bare. Og så i parantes: (titel ikke valgt endnu). Ifølge forlagets oplysninger er der tale om “en stor roman om en gruppe danske soldater i Helmand-provinsen i Afghanistan. Om mænd og kvinder, der lever tæt sammen i konstant livsfare, om forræderi og katastrofer”. Og forfatteren er ingen ringere end Carsten Jensen. Efter planen skulle romanen udkomme i november lige op til BogForum, men da jeg i sidste uge tjekkede om den havde fået en titel, som jeg kunne oplyse i denne artikel, fik jeg at vide at udgivelsen er udskudt til begyndelsen af 2015.
Ærgerligt, ærgerligt. Men vi kommer stadig til at læse om soldater i Afghanistan, for som det fremgik af sidste uges avis, har Dy Plambeck skrevet romanen Mikael (Gyldendal), der ganske interessant skildrer forholdet mellem en udstationeret soldat og en journalist på reportagerejse. Det er faktisk de artikler, Dy Plambeck skrev her i avisen fra en rejse til Afghanistan, som danner udgangspunkt for Mikael, udkommer den 15. august og dermed åbner sæsonen. Jeg har læst den, og jeg tror at den vil høste gode ord, hjerter og stjerner.
En anden dansk forfatter, der tidligere har skrevet om Afghanistan, er manden man engang kaldte Nielsen. Eller Das Beckwerk. Eller Claus Beck Nielsen. Og som nu mest optræder under navnet Nielsen Sisters eller som Madame Nielsen. I sidste egenskab har han – eller hun? – skøntskrevet romanen Den endeløse sommer (Gyldendal). Jeg har haft lejlighed til at smuglæse madammens arabeskagtige prosa, hvor ordene slynger sig i smukke ranker ned ad siderne og former en historie om en ung, tynd og andorgyn mand, der ser tilbage på en af ungdommens somre – den endeløse – fra sin senere position som ældre dame. Transformationen af Nielsen når nye højder.
Tidligere i år udsendte Katrine Marie Guldager en digtsamling, og allerede nu er hun klar med fjerde bind af den romanserie, vi nok kommer til at omtale som Køge-krøniken, når den afsluttes med bind 6 om et par år. I Peters død (Lindhardt og Ringhof) er vi nået op i 70’erne, hvor Danmark skal stemme om EF og Arbejdsmand Anker bliver statsminister. Jeg er spændt på, hvad forfatteren får ud af det årti i denne interessante romanserie, hvor det realistiske gnubber skuldre med det magiske. Den slags kan jeg normalt ikke lide, men her fungerer det.
Og apropos Køge. Her i byen blev Jan Thielke født i 1963, men hans store romandebut (efter en række digtsamlinger) foregår i Espergærde, hvor den 12-årige Kim flytter til med sine forældre i “de brunbejsede 70’ere”. Byens navn er forvansket i romanens titel til Espegare (Lindhardt og Ringhof), som siges at være et fintfølende portræt af et drengeliv i årene 1975-82 og et satirisk fikserbillede af Danmark i kølvandet på ungdomsoprøret. Mon ikke det er en omgang brunbejset nostalgisk læsning for alle os, der voksede op dengang med hessian på væggene?
Det her lyder som Erlend Loe, men er det ikke: “To vildfarne løbere render på hinanden i en skog og tvinges af omstændighederne til at tilbringe weekenden sammen der. Blandt andet i en shelter”. Hvis ikke Erlend Loe, hvem så? Såmænd Helle Helle! Meget mere fortæller forlaget ikke om Hvis det er (Rosinante), men de slipper et lille citat fri:
“Jeg skal gøre det kort, jeg ved ikke, hvad jeg skal. Jeg er faret vild i den store skov. Jeg ved ikke meget om skove, jeg er ikke naturens muntre søn. Det sagde de andre i forgårs over kaffen. Men her er jeg under de jyske kæmper, i såkaldte løbesko.” Glæder mig til resten, også selv om Hvis det er er alt for ferskt til forfatterskabets tradition for titler med karakter.
Til gengæld er der god power i titlen på Kristina Stoltz nye roman, På ryggen af en tyr – en tragedie (Rosinante). Her møder vi 14-årige Fanny, der er i sommerhus med sin mor og hendes elsker. Den trodsige datter strejfer alene om på stranden, hvor hun redder en dreng fra at drukne og indleder et forhold til en ung mand, der betaler hende for at sove nøgen i hans seng, når han selv er på arbejde. Der optræder også et olieskib der er sprunget læk og to kvinder ved hver deres skillevej. Om det lykkes for Kristina Stoltz at få alt dette til at hænge sammen, finder vi ud af når romanen udkommer i september. I øvrigt ved jeg at forfatteren er på en sommerekspedition til Nordpolen sammen med nogle kolleger, og det er jeg ærlig talt også spændt på at høre om.
Og så et stort spørgsmål: Hvad betyder ‘avuncular’? Jeg må indrømme at jeg aldrig havde hørt ordet før, men nu ved jeg at det betyder ‘morbroragtig’ eller ‘onkelagtig’. Hvordan i alverden ordet så har fundet vej til titlen på Pia Juuls nye digte, må foreløbig henstå i det uvisse. Men når Avuncular (Tiderne Skifter) udkommer, bliver vi sandsynligvis klogere.
Man fornærmer ikke Keld Conradsen ved at sige, at han ikke er blandt Danmarks kendteste forfattere. Til gengæld fortjener han mange læsere. Derfor nominerede vi ham også til Weekendavisens Litteraturpris for hans seneste roman. Nu udkommer så Familien Bruchfontaine (Modtryk), der skildrer en magtfuld dansk industrifamilies udvikling fra 1920’erne og frem. Også her – som hos Nielsen, Guldager og Thielke – er 70’erne på spil, for i mødet med tidens løssluppenhed, finder den yngste søn Valdemar åbenbart på ting, der ikke er i harmoni med familiens moral og metoder.
Dette er kun et lille udsnit af nye danske bøger, der udkommer her i sensommeren. Dertil kommer efterårshøsten. Og alle de oversatte titler, hvor flagskibet må siges at være Karsten Sand Iversens nyoversættelse af James Joyces’ Ulysses (Rosinante). Læs løs!