Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 10. oktober 2014.

Mørke. En mand søger over på den rigtige side af vejen.

Flyvende høns

Steffen Gurt kan ikke forstå, hvorfor folk stemmer på et tåbeligt, aggressivt parti, der består af fascister, som dyrker grimheden og vulgariteten. Deres personlige udvikling må jo være stoppet på abestadiet. Jo, Steffen har sine rifbjergske idiosynkrasier.

Sammen med sin kone Harriet kører han fra København til sommerhuset i Nordjylland på improviseret efterårsferie. Han er dr. phil i idrætshistorie, hun er indehaver af en sportstøjsbutik i den dyre ende, altså et velsitueret midaldrende ægtepar.

På vej gennem det grimme Jylland kommer de til gudsforladte Mørke, hvor selv gråspurvene ser underernærede ud. Så skal Steffen partout have en is. Han forvilder sig ind i en lukket møbelbutik, hvor han ser en tavs mand, der ligner et lig, som har ligget for længe i vandet. Steffen tumler tilbage til bilen, omviklet med spindelvæv fra den forladte butik, og scenen står og dirrer mystisk som en præmatur gravskrift: Mand i Mørke. Læs videre “Klaus Rifbjerg: Idræt”

Weekendavisen den 3. oktober 2014.

Fodbold i Kina. Mads Davidsen er professionel fodboldtræner i et kommunistisk land, hvor hovedrige byggematadorer ejer klubberne. Vi har besøgt ham på hjemmebanen i millionbyen Guangzhou.

GUANGZHOU
Sådan ser kommunistisk kapitalisme altså ud. Som Blade Runner uden replikanter. Som Manhattan uden multikultur. Som Gotham City uden Batman. Og som skyskraberfacader, der stråler og sprinkler af alverdens farver i den varmeklamme, kulsorte tropenat, som stinker af penge. Nye penge. Mange nye penge.

Jeg er i Guangzhou i det sydlige Kina. Her bor Mads Davidsen, en ung dansk fodboldtræner, der arbejder for en af de lokale klubber, Guangzhou R&F F.C., hvor han er assisterende træner, kampanalytiker og talentudvikler. Og så tænker De måske, at fodbold i et land som Kina uden fodboldkultur da ikke har noget med kommunistisk kapitalisme at gøre. Det har alt med kommunistisk kapitalisme at gøre.

Vi mødes på mit hotel. Grand Hyatt, står der øverst på facaden. Men der er også et andet logo, R&F. Bygningen, som hotelkæden lejer, ejes nemlig af det sammen entreprenør- og ejendomsselskab, som ejer Mads Davidsens klub. Selskabet drives af to mænd, der har tjent ufattelige, vanderbildske formuer siden det kinesiske byggemarked blev privatiseret. Og de har ikke været bange for at skilte med ambitionerne. R&F Properties, hedder virksomheden, og bogstaverne står for Rich and Force. Velkommen til byggematadorselskabet Rigdom & Kraft. Læs videre “F.C. Rigdom og Kraft”

Weekendavisen den 3. oktober 2014.

Dokudrama. Katolske polakker slagtede jødiske naboer i 1941. En af årets vigtigste forestillinger.

Massakren i Jedwabne

I sommeren 1941, da Polen var under tysk okkupation, blev 300 polske jøder i den lille shtetl Jedwabne gennet sammen, dræbt og kylet i jorden. Porgromen blev hverken planlagt eller udført af nazisterne, men af ofrenes naboer, altså polske katolikker.

Det afslørede en bog, der udkom i 2001, og i de senere år er det polske samfund begyndt at gøre op med fortidens forbrydelse. Der er rejst et mindesmærke i Jedwabne, der er udstedt en officiel undskyldning fra regeringen, og massakren har både dannet forlæg for film og teater, som borer i det smertelige sår. At der fandtes udbredt antisemitisme i Polen, vidste man jo godt. Men massemord? Var det ikke nazisternes job? Læs videre “Tadeusz Slobodzianek: Vores klasse”

Weekendavisen den 3. oktober 2014.

Almindelighed. Bent Vinn Nielsens nye roman handler om to brødre. Men det er en hylje, der tager opmærksomheden.

Noget kav

Brødrene Evert og Magnus er vokset op midt inde i det tavse Vendsyssel, “ude på Fenner”, dér hvor faren stolt slog græsset med sin hylje (det hedder ikke ‘le’, hvis det er det, De tror).

Forældrene er for længst døde, og det er bettebroren, damevennen og socialisten Evert nu også, så Magnus ser tilbage på tiden, der svandt. Og på tiderne, der skiftede. Nu er det gamle mejeri blevet omdannet til refugium for forfattere, og aktivisterne fra naturfredningen har sørget for at den nye motorvej ikke kom gennem Fenner. De mener nemlig at naturen ikke skal bruges til en skid, som tankbestyreren konstaterer – ikke uden bitterhed.

Magnus var altid den kedelige af de to brødre, for mens Evert drak øl, spillede rockmusik, lagde alle damerne ned, fik børn på gule plader og kæmpede for revolution og mod forurening, blev Magnus pænt og borgerligt bankuddannet og ansat som bogholder i en konservativ virksomhed, hvor han blev småforlovet med chefens datter, inden han brød løs og fik fod under eget bord som ejer af en spartansk kiosk i et råt kvarter – og til sidst altså ansat som bestyrer af en tankstation med tre ansatte. Læs videre “Bent Vinn Nielsen: Den svævende tankbestyrer”

Weekendavisen den 26. september 2014.

Kommentar. Sidste år var det Gyldendal, nu var det Lindhardt og Ringhof. Begge store forlag har tilbagekaldt bøger på grund af masser af sjuskefejl. Hvordan kan det ske?

Litteraturkritikere skal kritisere litteratur. Men nogen gange er vi også nødt til at kritsere forlagsarbejde. I den seneste uge har kolleger i Jyllands-Posten og på Kristeligt Dagblad set sig nødsaget til at klaske et par ellers særdeles etablerede forlag op ad væggen, nemlig Lindhardt & Ringhof og Politikens Forlag, fordi de har udgivet bøger, der er smækfyldt med fejl.

Hvad er der i gære på de danske forlagsredaktioner, når dominerende forlag kan udsende så skandaløst sjuskede bøger? Hvad er der blevet af omhyggeligheden og kvalitetssikringen? Hvad skal man mene, når Lindhardt & Ringhof må krybe til korset, sige undskyld og trække en ny roman af franske Anna Gavalda hjem fra boghandlerne efter at JP’s anmelder gav selve bogen fire anstændige stjerner, mens forlagsarbejdet fik et rundt, rungende nul? Angiveligt var romanen skæmmet af hundredvis af slåfejl, stavefejl, ombrydningsfejl og orddelingsfejl, og oversættelsen var både sløset og uforståelig. Læs videre “Makværker”