Weekendavisen den 21. september 2018.

The Missing Link. Willem Dafoe og Susan Sontag spiller afgørende roller i Madam Nielsens monstrøse, bizarre og betagende roman.

Madame Nielsen: The Monster. Roman. 195 sider. 249,50 kr. Gyldendal.

Da en ung europæisk mand lander i New York en vinterdag i 1993, medbringer han kun en lille rygsæk og en diffus idé om at skabe en kollektiv rus, en subtil og diskret form for menneskelig væren, der skal få det hele til at kollapse. Få år tidligere har han sammen med et orkester givet koncerter i Sovjetunionen, og – angiveligt – medvirket til Imperiets fald. Han er kaldet til at træde ind i Historien.

Lyder det vidtløftigt? Ja. Men også inciterende. Sådan er nemlig den grundstemning – inciterende vidtløftighed – som Madame Nielsens nye roman hviler på, den suverænt udsvævende, uhyggeligt elektriserede og ikke mindst gennemført ækelt-æstetiske The Monster, en roman, der trænger ud af et mørkt og mærkeligt sted, et mystisk mareridt, man ikke kan vågne fra. Læs resten »



Weekendavisen den 21. september 2018.

Trilogi. En kvinde krydser sit spor i søgen efter en flygtning i Roy Jacobsens historiske samtidsroman.

Roy Jacobsen: Rigels øjne. Oversat af Camilla Christensen. Roman. 216 sider, 249,95 kr. Rosinante.

En kvinde går gennem en skov. Tøjet er brunt, blåt og rustikt, håret sat op i en knude, rygsæk af lærred og læder. Hun bærer sin datter i en mavesele. Over den højre skulder stikker pigens kønne ansigt op, et barneøje ser på os. Det er som om blikket spørger: Hvem er I?

Det er dette barns øjne, som Roy Jacobsen meget snedigt har placeret i titlen, Rigels øjne, der afslutter hans fremragende Barrøy-trilogi. Jeg vender tilbage til øjnene. Først en opsummering:

I De usynlige (2014) introducerede Roy Jacobsen os til slægten Barrøy, der deler navn med den lille (fiktive) ø, de bebor udfor den norske nordkyst et sted. I en barsk, stormomsust og nærmest ordløs atmosfære vokser Ingrid op som et opvakt barn i de første årtier af 1900-tallet. I Hvidt hav (2017) var hun blevet en voksen kvinde, nu alene på øen, midt under 2. Verdenskrig. Pludselig driver en mand i land, en purung russisk krigsfange, Aleksander, som var ombord på nazisternes transportskib Rigel, der forliste under allieret bombardement i november 1944. Ingrid passer og plejer den unge soldat med ømhed og omhu. Læs resten »



Weekendavisen den 14. september 2018.

Essay. Jens Christian Grøndahl afslutter sin lille dannede trilogi om Europa. Den lader sig lettest læse, hvis man kender til….

Jens Christian Grøndahl: Europa er ikke et sted. Essay. 160 sider, 199,95 kr. Gyldendal.

Det kræver gode nerver – og en høj grad af selvbevidsthed – at skrive: ”Jeg spiste frokost med Ole Wivel på Brøndums Hotel en efterårsdag…” Og kort efter: ”Vi talte om forfattere, kunst, Europa.”

Heldigvis er nerver og selvbevidsthed i fuld behold hos Jens Christian Grøndahl, for sådan nogle formuleringer er jo i risiko for at blive bortdømt som både indbildske og opblæste. Men de ulastelige sætninger er faktisk vigtige, for de skaber forbindelseslinjer – ikke bare mellem forfattere fra to generationer og fortiden, og ikke bare til det litterære Skagen, men til et vigtigt fællesskab. Og – nok så afgørende – til en vigtig splittelse. Læs resten »



Weekendavisen den 7. september 2018.

Kommentar. Grænserne mellem kunst og virkelighed er arbitrære, når en forfatter bliver sit eget værk på Instagram.

Kan man nu til dags – i disse SoMe-tider – skille en forfatter fra værket? Hvis forfatteren er en aktivt poserende selvrapporteur, må svaret være nej.

Forfatteres selvfremstilling på sociale medier, og denne selvfremstillings samspil med de øvrige medier, er et af tidens store litteratursociologiske emner, eller måske snarere forfattersociologiske. Spændt ud mellem det autentiske og det performative hænger forfatteren og dingler som en figur på mediehimlen. Kan hun begå sig? Er hun promotable, som de siger i USA. Læs resten »



Weekendavisen den 31. august 2018.

Modborger. Terroristen fra Krudttønden og synagogen gled gennem fingrene på det danske system. Det er forstemmende læsning.

Aydin Soei: Omar – og de andre. Vrede unge mænd og modborgerskab. 361 sider, 299,95 kr. Gads Forlag.

For nogle år siden gik jeg sammen med min søn en sen aften hen ad en mørk sti langs Mjølnerparken, Nørrebro. Det var inden Realdania og Superflex rykkede ind med gentrificering og byrumskunst for millioner. Og det var inden kuglerne fløj om ørerne på beboerne. Et stykke foran os havde en gruppe knægte gang i et eller andet. Pludselig stod en skraldespand ved en bænk i lys lue. Som vi nærmede os, kunne vi se drengenes ansigter i flammeskæret. De stod og vippede med hagerne, som om de sagde: ”Var der noget?” Da vi gik forbi dem, sagde jeg: ”Godaften drenge, pas på I ikke brænder jer, og husk at sluk ilden, når I er færdige…” Vi gik videre. Så hørte jeg en af drengene hovere over for de andre på den mjølnerparkdialekt, som de selv kalder perkerdansk: ”Hvad sagde jeg? Det er ikke alle danskere, der er racister!” Læs resten »



« Nyere indlægÆldre indlæg »