Weekendavisen den 16. juni 2017.

Kommentar. Christina Hagen, Maja Lee Langvad og Lone Aburas udgør en velkommen tendens i dansk litteratur, fordi…

Det kan godt være at sorg klædte Elektra, men vrede klæder Lone. Det er et jeg der taler (Regnskabets time) af Lone Aburas, som udkommer i dag (og anmeldes af kollega Bukdahl inde i sektionen), er en eruption af stærke og stolte ord, der befæster en lille, befriende tendens til vrede i moderne dansk kvindelitteratur (er der egentlig stadig noget, der hedder kvindelitteratur?).

Det begyndte med Christina Hagens White Girl i 2012 og fortsatte med Maja Lee Langvads Hun er vred. Et vidnesbyrd og transnational adoption i 2014. Så vendte White Girl tilbage for nylig med en to’er, og nu slutter Lone Aburas sig til vredeskoret med sin aggressivt indignerede enetale, frækt genrebetegnet som agitprop, altså agitationspropaganda, som i gode, gamle dage i Sovjet. Læs resten »



Weekendavisen den 2. juni 2017.

Kontroversen. Må en 62-årig hvid jøde, der bor i London kun skrive om en 62-årig hvid jøde, der bor i London? Det spørgsmål stiller en 62-årig hvid jøde, der bor i London.

Husker De sidste års opstandelse da Justin Bieber (det canadiske teenageidol, der for ti år siden begyndte med selvpublicerede musikvideoer på YouTube og siden blev en milliardforretning i popindustrien) tillagde sig dread locks, som traditionelt er en frisure for de sorte?

Den unge mand blev beskyldt for at lukrere på andres kultur. Hvad skulle sådan en blegfis med jamaicanske rastafarikrøller? Snart talte hele verden om begrebet kulturel appropriation: når de priviligerede tager de mindre priviligeredes kulturudtryk på sig uden at kende deres dybde, nærmest som en uforpligtende joke. Læs resten »



Weekendavisen den 19. maj 2017.

Kommentar. Litteraturjournalistikken overdøver litteraturkritikken, når dårlige digte bliver breaking news.

Knud Brix’ Christiansborg-digte, Natfolden, landede et sted mellem litteraturjournalistikken og den politiske journalistik på samme måde som Susan Simonsens essays, Det underdanige og det magtfulde. Men mens hun satte konkret navn og adresse på sin kritik og stod ved det, blev han ved med at sige, at hans digte var fiktionaliseringer. Kan man det? Læs resten »



Weekendavisen den 19. maj 2017.

Roman. Jonas T. Bengtssons nye roman er mørk realisme og en hyldest til Agota Kristof.

Jonas T. Bengtsson: Sus. Roman. 272 sider, 249,95 kr. Rosinante.

Alle tror, at manden er et perverst, pædofilt svin. Men i virkeligheden var det ekskonen, der plantede børneporno på hans computer og fik ham dømt. Nu sidder han i sit lille hus ved mosen, bedøvet og bundet til en køkkenstol. Overfor ham står en pige på nitten, som ligner en dreng på tolv. Hun er bevæbnet og iskold: ”Tænk på mig som en naturkatastrofe. Eller et trafikuheld. Du behøver ikke at være skyld i noget, men derfor bliver du alligevel ramt af varevognen. Det er virkelig trist, men den slags sker.”

Sus, hedder hun, en ensom desperado. Med manden har hun intet mellemværende, han er blot genstand for en af hendes opøvelser i overlevelse. Det eneste hun ved om ham, er det, hun har opsnappet fra de skolebørn, hun sælger hash til i frikvarteret. At slå ham ihjel vil kun være træning til det egentlige drab, hun forbereder sig på. Læs resten »



Weekendavisen den 5. maj 2017.

Madteater. Velspillet ’Festen’ er en fortælling om social kontrol, undertrykkelse og fortræd.

Festen. Efter Thomas Vinterbergs film. Idé og koncept: Mette Martinussen (gastronomisk iscenesætter) og Rolf Heim (instruktør). Scenografi: Torden & Lynild. Tekstbearbejdelse: Simon Boberg. Til den 3. juni.

Da forestillingen er slut, da Festen på alle måder er forbi, er bifaldet tøvende og tvivlende, nærmest nervøst afventende. Publikum stirrer rådvilde mod dørene, som skuespillerne lige er forsvundet ud af. Kommer de da ikke ind og bukker? Nej, det gør de ikke, klapsalven toner langsomt ud, og der hænger en stemning af akavet forlegenged i luften.

Alt dette sagt til forestillingens ros. Naturligvis kunne det ikke være anderledes. Vi har jo lige brugt tre timer som gæster hos en familie, hvis skelletter er raslet ud af skabene. Ikke at vi ikke var forberedt, for vi kender jo udmærket handlingen i filmen bag forestillingen. Læs resten »



« Nyere indlægÆldre indlæg »