Anmeldelse i Weekendavisen den 20. januar 2012.

Satire. Børneroman for voksne? Voksenroman for børn? Erlend Loes trucker Kurt kører igen.

Ned med Sydnorge! Op med Nordnorge!

Han har selv sagt, at han bare skriver sine historier, og så må forlaget finde ud af, hvordan de skal udgives - om det er til voksne eller til børn. Derfor frister Erlend Loes små slapstick-romaner om den tossede truckfører Kurt og hans familie en lidt ubestemmelig tilværelse i forfatterskabet, og Gyldendal (voksenbogsredaktionen, faktisk) udsender den nyeste roman med en kæk besked om at den kan læses af alle fra 6 til 99 år - cirka. Men er det nu sandt? Nej, det er det ikke. Læs resten »

Anmeldelse i Weekendavisen den 6. januar 2012.

Eksil og eksistens. Dinaw Mengestu skriver om kærligheden, der forvitrer.

Slagskygger

Hvad blev der egentlig af de mange tusinde flygtinge, der i foråret ankom med båd fra Nordafrika til den italienske ø Lampedusa? Jeg spørger, fordi Det Arabiske Forår kortvarigt fik alle til at rette opmærksomheden mod den massive mennesketrafik, der foregår i udtjente plimsollere over Middelhavet til den yderste europæiske forpost, en trafik som ingenlunde er ny.

I den etiopisk-amerikanske forfatter Dinaw Mengestus roman Hvordan man tyder luften kan vi læse om én af de mange eksilskæbner, som gennem de seneste årtier har sat kursen mod Europa på falske papirer - og med falske forhåbninger. I dette tilfælde er det Yosef Woldemariam, som efter statskuppet i Etiopien i 1974 smugles ud som menneskeligt kontrabande på en coaster. Smugleren, der organiserer transporten, lover ham, at flygtningelivet i Europa er det rene Paradis, og at Yosef frit kan vælge hvor han vil bo (den forkromede plan er, at Yosef skal foregive at være gift med menneskesmuglerens datter, som derefter kan familiesammenføres til Europa, hvorefter smugleren selv også kan bosætte sig i England og etablere en forretning). Læs resten »

Kommentar i Weekendavisen den 30. december 2011.

Terror 2012? Det er ikke kun den europæiske valuta, der er i en slem forfatning. Det er ikke kun det politiske samarbejde, der knager.

Den 13. december 2011 kl. 12.30 gik to mordere grassat to forskellige steder i Europa:

Den ene var Nordine Amrani, der skød vildt omkring sig i på en plads i Liège i Belgien, hvor seks blev dræbt og flere end 120 såret. Gerningsmanden begik selvmord. Den anden var Gianluca Casseri, der nøjagtig samtidig likviderede to senegalesiske gadesælgere og sårede tre andre på en markedsplads i Firenze i Italien. Også her begik gerningsmanden selvmord.

Mens tragedien fra Liège fyldte meget i danske medier, var der stort set tavshed om drabene i Firenze. Hvorfor? Jeg har ledt efter en grund, forgæves. For det handler vel ikke kun om ofrenes antal. Det giver ingen mening. Gerningsmændenes motiver er vel afgørende.

I Belgien udelukkede politiet med det samme, at der skulle være tale om politisk terror - der var ikke tale en islamistisk ekstremist, som man ellers nemt kunne antage, men om en skydegal karriereforbryder, der i forvejen var godt kendt af politiet for ulovlige våbenhandler.

I Italien konstaterede politiet med det samme, at drabene var politiske og racistiske - modsat dem i Liège. Gianluca Casseri var medlem af den højreekstreme organisation Casa Pound, en erklæret og overbevist nationalistisk modstander af det multikulturelle samfund. Læs resten »