Weekendavisen den 7. februar 2020

https://www.weekendavisen.dk/2020-6/boeger/overraskelsesangrebet

Krigsdigte. Militære begreber skaber sproglig uvished og uvirkelighed i digte om nedarvet krig.

Solmaz Sharif: LOOK. På dansk ved Cæcilie Højberg Poulsen. 110 sider, 150 kr. Arena.

Iransk-amerikanske Solmaz Sharif (f. 1983) er krigsbarn, og hendes identitetspoetiske debutdigte, LOOK, cirkler om krigen som en nedarvet familieerfaring. Som hun skriver: ”Ifølge de fleste/ definitioner, har jeg aldrig/ været i krig.// Ifølge min egen,/ er det meste af mit liv/ tilbragt der.”

Krigen flytter med til de nye generationer. Man behøver ikke at have været i skyttegrave eller beskyttelsesrumme for selv at have krigserfaring. Læs resten »



Weekendavisen den 7. februar 2020

https://www.weekendavisen.dk/2020-6/boeger/litteraturen-i-et-billede

For nylig blev Gyldendal kritiseret i pressen for kun at have udgivet tre skønlitterære debutanter i fjor. Men der er ikke noget nyt i, at det er svært at komme gennem nåleøjet i Klareboderne. Se bare denne herlige debutantparade fra oprørsåret 1968. Også dengang havde kun tre førstegangsforfattere fundet nåde for forlagets strenge blik. Den unge mand med de dybtliggende øjne, Mogens Faber (1946-2007), debuterede med digtene Bonifacius morgenvindue, men gjorde sig mest gældende med radiomontager og som bibliotekslektør. Modsat ham: Anders Westenholz (1936-2010), forfatter til romanen Polyp. Han uddannede sig til psykolog, skrev fiktion og dramatik, introducerede fantasy i Danmark og var ophavsmand til et par episoder Huset på Christianshavn. Og så skrev han flere bøger om sin grandtante, Karen Blixen. Hun havde jo en farm i Afrika. Som onkel Aage finansierede. Og onkel Aage var Anders’ farfar. I midten sidder Jytte Borberg (1917-2007), der debuterede med novellerne Vindebroen. Hun sank død om i Baronessens stuer på Rungstedlund under et forfattermøde i Det Danske Akademi.

NB: Tre debutanter, tre genrer, tre stilarter. Fra frisindet sweater med medaljon over nobelt jakkesæt med slips til husmoderlig, smykkefri sommerkjole.



Weekendavisen den 31. januar 2019.

https://www.weekendavisen.dk/2020-5/boeger/litteraturen-i-et-billede

Der er noget besættende over flamboyante forfattere, der taler med tøjet. Holger Drachmann som boheme med slængkappe, Yukio Mishima som samurai, Sjón som en moderne britisk lord, Blixen med turban, Brøgger med turban, Madame Nielsen som queer. Og så videre. Men få har i dag power som Chimamanda Ngozi Adichie, den nigerianske forfatter, der forrige uge deltog i Dior Women’s Spring-Summer 2020/2021 Haute Couture fashion show i Paris, hvor hun fyrede den af foran fotograferne i bronzebluse med avancerede skulderpuder. Vi er så vant til at de intellektuelle er behørigt bekymrede for kriser, krig og klima, at vi helt overser forfatterens rolle som stilikon og ambassadør for farveægte livsglæde. Men der stod så Chimamanda Ngozi Adichie og poserede med V-tegn og attitude. Og der er mere rød løber i vente. I maj lanceres en ny streamingtjeneste, HBO Max, og blandt de første serier kommer (på en endnu ukendt dato) Americanah, ti episoder efter Adichies roman.

NB: Chimamanda Ngozi Adichies ansigt siger nøjagtig det, som hun engang selv har sagt, at et Dior-bælte udtrykker: ”Don’t f*** with me!”



Weekendavisen den 31. januar 2020.

https://www.weekendavisen.dk/2020-5/boeger/at-vaere-elsket-som-mandela

Debutdigte. Koleka Putuma, sydafrikansk poesis unge stjerneskud, digter om at være sort, kvinde, queer og kristen.

Koleka Putuma: Kollektivt hukommelsestab. På dansk ved Liv Nimand Duvå. 116 sider, 150 kr. Rebels With a Cause.

Den sydafrikanske digter Koleka Putuma og Gud har altid haft et kompliceret forhold til hinanden. Den blåøjede og blonde Jesus i søndagsskolen har fået ”min slags”, som hun skriver, til at bukke for en hvid og patriarkalsk himmel, Kristus og de 12 disciple. Og så vrider hun alle standardforestillinger itu:

”Det er ikke til at vide/ om disciplene var queer,/ Den Hellige Treenighed et underligt, forskruet trekantsforhold,/ og Helligånden transkønnet./ Men I vælger kun at forstå de skrifter der passer jeres/ dagsorden./I har taget jer den frihed at kolonisere Gud-konceptet;/ gav Gud et køn, en hudfarve,/ og et navn på et sprog vi måtte vride vores munde omkring./ Blasfemi er at pakke slaveriet ind i biblen og kalde det frihed./ Blasefemi er at skulle se sin slags bruge den samme bibel til at slavebinde hinanden.” Læs resten »



Weekendavisen den 24. januar 2020.

Debut. Simone Mørch Stjers roman om stofmisbrugere læses med ubehag og interesse.

Simone Mørch Stjer: S. 256 sider, 299,95 kr. Gyldendal.

https://www.weekendavisen.dk/2020-4/boeger/gaden-og-pladsen

Jeg bor i det kvarter, hvor Københavns fortabte sjæle vakler rundt på jagt efter stoffer eller sågar sidder på fortovet og skyder narko ind i årerne. Hvad er deres historie, spekulerer jeg forstemt. Hvordan mon det føles, når man erkender, at man har tabt kampen til stofferne? Hvad jeg ved om de mennesker, der vakler af sted med stenede blikke eller knækker sammen med kanylen i en blodplettet arm, har jeg læst mig til. Min viden om stofmisbrugere i Nuuk, Ålborg, Svendborg og København har jeg fra Kim Leine, Jakob Ejersbo, Mikael Josephsen og Jonas T. Bengtsson. Det, som gaden ikke kan forklare mig, kan romanerne fortælle mig. Således også Simone Mørch Stjers debutroman, hvis titel begrænser sig til et enkelt bogstav: S. Titlen kan henføres til denne passage i romanen: Læs resten »



« Nyere indlægÆldre indlæg »