Ærlige Erling

Weekendavisen den 20. maj 2020.

Da fodbolddoktoren Knud Lundberg ville være fyldt 100 år i sidste uge, blev han behørigt portrætteret i aviserne. De gode, gamle klicheer blev luftet igen: Han var på landsholdet i både fodbold, håndbold og basketball, studerede medicin og skrev mange bøger om sundhed og slankekure – og så var han såmænd med til at udvikle den sportscamouflerede sukkersodavand Faxe Kondi. Knud Lundberg var også sportsredaktør og mangeårig fodboldskribent på Information og Aktuelt. Men den akademisk-intellektuelle hedonistiske nørd forsøgte sig også udi i skønlitteraturen (nådigt overset i hundredårsportrætterne) med science fiction-romanen Det olympiske håb fra 1955. Romanen er sat under OL i 1996 og fortalt i erindringstilbageblik fra 2004. Særlig god er den ikke ud fra en litterær bedømmelse, det ville være synd at sige. Til gengæld er romanen unægtelig interessant i sit herlige og hellige syn på sport, som ædel kappestrid for lovlydige amatører. Den gode, rene, ærlige danske hedebondesøn og amatørløber, Erling, er i finalen i 800 meterløb på det olympiske stadion i Hamborg, hvor der er plads til hele 800.000 tilskuere! Vor helt vinder sølv i konkurrence med to dopede sovjetrussere (Knud Lundberg forudså ikke Sovjetunionens kollaps), og en en arisk avlet tysker ved navn Hasenjäger, som begår selvmord, fordi der er ikke brug for tyske tabere.

NB: Knud Lundberg er anfører på det danske fodboldlandshold i 1955, samme år som romanen udkommer, i en kamp mod England i Parken. Knud Lundberg og fanebæreren har blik for hinanden, mens dommeren ser på Knud, og målmand Per Henriksen ser på fotografen. Danmark tabte 5-1. Doktor Lundberg scorede.

De røde læber på den røde løber

Weekendavisen den 15. maj 2020.

En vinterdag i 1986 ankommer den 42-årige Suzanne Brøgger til Imperial i København, hvor der er premiere på Mit Afrika, filmen om Karen Blixen, baseret på Judith Thurmans biografi. På et andet foto fra samme anledning, ser man forfatteren følges med digteren og doktoren Keld Zeruneith, og af Scanpix’ billedtekst, kan man næsten fornemme det svar, som de røde læber på den røde løber selv må have givet med betydelig ironi, da en journalist uden kendskab til det akademiske parnas har spurgt, hvem den kendte forfatters cottoncoatklædte ledsager var. I hvert fald lyder den officielle billedtekst i al sin mærkværdighed således: ”Suzanne Brøgger og hendes husherre ankommer til premieren på Karen Blixen-filmen Mit Afrika. Hun er gravid.” En husherre er jo den øverste myndighed i en husstand, og journalisten har taget svaret for gode varer. For et par år siden skrev Suzanne Brøgger i øvrigt i et essay i Eurowoman, at Karen Blixen ikke sminkede sig for at være smuk: ”Da hun midtvejs gennem livet, efter at have mistet alt, skabte sin egen maske, sminkede hun sig som døden eller rettere som sit foretrukne ideal: en egyptisk mumie. Hvidt rispudder, der tydeliggjorde skelettets gennemsigtighed og røbede, at hun havde mistet al livsfylde. Sort kohl – en sodet prop, som hun brugte for at understrege kraniets øjenhuler og en blodrød mund.”

NB. Aldersbegrænsningen på maskinerne i biografens forhal viser tidens bipbipspilsbekymring.

Hvorfor er håb farligt?

Weekendavisen den 15. maj 2020.

Roman. Stine Askovs præ-apokalypse er et rørende og stilsikkert portræt af en pige, der opøves i overlevelse.

Stine Askov: Katalog over katastrofer. 302 sider, 249,95 kr. Roman. Gyldendal.

I midten af 70’erne fulgte jeg med tilbageholdt åndedræt en BBC-serie i det danske monopolfjernsyn, De overlevende (på engelsk: Survivors). En kinesisk videnskabsmand kom til at slippe en kunstig virus løs, og smitten spredtes med lynets hast til hele jordkloden, hvor ni ud af ti mennesker omkom. Vi følger de sidste overlevende.

Den serie har jeg tænkt på flere gange under corona-lockdown, og igen ved læsning af Stine Askovs Katalog over katastrofer, et gribende og stilsikkert portræt af en egensindig mand og hans datter. Romanens ene hovedskikkelse, skolepedellen Bengt, ville have fundet en dyb selvbekræftelse i De overlevende, ja den ville have været svaret på hans dybeste drømme. Continue reading “Hvorfor er håb farligt?”

Fornuft og forfængelighed

Weekendavisen den 15. maj 2020.

Kommentar. Hvordan rekrutterer Det Danske Akademi nye medlemmer i en konfliktfyldt og giftig atmosfære?

I fredags genåbnede professor Lasse Horne Kjældgaard debatten og Det Danske Akademi, som han selv er medlem af. I et indlæg i Politiken sekunderede han de fire Akademi-kolleger, der tog deres gode tøj og gik, efter at de forgæves havde forsøgt at majorisere Marianne Stidsen med de ekstreme meninger ud af Akademiet.

Lasse Horne Kjældgaard gik i rette med de kritikere og kommentatorer, der har sagt og skrevet, at Suzanne Brøgger, Ida Jessen, Jens Smærup Sørensen og Astrid Saalbach burde være blevet. De fire forfattere har fået læst og påskrevet for at have skadet Marianne Stidsens ytringsfrihed, skrev han, og slog derefter fast, at det derimod er Marianne Stidsen selv, der har argumenteret for at retsforfølge #metoo-aktivister med terrorparagrafferne. Det er altså hende, skrev professoren, der påkalder sig statsmagten for at begrænse andres frihed. Continue reading “Fornuft og forfængelighed”

Øjenhøjdeoverblikket

Weekendavisen den 24. april 2020.

Begivenhed. Tre kritikere slipper godt fra at skrive ikke-lineær litteraturhistorie med fokus på litteraturens hændelseskarakter.

Tue Andersen Nexø, Erik Skyum-Nielsen og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen: 20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019. 382 sider, 299,95 kr. Informations Forlag.

En litteratur lever ved at sætte problemer under debat. Jeg kom til at tænke på dette gode, gamle diktum af Georg Brandes, da jeg læste 20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019 af Tue Andersen Nexø, Erik Skyum-Nielsen og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen.

Ikke fordi de tre kritikere på Information aktivt bekender sig til Georg Brandes pointe fra 1872, men fordi de skønlitterære forfattere og litteraturen selv i disse år har en udpræget politisk bevidsthed og problemorientering. Jeg nævner i flæng: identiteten og borgerbegrebet, krigene og demokratiet, velfærdsstaten, udkanten, landbruget, postkolonialisme, transnationale identiteter, integration (og mangel på samme), Muhammed-krise og danskhed, flygtningekrise, klimakrise, 2. Verdenskrig, psykisk sygdom, sorg og sammenbrud… Continue reading “Øjenhøjdeoverblikket”