Et skarpt smæld i brystet

Weekendavisen den 7. februar 2025

Manifest. Amalie Sehested Rom romandebuterer med en poetisk og bastant kapitalismekritik – og et forstemmende blowjob.

Amalie Sehested Rom: Hun har altid lyst til, at der skal være en til. 152 sider. 170 kr. Forlaget Amulet.

Den sociale indignation kan være en god drivkraft for en forfatter. Men den kan også være en spændetrøje. I Amalie Sehested Roms debut, Hun har altid lyst til, at der skal være en til, er den begge dele. Den fortættede kortroman består af tre spor, som ikke hænger sammen i ydre handling.

Første spor handler om Timéa, der arbejder for teleselskabet Orange i Paris. Hun er på jagt efter en fremlejebolig, men konkurrencen er hård. Da hun kommer til fremvisning på en lille lejlighed, hvor udlejeren virker rimelig og ikke spekulerer i høj husleje, synes hun, at han ser forladt ud. Hun tager derfor fat om hans bæltestrop og trækker ham til sig: »Hun lyner hans bukser op og tager hans pik frem. Den er allerede halvstiv, medgørlig og rosa.« Læs videre “Et skarpt smæld i brystet”

Duellen i Dyrehaven

Weekendavisen den 7. februar 2025

Ære. For 125 år siden førte en teateranmeldelse til en kamp på liv og død mellem kritikeren Edvard Brandes og skuespilleren Robert Schyberg.

FORHOLDET mellem kritikere og kunstnere er af gode grunde ikke altid lige varmt, men i de gode gamle dage slog det gnister.

Da den frygtede teaterkritiker dr. Edvard Brandes forlod sit hjem i Kronprinsessegade 50 i København søndag den 4. februar 1900 og skråede over Kongens Nytorv mod Det Kongelige Teater, vidste han ikke, at han ugen efter ville stå ude i Ermelundskrattet i Dyrehaven i det iskolde morgengry med en antik pistol i hånden, klar til duel på liv og død. Læs videre “Duellen i Dyrehaven”

Orangutangteorien

Weekendavisen den 31. januar 2025

Debut. I 1885 satte en hvid kvinde en sort mand i bur med en orangutang. Anna Neye romandebuterer med satirisk videnskabsroman.

Anna Neye: Opmåling af hjertet. En romance i feltnoter. Roman. 227 sider. 249,95 kr. Gyldendal.

Anna Neye er en alsidig kvinde, der tilsyneladende ubesværet skifter genre. Hun er både skuespiller, forfatter til den satiriske guidebog Emma Gad for hvide (2017) og manuskriptforfatter til den virkelig gode Viften (2023), der vandt Nordisk Råds filmpris. Og nu kan hun med Opmåling af hjertet så også kalde sig romanforfatter.

Gennem alle værkerne løber en rød – eller snarere en sort-hvid – tråd, nemlig de konflikter, som menneskers hudfarve historisk set har afstedkommet. Anna Neye beskæftiger sig med raceteori, racisme, (post)kolonialisme, eksotisering med videre. Altså nogle af tidsåndsdebattens skarpeste og mest brandbare emner. Og hun gør det med satirisk underfundighed. Læs videre “Orangutangteorien”

Hvor lidt kan der blive tilbage af et liv?

Weekendavisen den 24. januar 2025

Formfuldendt. Geir Gulliksen har skrevet en enormt god roman om tilværelsen, som den udfolder sig uden for vores kontrol.

Geir Gulliksen: Øvre port, nedre port. På dansk ved Niels Lyngsø. 404 sider. 299,95 kr. Gutkind.

Jeg har sagt det før: Ingen kan som de norske forfattere skildre voksne mennesker, der famler efter fodfæste.

Nyeste blad i eksempelsamlingen er Øvre port, nedre port, en intelligent fortalt historie om familiers opløsning og etablering og om den midaldrende, kriseramte mands tavse psykologi, skrevet af Geir Gulliksen (f. 1963), toneangivende forfatter og magtfuld forlægger for store kanoner som Knausgård, Linn Ullmann m.fl. Læs videre “Hvor lidt kan der blive tilbage af et liv?”

Ud af Glemmebogen

Weekendavisen den 17. januar 2025

Kommentar. Bliver forfattere virkelig irrelevante ved at blive omtalt som »oversete«? Nej. Tværtimod.

Hvornår har De sidst læst nogle af Sophus Schandorphs romaner om midtsjællandsk landbo- og købstadsliv?

Eller hvad med Erik Skrams erotiske ægteskabsromaner fra herregårdsmiljøet?

Nej, vel? I sidste del af 1800-tallet var disse forfattere ellers voldsomt i vælten. De udgjorde fortroppen af litteraturens moderne gennembrud. Men bare fordi de bar den nordiske realisme dengang, betød det jo ikke, at de skulle bevare deres plads i vores liv og læsning. Læs videre “Ud af Glemmebogen”