Hvor hunden ligger begravet

Weekendavisen den 6. september 2024

Arvestrid. Jonas Eriksson har skrevet en arvestridsroman, der er let at læse, tung at bære og svær at glemme.

Jonas Eriksson: Af stumper og skår. 250 sider. 299,95 kr. People’s.

Ved første øjekast er Ida Balslev-Olesens omslag til Jonas Erikssons roman Af stumper og skår en nonfigurativ blodig plamage. Men så træder et hundehoved frem, et par sørgmodige øjne og en blød snude.

Husk hunden. Cockerspanielen Mickey dukker sporadisk op undervejs i romanen, nærmest i symbiose med fortælleren, men først på sidste side forstår jeg, hvorfor den ser så porøs ud på omslaget. Det er ikke en rar historie, men den har symbolsk fylde og giver god mening som motiv for denne fortrædshistorie, der er let at læse, tung at bære og svær at glemme.

Jonas Eriksson debuterede i fjor med den historiske 1700-talsroman Vejen hjem om Danmarks skumle fortid som menneskehandlernation, altså samme stof, som Mich Vraa (HaabetPeters kærlighedFaith), Sofie Malmborg (Bargums synder) og Jonas Brixvold (I de levendes verden) skrev romaner om i årene 2016-2023.

Vejen hjem var altså et af flere skønlitterære bidrag, der udvidede vores historiske horisont, samtidig med at en ny kritisk bevidsthed om slaveindustriens forkastelighed voksede frem i forskning, kunst med mere. På den måde var Jonas Erikssons debut tidstypisk.

Det samme er hans roman nummer to, blot på en anden måde. Af stumper og skår placerer sig nemlig solidt på samtidslitteraturens sekssporede autofiktive hovedvej. Bogstavelig talt, for romanen begynder i en bil på en motorvej.

Vi er et sted i 2022-23 i tiden op til udgivelsen af Jonas Erikssons romandebut. Det fortællende jeg – der fremstår som forfatterens autentiske jeg og sikkert også er det – er på vej til Stockholm, hvor hans far netop er død. Hjemme venter hans kæreste, Rosita, og deres søn.

JONAS VAR KUN en lille dreng, da hans forældre blev skilt. Da hans mor flyttede hjem til Danmark, blev han selv hos sin far i Stockholm. Først flyttede de til England og senere til USA, hvor Gunnars karriere tog fart. Da han døde, var han en ret velhavende erhvervsmand.

Romanen foregår nu på tre planer, der alle er konfliktfyldte. Der er to sammenflettede nutidsspor og et fyldigt forløb af erindringer om barndom og opvækst.

I nutiden opstår en arvestrid mellem Jonas og hans svenske familie, der forsøger at skubbe ham ud på et sidespor. Denne strid hvirvler erindringer om forholdet til faren op, og mens han kæmper for sin arveret, vælter skygger fra fortiden ind over Jonas.

I romanens fortidsspor tænker forfatteren tilbage på tiden i USA. Da Gunnar fik en ny kone, var Jonas i vejen. Hun beskyldte ham for at stjæle hendes trusser, og han blev sendt på en fængselslignende institution for børn. Senere kom han til Danmark, hvor han i tre år boede på den berygtede institution Godhavn.

Det, der var begyndt som et trygt forhold til faren, udviklede sig til strid, svigt og vold. Jonas lærte, at han ikke kunne stole på andre, men måtte kæmpe for sig selv, og han gik ikke af vejen for en slåskamp.

Som ung blev han professionel MMA-kæmper (en voldsom kampsport med få regler, der foregår i et bur), og han arbejdede som dørmand på diskoteker og værtshuse, hele tiden parat til vold.

Tilbage til nutiden, hvor farens død og arvestriden med stedmoren ripper op i de psykiske sår. Jonas lever et roligt liv med kæreste og barn. Han har taget en akademisk uddannelse, og han er ved at gøre sin debutroman færdig. Men han har aldrig bearbejdet fortidens traumer. Han skriger sin smerte ud i søvne.

En nat ser Rosita ham ligge helt stille i sengen, hun er bange for, at han ikke trækker vejret. Pludselig farer han op. Hun beskriver det for ham:

»Jeg har aldrig set et menneske bevæge sig så hurtigt. Du kravlede ud i køkkenet på alle fire, og dine øjne var helt opspilede, men du var der ikke (…) Den måde du kravlede frem på. Det var som en øgle. Umenneskeligt.«

Penge har Jonas og Rosita ingen af, så en arv fra faren vil kunne vende op og ned på det hele. Men da faren og stedmoren har planlagt det anderledes, går Jonas til modangreb med sin krænkede retfærdighedssans.

SOM BITTER ARVESTRIDSROMAN er Af stumper og skår en dansk pendant til Vigdis Hjorths Arv og miljø. I begge romaner kæmper et marginaliseret medlem af en splittet søskendeflok for sin ret. I Vigdis Hjorths tilfælde blev faren desuden beskyldt for at have forgrebet sig på sin datter. I Jonas Erikssons tilfælde har faren begået vold. I begge romaner er der tale om nødvendige og smertefulde opgør med den afdøde patriark og resten af familien.

Jonas Eriksson har motivisk bevæget sig fra arvesynd til arvestrid. Mens Vejen hjem var en kritisk skildring af vores fortid som slavehandlernation, er Af stumper og skår en holmgang med familiens fortræd. Det er vidt forskellige verdener, men hvis de to romaner byttede titler, ville de stadig være dækkende.

Som prosaist har Jonas Eriksson en sikker hånd på rattet. Strukturen sidder lige i skabet med et fint balanceret forhold mellem det fortællende jeg og det fortalte jeg, og sprogbehandlingen er stabil.

Det eneste sted, hvor romanen rent stilistisk og litterært forsøger at gå nye veje, er i replikkerne, som alle er skrevet med lille begyndelsesbogstav. Hvorfor? Måske for at antyde sårbarhed? Jeg ved det ikke, men det fungerer overraskende godt og ukrukket.

Den autofiktive bølge buldrer videre. Hvor lidt eller hvor meget der er tildigtet i romanen om børnehjemsbarnet og burkæmperen, der fik tæv af sin far og lever med traumerne, kan vi ikke vide.

Men vi kan vide, at Jonas Eriksson viser sig som en forfatter, som vi bør have visse forventninger til.

Husk hunden.

 

Hun fløjter i den lave sol

Antilitterært. Maria Navarro Skaranger skriver om det gennemført gennemsnitlige i en skrammelroman om velfærdssamfundets sprækker.

Weekendavisen den 30. august 2024

Maria Navarro Skaranger: Jeg fløjter i den mørke vind. Roman. På dansk ved Sara Koch. 194 sider. 249,95 kr. Gutkind.

Skønskrift er det ikke, tværtimod er der noget skramlet og uskolet over Maria Navarro Skarangers skrivestil, ganske som der er noget skramlet og uskolet over de mennesker, hun skriver om i Jeg fløjter i den mørke vind: endnu et bidrag til mængden af romaner om det underprivilegerede liv i velfærdssamfundets randzoner.

Den 30-årige norske forfatter brød igennem opmærksomhedsmuren allerede med sin debut, Alle udlændinge har lukkede gardiner (2015), som også udkom i Danmark.

Den næste roman, en fortvivlelsesfortælling om en brors død, Bok om sorg (fortellingen om Nils i skogen), blev aldrig oversat til dansk, men det gjorde til gengæld Emily forever (2021), og den nye roman fortsætter i fodsporene fra historien om den purunge enlige mor, nu med forskudt opmærksomhed til Emilys mor, Sidsel. Læs videre “Hun fløjter i den lave sol”

Udbrændte vægge i hovedet

Weekendavisen den 23. august 2024

Svigt. Vigdis Hjorth sætter alt på plads i kortroman om en families kollaps.

Vigdis Hjorth: Gentagelsen. På dansk ved Karen Fastrup. 146 sider. 249,95 kr. Turbine.

“Det, du vil glemme, vender tilbage …”

Vigdis Hjorths nye roman – som udkom til almindelig akklamation i Norge i fjor – begynder med en lille præambel om menneskepsyken. Vi kan ikke forhindre det smertefulde i at vende tilbage, skriver hun, men når det er sket, når det er genoplevet og gennemlevet, har vi fået en ny indsigt og forståelse for, hvad det smertefulde vil fortælle os.

Vigdis Hjorth henvender sig til et du, som jo både kan være fiktivt eller dig og mig. Men så trækker teksten – og forfatteren – vejret dybt ind og stiller spørgsmålet: »Hvorfor skriver jeg du, når jeg mener jeg?«

Da selve romanen begynder, er du’et væk, nu taler et jeg, som vi gerne må opfatte som autentisk. Læs videre “Udbrændte vægge i hovedet”

Man kan beundre tavsheden

Weekendavisen den 23. august 2024

Øroman. Abdulrazak Gurnahs fuldbyrdede roman om det eksistentielle eksil kan nu læses på dansk.

Abdulrazak Gurnah: Tavshedens ø. På dansk ved Siri Ranva Hjelm Jacobsen. 250 sider. 249,95 kr. Gutkind.

Han er ikke alene navnløs, fortælleren i Abdulrazak Gurnahs roman Tavshedens ø, han er også hjemløs, ja ovenikøbet dobbelthjemløs, og han lever sit liv på en løgn.

Det var sandsynligvis netop denne roman om det identitetsløse menneske, som Det Svenske Akademi tænkte på, da de formulerede motivet for at tildele Gurnah Nobelprisen i litteratur 2021. De skrev, at han i sit forfatterskab »kompromisløst og medfølende har gennemlyst kolonialismens virkninger og flygtningens skæbne i kløften mellem kulturer og kontinenter«. Læs videre “Man kan beundre tavsheden”

Vi er jeres omsorg og jeres vrede

Weekendavisen den 16. august 2024

Nedrivning. Liv Duvå har skrevet en intens gyser fra velfærdssamfundets velmagtsdage, men lever ikke op til sit tidligere niveau.

Liv Duvå: Ned fra himlen. 400 sider. 299,95 kr. Gad.

Jeg har tidligere anmeldt to romaner af forfatteren Liv Nimand Duvå (som nu har kasseret Nimand og blot hedder Liv Duvå) med betydelig begejstring.

Rosenreglen (2019) og Mødrenes hus (2022) var stærke, væsentlige og scenisk og sprogligt vellykkede romaner om identitet, kunst, psyke, moderskab med mere.

Nu kommer så Ned fra himlen, der kreperligt nok ikke lever op til forgængernes høje niveau. Selvom jeg kan fornemme slægtskabet, savner jeg her den tidligere originalitet og enorme litterære energiudladning.

Maria er en ganske ung kvinde med en problematisk fortid og en kritisk nutid. Hun er vokset op med en alkoholiseret mor, Vibeke, som hun for flere år siden har brudt forbindelsen til. Læs videre “Vi er jeres omsorg og jeres vrede”