Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 3. januar 2025

Askeland. Signe Klitgaard debuterer med en blød, blid prosa om en bedekvindes håndtering af døde og efterladte.

Signe Klitgaard: Askeland. 84 sider. 228 kr. Jensen & Dalgaard.

Mig bekendt har bedemanden som karakter været henvist til en birolle i den danske litteraturhistorie, men de seneste år er der begyndt at ske noget.

Oscar K. og Dorte Karrebæk overskred en grænse med billedbogen Børnenes bedemand (2008) om Jørgensen, der tager sig af de døde børn. I Henrik Juul Jensens Støj og stilhed (2012) mødte en bosnisk flygtning en dansk antropolog og bedemand, og romanen bar undertitlen »En bedemands rejse«. Sara Blædels Bedemandens datter (2016) indledte en trilogi om en kvinde, der arver sin ukendte fars bedemandsforretning i USA (titlen er i øvrigt duplikeret direkte fra Gyrithe Lemckes roman fra 1945, som dog ikke handler om bedemandsgerningen). Og endelig gravede Maren Uthaug ganske interessant i begravelsens kulturhistorie med romanen En lykkelig slutning (2019) om et københavnsk bedemandsdynasti. Læs videre “Al kødets gang”

Weekendavisen den 29. december 2024

Drama. Erlend O. Nødtvedt har skrevet en farceagtig komplotroman, som fridigter begavet videre på virkeligheden.

Erlend O. Nødtvedt: Mordet på Henrik Ibsen. Oversat af Thomas Mangaard Hansen. 268 sider. 200 kr. Forlaget Silkefyret.

Mange – eller alle – kender fortællingen om den purunge H.C. Andersen, der stod af postvognen på Valby Bakke i 1819 for at blive en stor mand på teatret i København.

I Norge har de en tilsvarende historie. Vi skal blot frem til 1851, hvor en ung mand ved navn Henrik Ibsen stod af i Bergen for at opbygge et ægte nationalt norsk teater.

Mens H.C. Andersen troede, at han skulle være skuespiller, vidste Henrik Ibsen med det samme, at han var sat i verden for at forny verdensdramatikken, og historien om den unge Henrik Ibsens ankomst til Bergen ligger til grund for den norske lyriker, forfatter og skrivekunstlærer Erlend O. Nødtvedts (f. 1984) farceagtige komplotroman Mordet på Henrik Ibsen. Læs videre “Hvem slog Henrik Ibsen ihjel?”

Weekendavisen den 20. december 2024

Bogklog. Her er en test: Kan De læse denne tekst?

Her kommer en lille litterær julecitatquiz fra Granada, Spanien, 1895. Hvem er forfatteren?

»Paa Alamèdaen var der Dyrehavsbakke med Gøglertelte, Møllekarruseller og Boder, hvor der solgtes broget Kram og Skrigeinstrumenter. Om Aftenen var hele Befolkningen paa Støvlerne og drev op og ned ad Gaderne som en larmende Flod, hver Mand med sin Zambomba (Brummepotte) eller Chicharra (en Slags Skralde). Ved Midnat samledes de i Katedralen for at overvære Midnatsmessen og paa Slaget tolv slaa alle Brummepotterne i Gulvet og snitte Skøderne af hinanden i den opstaaende Forvirring. Der blev imidlertid ikke noget af Optøjerne, da den nye Præfekt havde anbragt et Hundrede Gendarmer rundt om i Kirken. Andaluseren tillægger Larmen stor Betydning. Han døver sin Sorg med den og anvender den i sin Barselsstue til at dulme Veerne og fremskynde Fødslen; derfra bringer han uden videre Forestillingen i Anvendelse paa Juleaften, uden at skelne smaaligt mellem Fødsel og Fødselsfest.« Læs videre “Erobr Pelle!”

Weekendavisen den 20. december 2024

Klassikerskolen. Weekendavisen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udgiver i dag en podcast med samtaler om vigtige værker fra den danske litteraturhistorie – fra Leonora Christina til Anders Bodelsen.

I forsommeren 2024 udgav Gyldendal en ny udgave af Hans Kirks Fiskerne. Det er en roman, som jeg har stor veneration for, og jeg lagde billet ind på at anmelde den.

”Hm,” sagde min redaktør. ”Jeg ved ikke om vi bør bruge plads på at fortælle læserne, at Fiskerne stadig er en god og interessant roman.”

Jeg forstod straks hans pointe, og forsøgte at tænke både litterært og journalistisk på én gang:

”Men jeg vil gerne skrive om den i et moderne naturperspektiv,” sagde jeg. ”Vesterhavsfiskerne flytter jo ind til fjorden i søgen efter et mildere klima, men nu, små hundrede år efter at romanen udkom, har vi fjorddød og fedtemøg og jeg ved ikke hvad, og desuden er det en roman om religiøs fundamentalisme, så…” Læs videre “De taler til os gennem tiden”

Weekendavisen den 29. november 2024

Anmeldelse. Har forfattere en særlig psykisk konstitution, som får dem til at binde og forme mennesker i deres omgivelser?

Åsa Beckman: Kulturbørn. At vokse op i skyggen af en forfatter. Oversat af Charlotte Jørgensen. 230 sider. 249,95 kr. Forlaget Grif.

Kan man tale om, at børn af store forfattere udvikler kunstnerisk medafhængighed?

Den svenske kulturredaktør og kritiker Åsa Beckman stiller det opsigtsvækkende interessante spørgsmål, efter at hun har set nærmere på flere forfatterfamilier. Hendes pointe er, at forfatterens skriveafhængighed smitter, så ægtefælle og børn indordner og tilpasser sig og normaliserer det unormale for at give geniet ro, plads og frihed til at være – genial.

Med andre ord: Den kompromisløse kunstners familie opfører sig på samme måde som familien til en alkoholiker, der dækker over misbruget. Læs videre “Æblet og stammen”