Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 4. januar 2008.

Værdidebat. Dansk Folkeparti har besat formandsposten i folketingets Kulturudvalg, og lægger op til øget politisk styring af kulturens indhold.

Pia Kjærsgaard har placeret sig selv i folketingets Kulturudvalg, fordi hun mener, at Brian Mikkelsen har mistet pusten i værdidebatten – og dér kan hun jo have en indlysende pointe. Ministeren forsvarer sig med, at hans politik stadig handler om værdier, demokrati, ytringsfrihed og pluralisme, og med sådan en vagtparade af honnørord, kommer han blot til at bekræfte Pia Kjærsgaards kritik og sin egen tiltagende inaktivitet.

Men pyt nu med det. Ministeren har jo hovedet fuld af parkeringshuse, og han behøver slet ikke at tage initiativer i værdidebatten, for den raser alligevel lystigt, og med en ny og aktiv integrations- og kirkeminister, er kulturministeren dumpet nedad i regeringens hierarki over holdningsministerier. Da Birthe Rønn Hornbech først erklærede tørklædepigerne sin fulde opbakning og derefter støttede kirkens højrefløjspræster, der ikke ville give hånd til kvindelige kolleger, fik vi alle en opvisning i hvordan man med en administrativ ritualændring kan gange sit frisind med to, dividere det med tre – og fremstå som det retsindiges garant. Hvorfor har den sag ikke rejst en folkestorm? Hvorfor er den fuldkommen ignoreret af både folkepartister og feminister? Og hvordan kan man påberåbe sig det liberale frisind samtidig med at man rangerer højreorienterede præstemænds intolerance over deres kvindelige kollegers ligestilling? Læs videre “Det kulturpolitiske risikosamfund”

Anmeldelse i Weekendavisen den 21. december 2007.

Royal roman. Her er den oplagte mandelgave til den gode familie i 1015 København K.

Monarkiet er regeringens deodorant

Det lyder så nedladende, når man kalder en bog for en charmerende bagatel, så misforstå mig nu ret: En kongelig læser, den britiske skuespiller og dramatiker Alan Bennets danske romandebut, er vitterlig en charmerende letvægterhistorie om læsningens forførende velsignelser – men det vil altså være uforsvarligt at kalde den meget mere end en bagatel. At Gyldendal har valgt at udgive den til den folkelige pris af 99 kroner, er til gengæld stærkt formildende, og som julehilsen til forlagets venner (for som sådan er den nemlig også udsendt i et særoplag), er novellaen ganske velvalgt. Læs videre “Alan Bennet: En kongelig læser”

Kommentar i Weekendavisen den 7. december 2007.

Fast og fair. Anders Fogh Rasmussen bruger Birthe Rønn Hornbech som Poul Nyrup Rasmussen brugte Thorkild Simonsen. Men Venstre står over for et værdipolitisk dilemma mellem Asmaa og Ayaan.

Husker De Thorkild Simonsen, den populære borgmester fra Århus, som talte i jævne vendinger og plirrede med øjnene som en hyggelig morfar? Husker De så også at hans to sidste år som politiker var en noget broget affære, fordi han blev sat til at løse en uløselig opgave som indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratiske regering – vel at mærke da det djævelsk svære udlændingeområdet hørte under indenrigsministeren.

I 1997 blev Thorkild Simonsen hevet op af statsministerhatten som en anden kanin, helt på niveau med Birthe Rønn Hornbech, der i forrige uge blev politisk chef for selv samme dynamitemne. Og for ti år siden havde Poul Nyrup Rasmussen nøjagtig samme overvejelse, som Anders Fogh Rasmussen har haft op til udskiftningen af Rikke Hvilshøj. Begge statsministre havde nemlig brug for at signalere en ruteændring i udlændingepolitikken. Mens Poul Nyrup var desperat for at vise sig som en strammer, har Anders Fogh brug for at præsentere sit allermest menneskevenlige ansigt og overbevise alle om, at udlændingepolitikken er fast, men fair. Læs videre “Frisindsministeren”

Artikel i Amnesty, novemer 2007.

Hvad driver revolutionen? Og hvad sker der, når kamp for frihed legitimerer vold og terror? I to af sæsonens vigtigste bøger afdækker de danske journalister Peter Øvig Knudsen og Peter Wivel henholdsvis Blekingegade-banden og Rote Armee Fraktion, og som et fantastisk apropos kommer nu den opsigtsvækkende dokumentarfilm om advokaten, der gør en dyd ud af at forsvare terrorister, nazister, diktatorer og krigsforbrydere.

Da den franske forsvarsadvokat Jacques Vergés for gud ved hvilken gang påtog sig at føre en sag for en dybt kontroversiel klient, som ingen andre advokater ville røre med en ildtang, ville en journalist vide, hvor langt han var klar til at gå.

”Ville du også forsvare Hitler?”

”Ja,” svarede Jacques Vergés: ”Jeg ville endda forsvare George W. Bush.” Læs videre “Født vred”

Kommentar i Weekendavisen den 23. november 2007.

Kultur. Får vi en kulturminister, der kan sætte dagsorden for en ny kulturdebat?

Det har længe ligget i luften, at Brian Mikkelsen ikke skal være kulturminister i Regeringen Fogh Rasmussen 3. På rygtebørsen har han siden valget været på vej til nye – og større – opgaver i undervisningsministeriet eller justitsministeriet. Men så kunne Berlingske Tidende forleden oplyse, at Brian Mikkelsen bliver hvor han er, fordi hans konservative ministerkolleger hverken gider bytte eller flytte. Samtidig gætter andre iagttagere på, at Lene Espersen gerne vil være udenrigsminister og at Per Stig Møller ikke har noget imod at komme ”hjem” til det kulturministerium, som han underligt nok aldrig har stået i spidsen for. Så et kulturskifte er ikke utænkeligt. Læs videre “Danskhedsministeren”