Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Euroman, marts 2007.

Hvis man kan lide proportionsløst meget vold i proportionsløst lidt handling, så skal man se denne actionkomedie. Skuespillerne er berømte (men er Ben Affleck virkelig tilfreds med at blive pløkket efter ti minutter på lærredet?) og blodet sprøjter lystigt. Vi har FBI, mafiaen, en sexet contract killer, tre voldspsykopatiske nazister og en forhenværende tryllekunstner, som et utal af lejemordere er ude på at nakke. Jeg kunne desværre ikke abstrahere fra, at Ray Liotta og Ryan Reynolds i rollerne som de to FBI-agenter til forveksling ligner TV2s direktør Per Michael Jensen og Rune Tolsgaard fra Drengene fra Angora.

Anmeldelse i Weekendavisen den 16. februar 2007.

Dramadokumentar. Gellert Tamas ruller historien op om Lasermanden, den racistiske attentatmand, der holdt Sverige i skak og handlingslammelse.

En fortælling om Sverige

Ganske vist er der handlingsmæssig dækning for undertitlen på den danske udgave krimidokumentaren om Lasermanden, der i 1991-92 holdt Sverige i skak og skræk med sine attentater på sagesløse indvandrere – men ”en racist ser rødt” er på mange måder en populistisk forvrængning af den langt mere nuancerede, sande og uhyggelige undertitel på den svenske original: en berättelse om Sverige. Læs videre “Gellert Tamas: Lasermanden”

Kommentar i Weekendavisen den 16. februar 2007.

Kritik. En anmelder skal gøre sig fri af alle fordomme og læse med åbent sind. Det eneste spørgsmål kritikeren skal besvare lyder:

I sidste uge gik forfatter Dennis Gade Kofod i et læserbrev i rette med en anmeldelse, jeg havde skrevet ugen før af debutanten Peder Frederik Jensens Her står du. Dennis Gade Kofod undrede sig over at jeg var blevet sat til at anmelde bogen, da jeg ”helt åbenlyst ikke er kompetent til det”. Av, av, tænkte jeg, hvorefter jeg først genlæste læserbrevet og så genlæste min anmeldelse. Så genlæste jeg læserbrevet igen-igen. Og kløede mig i nakken. Havde jeg misforstået bogen eller læserbrevet? Eller havde Dennis Gade Kofod misforstået anmeldelsen? Læs videre “Står bogen distancen?”

Anmeldelse i Weekendavisen den 9. februar 2007

Papa Jemingüéy. Myrdede Hemingway en FBI-agent? Den cubanske krimikonge Leonardo Padura graver i en gammel sag.

Klokkerne ringede igen

Jeg, som hverken er til storvildtsjagt, dybhavsfiskeri, tyrefægtning, boksning, druk eller krig, har altid haft en helt obligatorisk svaghed for Papa Hemingway. Leonardo Paduras nye roman sendte mig derfor direkte hen til reolen for at genopfriske billederne: Ja, sådan så det ud, når forfatteren styrede sin båd Pilar gennem Golfstrømmen på jagt efter tun. Og sådan sad han og skrev på hakkebrættet med de mange katte omkring sig på Finca Vigía udenfor Havana. Romanen holder sig heldigvis ikke for god til at spekulere i alle de kendte forestillinger om forfatteren, men Leonardo Padura holder ikke bare Hemingways mytologi godt ved lige, han tilføjer også nyt. Læs videre “Leonardo Padura: Adiós Hemingway”

Kommentar i Weekendavisen den 2. februar 2007.

Magt og medier. Regeringen frikender regeringen. Danmarks Radio frikender Danmarks Radio. Hvad vil Dansk Folkeparti nu gøre i DR’s bestyrelse?

Halleluja, Danmark har fået en ytringsfrihedsdebat! For få år siden var den hellige ytringsfrihed henvist til skåltaler på demokratiets mærkedage, men nu er den – gudskelov – blevet en integreret del af den almindelige samfunds- og kulturdebat. Der er bare to store problemer. Det ene er, at spinstrategerne har kronede dage, når de skal skabe røgslør og så mistillid til deres ministres kritikere eller politiske modparter. Det andet problem er, at regeringen, flere politikere og anklagemyndigheden spiller en yderst uheldig rolle i forsøgene på at begrænse det frie ord. Alt i alt efterlader det os med en levende debat, men med et potentielt demokratisk problem. Læs videre “Skæbnetime”