Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 4. april 2012.

Sorg. Små oplevelser skaber historier, der holder et helt menneskeliv. Hvis ikke der sker en ulykke.

Barnet døde på stedet

En kvinde sidder og skimmer overskrifterne i en lokalavis for en nordhollandsk kommune: Fra 87 til 40 cent – brødkrig i Harderwijk. Og: Barn kørt ned.

Kvinden læser: “Ved en skæbnesvanger ulykke i går eftermiddags mistede familien Kaan deres toårige barn. Pigen er tilsyneladende under leg med hunden havnet ude på vejen, hvor hun blev påkørt af en varevogn. Barnet døde på stedet.”

Det er ikke en hvilken som helst kvinde, der læser den triste nyhed. Hun hedder Juliane, og hun er dronning af Holland. Året er 1967, hun er på sommertogt for at hilse på borgmestre, modtage buketter af børn og se på folkedans og barfodsvandski. Og juni er usædvanlig varm. Læs videre “Gerbrand Bakker: Juni”

Kommentar i Weekendavisen den 30. marts 2012.

Kommentar. Regner Grastens helteepos om Hvidsten-gruppen er den perfekte kulmination på ti års borgerlig kulturkamp.

Hvad ville vi mene om succesfilmen om Hvidsten-gruppen, hvis den ikke lige præcis handlede om os danskere, men om f.eks. hviderussere, serbere eller iranere? Ja, vi ville naturligvis holde den ud i strakt arm som et sentimentalt, nationalt helteepos og en omgang politisk pladderpropaganda…

Men filmen handler hverken om hviderussere, serbere eller iranere. Den handler om danskere. Og vi labber den i os, den patriotiske pladderpropaganda, der i disse dage driver ned ad lærredet i landets biografer. Dette er historien om bjælken og splinten.

Producent og manuskriptmedforfatter Regner Grasten har valgt at reproducere den velkendte historie om de jævne mennesker fra Hvidsten, der gik til modstand for at feje de vissengrønne væk, og derved var med til at redde Danmarks ære fra rygradsløse samarbejdspolitikere. Læs videre “Velkommen i Patriotisk Filmklub”

Anmeldelse i Weekendavisen den 23. marts 2012.

Glemmebog. Hvad er der at vide om bitterhed? Den giver ingenting, den tager ens stolthed, ens identitet, ens øvrige trang. Suveræne Ida Jessen.

Ramt af alt

“Jeg længes sådan efter at være alene, og det er mærkeligt, for jeg ER alene.”

Sådan åbner Ida Jessens besættende ultrakortroman Ramt af ingenting. En glemmebog. En kvindelig forfatter og oversætter har isoleret sig i et hus på landet efter en smerteligt skilsmisse. At et parforhold går i opløsning, er ingen nyhed, ja hele 40 % af landets ægteskaber ender sådan, og de kvindelige forfattere skriver om det. Nye bøger af Josefine Klougart, Stine Pilgaard, Katrine Marie Guldager, Katrine Grünfeld og Kamilla Hega Holst skildrer slitagen, sorgen, frihedstrangen osv. Og tilføj så Ida Jessens skildring af en destruktiv følelse:

“Hvad er der at vide om bitterhed? Den giver ingenting, den tager ens stolthed, ens identitet, ens øvrige trang. Den er en last. Men jeg kan være bitter, kan jeg. Jeg råber til dig: Du har ædt mine år og min glæde, min tro og mit håb og min kærlighed og gylpet mig op (…)” Læs videre “Ida Jessen: Ramt af ingenting”

Anmeldelse i Weekendavisen den 23. marts 2012.

Nordisk Råds Litteraturpris 2012. Vi anmelder vinderen: norske Merethe Lindstrøms roman ‘Dager i stillhetens historie’.

Indtrængeren

Der hviler en solformørkelse over Simons sind, en hemmelighed som hans kone Eva kender, men som de ikke kan tale om. Hverken med hinanden eller med deres børn. At Simon stammer fra Tyskland og er jøde, må ikke være en del af familiens fortælling. Og slet ikke, at hans slægtninge døde i nazisternes gaskamre. Det er et tabu støbt ind i tavshed og fortrængning.

Men også Eva bærer rundt på en ordløs erindring. Ingen skal vide, at hun som ganske ung opgav at være mor for sin lille søn. Bortadoptionen hviler som en slagsskygge over hende, men den skal forblive en hemmelighed. Tvungen stilhed er ægteskabets vilkår. Læs videre “Merethe Lindstrøm: Dager i stillhetens historie”

Interview i Weekendavisen den 23. marts 2012.

Merethe Lindstrøm. “Jeg prøver at eksponere tavsheden i alle dens afskygninger.” Vi har mødt vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2012.

I fjorten lange dage har den norske forfatter Merethe Lindstrøm holdt på en hemmelighed, nemlig at hun er vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2012.

“Jeg troede ikke på det da jeg fik opringningen. Jeg måtte lægge på og selv ringe op for at kontrollere, at det ikke var en joke,” siger hun til Weekendavisen foran pejsen på det smagfulde Hotel 101 en grå og regnfuld torsdag i Reykjavik (og ja, det er netop denne bydel, der har givet navn til Hallgrímur Helgasons berømte roman).

Det var ikke en joke. Anden gang var lykkens gang for Merethe Lindstrøm, som også var nomineret til den prestigefyldte pris i 2007 for novellerne Gjestene.

Dager i stillhetens historie løb noget overraskende med sejren, som – udover æren og opmærksomheden – består af 350.000 gode danske kroner. De fleste nordiske medier (os selv inklusive) havde ellers forventet, at prisen i år ville gå til en lyriker, fordi poesien stod særlig stærkt i nomineringsfeltet. Men det blev hverken favoritten Katarina Frostenson fra Sverige og Øyvind Rimbereid fra Norge, ej heller vores egen outsider Vibeke Grønfeldt, hvis voluminøse roman Livliner ellers var begyndt at spøge i kulissen blandt de litterære spåkoner og -mænd. Læs videre “Giftaffaldet under overfladen”