Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 23. marts 2012.

Glemmebog. Hvad er der at vide om bitterhed? Den giver ingenting, den tager ens stolthed, ens identitet, ens øvrige trang. Suveræne Ida Jessen.

Ramt af alt

“Jeg længes sådan efter at være alene, og det er mærkeligt, for jeg ER alene.”

Sådan åbner Ida Jessens besættende ultrakortroman Ramt af ingenting. En glemmebog. En kvindelig forfatter og oversætter har isoleret sig i et hus på landet efter en smerteligt skilsmisse. At et parforhold går i opløsning, er ingen nyhed, ja hele 40 % af landets ægteskaber ender sådan, og de kvindelige forfattere skriver om det. Nye bøger af Josefine Klougart, Stine Pilgaard, Katrine Marie Guldager, Katrine Grünfeld og Kamilla Hega Holst skildrer slitagen, sorgen, frihedstrangen osv. Og tilføj så Ida Jessens skildring af en destruktiv følelse:

“Hvad er der at vide om bitterhed? Den giver ingenting, den tager ens stolthed, ens identitet, ens øvrige trang. Den er en last. Men jeg kan være bitter, kan jeg. Jeg råber til dig: Du har ædt mine år og min glæde, min tro og mit håb og min kærlighed og gylpet mig op (…)” Læs videre “Ida Jessen: Ramt af ingenting”

Anmeldelse i Weekendavisen den 23. marts 2012.

Nordisk Råds Litteraturpris 2012. Vi anmelder vinderen: norske Merethe Lindstrøms roman ‘Dager i stillhetens historie’.

Indtrængeren

Der hviler en solformørkelse over Simons sind, en hemmelighed som hans kone Eva kender, men som de ikke kan tale om. Hverken med hinanden eller med deres børn. At Simon stammer fra Tyskland og er jøde, må ikke være en del af familiens fortælling. Og slet ikke, at hans slægtninge døde i nazisternes gaskamre. Det er et tabu støbt ind i tavshed og fortrængning.

Men også Eva bærer rundt på en ordløs erindring. Ingen skal vide, at hun som ganske ung opgav at være mor for sin lille søn. Bortadoptionen hviler som en slagsskygge over hende, men den skal forblive en hemmelighed. Tvungen stilhed er ægteskabets vilkår. Læs videre “Merethe Lindstrøm: Dager i stillhetens historie”

Interview i Weekendavisen den 23. marts 2012.

Merethe Lindstrøm. “Jeg prøver at eksponere tavsheden i alle dens afskygninger.” Vi har mødt vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2012.

I fjorten lange dage har den norske forfatter Merethe Lindstrøm holdt på en hemmelighed, nemlig at hun er vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2012.

“Jeg troede ikke på det da jeg fik opringningen. Jeg måtte lægge på og selv ringe op for at kontrollere, at det ikke var en joke,” siger hun til Weekendavisen foran pejsen på det smagfulde Hotel 101 en grå og regnfuld torsdag i Reykjavik (og ja, det er netop denne bydel, der har givet navn til Hallgrímur Helgasons berømte roman).

Det var ikke en joke. Anden gang var lykkens gang for Merethe Lindstrøm, som også var nomineret til den prestigefyldte pris i 2007 for novellerne Gjestene.

Dager i stillhetens historie løb noget overraskende med sejren, som – udover æren og opmærksomheden – består af 350.000 gode danske kroner. De fleste nordiske medier (os selv inklusive) havde ellers forventet, at prisen i år ville gå til en lyriker, fordi poesien stod særlig stærkt i nomineringsfeltet. Men det blev hverken favoritten Katarina Frostenson fra Sverige og Øyvind Rimbereid fra Norge, ej heller vores egen outsider Vibeke Grønfeldt, hvis voluminøse roman Livliner ellers var begyndt at spøge i kulissen blandt de litterære spåkoner og -mænd. Læs videre “Giftaffaldet under overfladen”

Weekendavisen den 16. marts 2012

Nordisk Råds Litteraturpris 2012. Hvem vinder? Vi præsenterer kandidaterne forud for næste uges afgørelse.

Den 22. marts kl. 19.00 lokaltid i Reykjavik bliver det offentliggjort, hvilken forfatter, der skal modtage den prestigefyldte Nordisk Råds Litteraturpris 2012. Inden da har to litterater fra hvert land og sprogområde hyppet kæpheste i den broderlige kappestrid. Desværre er der tavshedspligt for jurymedlemmerne, og udadtil er der altid konsensus – selvom der naturligvis bages rævekager som i ethvert andet eliminationsshow.

Nordisk Råds Litteraturpris blev indstiftet i 1961 og uddelt første gang i 1962. Derfor strækker 50-års jubilæet sig over to år. Prisen har til formål at “øge interessen for nabolandenes litteratur og sprog samt for det nordiske kulturfællesskab”, den kan altså ses som et klokkeklart identitetspolitisk projekt – med stor succes. Vi læser faktisk hinandens litteratur. Læs videre “Flodtid, Blodhingst, Carmen og Lacrimosa…”

Anmeldelse i Weekendavisen den 16. marts 2012.

Profetaffæren. Kim Leine digter videre på historien om to døbte hedninge, der slog sig op som udsendinge for Gud i Grønland i 1780’erne.

Habakuk er en mindre profet i Det Gamle Testamente, og Maria Magdalene var en af Jesus’ trofaste følgere (og som bekendt hustru og mor til hans børn, hvis man skal tro Dan Brown). Og netop disse to gode kristne navne fik et par grønlandske hedninge, som lod sig døbe af danske missionærer engang i 1700-tallet. Senere skulle de – tro mod deres døbenavne – selv nedsætte sig som profeter og formidlere af Guds ord, hvilket den danske konge og hans udsendinge ikke kunne acceptere. Det kom der en højdramatiske profetaffære ud af, og med udgangspunkt i en fragmenteret historisk viden, har forfatteren Kim Leine nu skrevet en stor historisk romanfantasi om Habakuk og Marie Magdalenes meninghed og sammenstødet med kolonimagten. Læs videre “Mennesket er født frit – og ligger i lænker”