Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 17. februar 2012.

Ibrahimović & Lagercrantz. Spøgelsesforfatter konkurrerer med sin hovedperson om opmærksomheden i storartet portrætbog om et fodboldgeni.

Jeg er Zlatan Ibrahimović. Min historie. Fortalt til David Lagercrantz. På dansk ved Birgitte Steffen Nielsen. 431 sider, 300 kr. Gyldendal.

Biografien om en af den internationale fodboldscenes mest karismatiske stjerner, svenske Zlatan Ibrahimović, solgte ufattelige 500.000 eksemplarer på fjorten dage da den udkom i Sverige i fjor, og selvom vi naturligvis ikke når nær de salgstal i Danmark, er nysgerrigheden til at tage at føle på.

Gyldendal lancerer bogen med kløgt og snilde, og gad vide om ikke de har lavet en fin lille lokumsaftale med vores venner på Politiken, som brød embargoen i stor stil med en anmeldelse allerede i lørdags, hele tre-fire dage før den officielle udgivelse? Om søndagen fulgte avisen op med et stort interview med Zlatan selv, som de havde fået eksklusivt med forlagets mellemkomst, og den slags tekstreklame er ikke til at købe for penge. Og så gør det jo heller ikke noget, at biografiens ghostwriter stillede op til interview i Deadline på DR2.

David Lagercrantz er en god historie i sig selv. Dels er han søn af Dagens Nyheters fhv. chefredaktør, litteraten Olof Lagercrantz, som altid gik med nobel butterfly og i øvrigt skrev bøger om James Joyce, Joseph Conrad og Dante. Og dels fører han sig selv frem med denne fuldkommen ubetaleligt selvsikre og blærede etikette: ‘Jeg skriver kun om genier og undtagelsesmennesker’. Læs videre “Undtagelsesmennesket Zlatan”

Kommentar i Weekendavisen den 17. februar 2012

Kommentar. Nu har cigaretpakkerne fotos af rygerlunger, kræftsvulster, sprukne læber og ødelagte tænder, tunger og mundhuler. Det kan man da kalde en vaskeægte skræmmekampagne.

Tre små oplevelser fra de seneste par uger:

1) En mail fra min mor tikker ind: Fredag den 17. er det 40 år siden jeg holdt op med at ryge. Det fejrer vi med middag for hele familien!

2) Ved cykelstativerne på en af mine freelancearbejdspladser møder jeg en mørk eftermiddag en kollega fra en anden redaktion. Vi siger hej og småsnakker indtil jeg opdager en fin røgsøjle, der stiger op bag hendes vinterhue. Hun er ved at ryge en fyraftensmøg, men gemmer den på ryggen. Jeg er så flov over at jeg ryger engang imellem, siger hun.

3) Ved hovedindgangen til en af mine andre freelancearbejdspladser møder jeg chefredaktøren, der får sig en cigaret sammen med et par medarbejdere. Her er der ingen flovhed, tværtimod. Rygerne minder om en gruppe stolte dissidenter. Og som chefen siger: Hvis ikke man ryger, går man glip af pausen foran porten, hvor der bliver talt om mange vigtige ting. Læs videre “Forebyggelsesfascismen længe leve!”

Anmeldelse i Weekendavisen den 10. februar 2012.

Putins Rusland. Anna Politkovskajas sidste spørgsmål: Hvad har jeg gjort mig skyldig i, siden munden skal lukkes på mig?

Ikke andet end sandheden

Fra 1999 og frem til hun blev likvideret i oktober 2006, skrev den russiske journalist Anna Politkovskaja ikke færre end 500 skarpe, afslørende artikler og kritiske ledere m.m. om krigene i Tjetjenien, volden, forsvindingerne, drabene, racismen og det russiske samfunds korruption og antidemokratiske udvikling – og et udvalg udkommer nu som Den nøgne sandhed.

Den russiske reporters skelsættende journalistik stod særligt i den lille Moskva-avis Novaja Gazeta, som har vist et ekstremt publicistisk mod i en tid, hvor medarbejderne både blev truet, forgiftet og likvideret – til sidst altså også den internationalt berømte Tjetjenien-reporter, som udmærket vidste, at flere magtfulde kræfter stræbte hende efter livet pga. hendes artikler. Læs videre “Anna Politkovskaja: Den nøgne sandhed”

Kommentar i Weekendavisen den 3. februar 2012.

Kommentar. Da TV2 NYHEDERNE tog fejl af dansk retspolitik og pælesidning i Juelsminde.

Forud for COP15 i 2009 forsikrede daværende justitsminister Brian Mikkelsen mig her i avisen om, at man sagtens kunne gå til klimademonstrationer uden at frygte at blive præventivt anholdt. I et par kommentarer havde jeg kritiseret politiets nye magtbeføjelser, og desværre skulle det vise sig, at min bekymring var berettiget, og at Brian Mikkelsen ikke var til at stole på.

I sidste uge stadfæstede Østre Landsret så Byrettens dom om at ca. 250 mennesker var blevet ulovligt anholdt. Masseanholdelserne og futtoget var desuden i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der forbyder tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling – og demonstranterne havde derfor ret til erstatninger. Læs videre “Karsten Nonbos storsind”

Anmeldelse i Weekendavisen den 3. februar 2012.

Dreng i koma. Desværre skriver Åke Edwardson sig tidligt tør for gode ideer, men sent for dårlige.

Strømmen gik ved tretiden

Når spændingsromanforfattere skriver noget andet end spændingsromaner, bliver det ofte alt andet end – ja, spændende. Seneste eksempler er de to svenskere Karin Alvtegen og Åke Edwardson, der begge har taget fri fra deckaren og skrevet en slags psykologiske kammerspil, der så demonstrativt nægter at underholde læserne. Som en roman bliver mere fin og litterær af at være småkedelig.

Åke Edwardson – kendt for krimiserien om kommissær Winter – kan slet ikke finde fodfæste med romanen Svalerne flyver så højt at ingen længere kan se dem om ægteparret Ann og Johan, der befinder sig i deres livs krise, fordi sønnen Andreas ligger i koma på sjette måned efter en ulykke i den orkanhærgede skov i Småland. Rent tematisk er han i samme boldgade som Karin Alvtegen, der i En sandsynlig historie også placerde et kriseramt ægtepar oppe i skovene. Den store ødemark findes inde i os selv, synes at være den parallelle pointe. Læs videre “Åke Edwardson: Svalerne flyver så højt at ingen kan se dem”