De ses i byretten

Ære. Forfatteren Peter Kramer stævner anmelderen Gry Scavenius Bertelsen i en opsigtsvækkende sag. Han er ikke den første forfatter, der har haft lyst til at trække sin anmelder i retten, men få har gjort det.

Weekendavisen den 7. marts 2025

Det bliver med hele landet som nysgerrige tilskuere, når journalist og forfatter Peter Kramer skal stå over for historiker og anmelder Gry Scavenius Bertelsen i en retssag, som vi ikke har set mage til i Danmark nogensinde før.

I efteråret i fjor udkom Peter Kramers omdiskuterede bog Ridser i lakken. Kongehusets forbindelser til Hitlers Tyskland, hvor han kritiserer Christian 10.s møder med Hitler, tildelingen af Dannebrogordenen til Hermann Göring og kronprinsparrets besøg ved de gennemnazificerede Wagner-festspil i Bayreuth.

Gry Scavenius Bertelsen anmeldte bogen i Flensborg Avis – uden at være spor imponeret. Hun skrev, at Peter Kramer ikke var tilstrækkelig kildekritisk, at hans bog var dårligt historisk håndværk, og at han sågar selv havde opdigtet nogle af de begivenheder, han skrev om i bogen. Én stjerne. Læs videre “De ses i byretten”

Venskab, opofrelse, heltemod

Frihed. »Alle var vi glade, skønt ingen var gift.« Elin Wägner var pennefører i den svenske litterære feminisme efter århundredeskiftet.

Weekendavisen den 7. marts 2025

Elin Wägner: Norrtullsligaen. Oversat af Jens Pedersen. 172 sider. 240 kr. Forlaget Ti Vilde Heste.

At en svensk føljetonroman fra 1900-tallets begyndelse af en ukendt (for os ukendt) forfatter ved navn Elin Wägner (1882-1949) nu ser dagens lys på dansk, viser, at vi lever i den litterære genopdagelses gavmilde epoke. Vi higer og søger i gamle bøger, og ud af glemslen trækker vi en litteratur fra en nutidsnær fortid om kvinder og kønsroller, familiemønstre og frigørelseskrav, og om emancipationens lange, seje træk. Læs videre “Venskab, opofrelse, heltemod”

Der er altid en hval dernede i mørket

På kanten. Sine Simonsen debuterer med nutidsrealistisk roman om menneskelig porøsitet.

Weekendavisen den 28. februar 2025

Sine Simonsen: De eneste i verden. 222 sider. 249,95 kr. Gyldendal.

Sidste sætning i Sine Simonsens fine, rå og bedrøvelige portræt af den unge Molly lyder: »Jeg rejser mig op.«

Hvis man tør læse det symbolsk, kan det være et varsel om styrke, selvstændighed, en ny begyndelse.

Ikke fordi Molly har manglet styrke og selvstændighed hidtil. Det har hun altid haft. Kun derfor har hun kunnet klare sig gennem teenageårene som anbragt på en institution for børn. Og kun derfor har hun kunnet holde ud at sælge sig selv som sexarbejder. Læs videre “Der er altid en hval dernede i mørket”

Krimikarrusellen

Weekendavisen den 21. februar 2025

Mere! Forlagenes kendiskrimikarrusel ruller videre. Hvilke kendte mennesker mangler efterhånden at skrive en?

I 1967 skrev entertaineren Ulrich Ravnbøl en ganske genial vise til Tivoli Varietéen, fremragende fremført af Preben Uglebjerg. Et af versene lyder:

»I dag kan man få trykt li’e præcis hva’ det ska’ vær’/ Og man kan købe alt hvad hjertet og … Vendelkær begær’/ Alli’vel ser man pornobetjenten liste frem/ med stav i hånd – for’ få lidt med sig hjem/ Og så skal han i seng og rigtig lig’ og hygge sig med modellen/ Så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.«

Dengang, hvor de bornerte tider var ved at miste magten til skamløs hedonisme, kendte hele landet forlæggeren Stig Vendelkær, der gav markedet alt det platte, pikante, frække og frivole – så han kunne få råd til også at udgive Fjodor Dostojevskijs samlede værker. Læs videre “Krimikarrusellen”

En membran mod verden

Romandebut. Susan Simonsen stiller et stort spørgsmål fra fødegangen: »Han døde. Hun døde. Hvordan forklarer man det?«

Weekendavisen den 15. februar 2025

Susan Simonsen: Er jeg mor nu? Roman. 172 sider. 269 kr. Gladiator.

For præcis otte år siden debuterede Susan Simonsen (født 1987) som forfatter med en lille reportagemontage fra livet som praktikant i Venstres folketingsgruppe, Det underdanige og det magtfulde.

Bogen fik fyldige foromtaler, men også en række hovskisnovskianmeldelser, hvortil min egen nok kunne henregnes. Jeg anerkendte forfatterens oplevelser og kulturkritik, men kaldte hende naiv.

I dag står det mig klart, at hun – naiv eller ej – kom med et vigtigt budskab om en rådden og sexistisk arbejdskultur, og når den danske MeToo-debats litteraturhistorie engang skal skrives, bør Det underdanige og det magtfulde have en pionerplads (selvom det ikke var en egentlig offerfortælling, men også handlede om, hvordan forfatteren optrådte som halvnøgen bartender). Læs videre “En membran mod verden”