Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 3. maj 2007.

To brødre. Først slog han igennem. Nu slår han sig fast – med knytnæve. Jonas T. Bengtsson skriver som Michael Kvium maler.

Da Jonas T. Bengtsson debuterede med Aminas breve i 2005 forudså jeg i min temmelig begejstrede anmeldelse, at han havde det i sig, som skaber en rigtig københavnerforfatter. Og om jeg fik ret? Jeg fik så meget ret. Læs selv Submarino. Du vil aldrig se på byen med samme øjne igen. Det er slet og ret københavnsk socialrealisme, så man tror det er løgn.

Romanen åbner med en prolog på nitten skaldede linier. Jeg citerer den her i sin helhed her, for den er ikke bare et forvarsel om en barsk handling, den er også et eksempel på forfatterens suveræne sans for et afmålt ordforbrug og sprogrytme, hør blot: ”Da vi vågnede i morges, var han helt stille. / Da vi vågnede i morges, var han helt stille. / Da vi alle sammen vågnede i morges, da mor gik ud af værelset, / hvor hun havde sovet hele natten, / lå han der bare helt stille. / I sin barnevogn, i entreen. / Helt hvid. / Mor har sovet her hele natten, men hun har ikke hørt noget. / Der var jo ikke noget at høre. / Han var helt stille. / Mor fik et chok, da hun fandt ham. / Mor sad også helt stille og havde fået et chok. / I flere timer. / Så var det, vi ringede. Mor kunne næsten ikke. / Men det skal man. Man skal ringe. / Mor sad med ham, selvom han var helt stille og prøvede at give / ham bryst. / Mor havde jo fået et chok. / Da vi vågnede i morges…” Læs videre “Da vi vågnede i morges, var han helt stille”

Interview i Weekendavisen 3. maj 2007.

Stenalderhjerner. Det multitolerante samfund virker angstprovokerende på folk, der bare vil have tryghed og paroler, siger forfatteren Lene Andersen, der anklager sin egen generation for at være magelig, bekvem og uden dannelse.

Fotografen er i gang med sit arbejde på trappen op til Københavns Byret, hvor forfatteren Lene Andersen poserer under de manende ord Med lov skal man land bygge. På muren sidder et lille skilt med den forbavsende tekst Ophold på trappen tilladt. Et nærmere eftersyn afslører da også, at ukendte gerningsmænd har bortkradset ordet ikke. Men så nemt narrer man ikke domstolene, så på den anden side af trappen hænger et skilt, hvor ordlyd ikke kan manipuleres: Ophold på trappen forbudt. Læs videre “Dumhed og dovenskab truer demokratiet”

Kommentar i Weekendavisen den 27. april 2007.

Kommentar. Hvorfor har Carsten Jensens ekstremt anmelderroste roman ikke vundet nogen priser?

Carsten Jensens Vi, de druknede sejler sin sejrsgang. Romanen blev båret frem af anmelderne i efteråret, og salgstallene er vist nok stadig ganske imponerende, men den har endnu ikke vundet en eneste af de priser, den har været nomineret til. Den fik ikke De Gyldne Laurbær af boghandlerne, og både Weekendavisen, Information og Berlingske Tidende valgte andre vindere. Nu er romanen så med i opløbet om at vinde P2 Plus’ Romanpris (P2 Plus er det elendige navn for det radioprogram, der tidligere hed Alfabet), og det ligner sidste udkald.

Hvordan kan det være at ”årets roman” ikke vinder priser? Det findes der naturligvis ikke nogen entydig forklaring på, og da slet ikke i de tilfælde, hvor læserne stemmer om resultatet. Min personlige teori er nu, at romanen ikke indfrier læserne forventninger. Og det kan jeg godt forstå. Efter min beskedne mening er bogen mellemgod, når den er bedst, og skandaløst dårlig, når den er værst. Under alle omstændigheder er den endnu et eksempel på, at bøger ikke behøver at være gode for at blive populære. Og dermed et eksempel på, at et enigt anmelderkorps også kan tage fejl, ofre skepsis for positive forventninger og branchens hipe og jungletrommer, eller i hvert fald fokusere forkert. Jeg vil gerne argumentere for kritikken, men først en tilståelse: Læs videre “Han kyssede verden, og den kyssede igen…”

Kommentar i Weekendavisen den 27. april 2007.

Portræt. Danmark har fået en muslimsk paraplyorganisation, der vil forsvare muslimske interesser og forsøge at overbevise danskerne om, at islam ikke er en ”såkaldt” religion med et ”terroristisk væsen”.

MFR har altid stået for vaccinen mod Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde – men fremover vil vi også skulle kende de tre bogstaver som forkortelsen for Muslimernes Fællesråd, en paraplyorganisation med ambitioner om at forene de danske muslimers kor til én stemme og sågar erobre en plads som rådgiver for danske ministerier og myndigheder. Målet er blandt andet at forebygge misforståelser og modviljer, som dem der sidste år førte til den verdensomspændende Muhammedkrise, eller som Muslimernes Fællesråd vil sige: karikaturkrise. Læs videre “Muslimerne tager ordet”

Artikel i Euroman, maj 2007. Sammen med Joachim Sperling.

Du kender dem fra fjernsynet, radioen og aviserne – de politiske kommentatorer. Dem, der kan forklare hvad efterlønnen, integrationen, ligestillingen og den globale opvarmning betyder for slagets gang på Christiansborg. De ved hvad Anders Fogh Rasmussen tænker, de har en mening om, hvad Helle Thorning-Schmidt bør gøre, og hvis du vækker dem om natten og trykker dem på maven, begynder de at sige noget klogt om magten, meningerne og ministrene. Men hvem er det egentlig, de kloge hoveder? Hvad laver de? Hvordan opfatter de sig selv? Hvad er deres baggrund for at kloge sig om politik? Her kommer svarene – sammen med en række fremtrædende politikeres bud på, hvilken kommentator, der er mest interessant. Læs videre “Mænd med meninger”