Artikel i Euroman, maj 2007. Sammen med Joachim Sperling.
Du kender dem fra fjernsynet, radioen og aviserne – de politiske kommentatorer. Dem, der kan forklare hvad efterlønnen, integrationen, ligestillingen og den globale opvarmning betyder for slagets gang på Christiansborg. De ved hvad Anders Fogh Rasmussen tænker, de har en mening om, hvad Helle Thorning-Schmidt bør gøre, og hvis du vækker dem om natten og trykker dem på maven, begynder de at sige noget klogt om magten, meningerne og ministrene. Men hvem er det egentlig, de kloge hoveder? Hvad laver de? Hvordan opfatter de sig selv? Hvad er deres baggrund for at kloge sig om politik? Her kommer svarene – sammen med en række fremtrædende politikeres bud på, hvilken kommentator, der er mest interessant.
Den rolle de politiske kommentatorer spiller, er vanskelig at undervurdere. I en tid hvor nyhedsstrømmen ikke længere skal gennem trykpressen, må aviserne gå nye veje. De må i meget høj grad prioritere opinionsstof, perspektiv og analyse. Derfor er den politiske kommentator blevet en vigtig del af avisernes egen branding. Mænd med meninger er mediernes nye stjerner. Den dygtige kommentator kan afkode det politiske spil og gennemskue de politiske spin. Og den dygtige kommentator kan servere budskabet så alle kan forstå det. Derfor er det ofte langt mere interessant at lytte til kommentatorerne, end til politikerne selv.
De politiske topfolks gøren og laden har en dragende effekt på mediebrugerne. De ved kommentatorerne. Derfor forholder de sig til alt fra politiske forlig og meningsmålinger til magtkampe, spin og personfnidder. Nogle politikere foragter denne form for journalistik, fordi den klassiske politiske reportage glider i baggrunden til fordel for rygter og spekulationer. Men læserne og seerne elsker at få politikkens uigennemskuelige verden serveret som tygget mad.
TØGER SEIDENFADEN, 49 år, cand. scient. pol (Århus Universitet), D.E.A. (sciences po, Paris) M.A. og M. Phil i politologi (Yale, USA). Har kommenteret politik siden midten af 1980´erne. Skriver om mere end de fleste, fra EU og udlændinge til Tolkien og nøgenbadning. Han fylder meget i landskabet, og mange synes for meget. Det bliver han tit kritiseret for, men idet han mestrer kunsten at forsvare sig gennem et modangreb, virker han fuldkommen usårlig – som da Berlingske Tidende i en artikel påstod at han blev inviteret hyppigere i DR for at kommentere politik end nogen anden redaktør, og han derefter påviste, at det ikke var ham, men Berlingske Tidendes egen Thomas Larsen, der var en klar nummer et.
Karriere: Sekretær for Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU), 1984-85, udenrigsredaktør, Weekendavisen (1985-87), chefredaktør, Weekendavisen (1987-92), administrerende direktør for TV2 (1992-93), chefredaktør, Politiken (siden 1993).
Forfatter til Et helt Europa (1991) samt Karikaturkrisen (sammen med Rune Engelbrecht Larsen, 2006)
Hvad udtaler du dig helst om?
Storpolitik, international politik, Europapolitik, værdipolitik, indenrigspolitik m.m.m.
Hvad ved du mest om, når du selv skal sige det?
Storpolitik, international politik, Europapolitik, politisk teori- og idéhistorie, samtidshistorie, politologi, medier.
Hvad er du mest: kommentator eller analytiker?
De to ting er uadskillelige. Set med journalist-øjne er jeg mest kommentator, set med borger-øjne er jeg ret analyserende.
Hvad er dine forudsætninger for at kommentere politik?
Uddannelse og mangeårig erfaring som lederskribent og kommentator i to aviser.
Hvornår har du haft allermest ret i en forudsigelse?
Alt for mange eksempler til, at det ville klæde mig at fremhæve dem. Et enkelt: Da jeg på kuppets første dag i 1991 forudså, at Jeltsin ville skabe afgørende modstand mod kupmagerne i Moskva, som store dele af den vestlige verden allerede var ved at acceptere som nye sovjetiske ledere – lige før Jeltsin kravlede op på kampvognen foran parlamentsbygningen i Moskva.
Hvornår har du taget allermest fejl?
Da jeg i en klumme vurderede, at de gratis trafikaviser ville blive en økonomisk døgnflue.
Hvem er de 5 vigtigste personer i dit professionelle netværk?
Jeg har ikke noget professionelt netværk – tænker ikke i den kategori.
Har du politikere blandt dine private venner?
Nej, men det er formentlig tilfældigt.
Hvordan opfatter du din egen rolle i demokratiet og debatten?
Stort spørgsmål. J.M. Keynes sagde engang, at “ord skal være lidt vilde, for de er tankens angreb på de ikke-tænkende”. Jeg vil gerne bidrage til en oplyst og klar debat.
Hvem er dit forbillede som kommentator?
Jeg har ikke nogen deciderede forbilleder, men jeg sætter Walter Lippman, Jørgen Schleimann og min egen far, Erik Seidenfaden, højt som kommentatorer i det 20de århundrede.
Hvilket politisk parti er du eller har været medlem af?
Jeg har aldrig været medlem af et politisk parti.
Hvem stemmer du på?
Jeg har stemt på en række politiske partier, Venstre, Socialdemokraterne, Centrumdemokraterne og Det radikale Venstre, på forskellige tidspunkter, men har ikke nogen fast loyalitet.
Hvorfor er der så få kvinder i branchen?
Ligestillingen er ringere i Danmark, jo højere op i diverse hierarkier, du kommer – men mønsteret er heldigvis under nedbrydning. Årsager? Dels mangler der bevidsthed om problemet, dels udgør den økonomiske lighed formentlig en indirekte barriere (kvinder med karriereambitioner har dårligere muligheder for at få hjælp i hjemmet end i mere ulige lande som USA og Storbritannien – og deres mænd nægter at tage slæbet).
Hvilken dansk politiker, synes du, kommunikerer bedst?
Mette Frederiksen er imponerende god til at kommunikere værdier og holdninger, og Anders Fogh har en rent ud fantastisk evne til at forme, hvordan afgørende spørgsmål overhovedet diskuteres (men det hjælper også at være statsminister med et fast flertal bag sig – det har ikke mange andre prøvet).
Hvem er Danmarks bedste politiske kommentator (du må gerne pege på dig selv)?
I bred forstand – mig selv. I relation til indenrigspolitik og spillet på Christiansborg – Michael Kristiansen, Danske Bank, eller Berlingskes Thomas Larsen (men Politikens Peter Mogensen vil sikkert snart gøre dem rangen stridig).
HANS ENGELL, 58 år, journalist. Har kommenteret og skrevet om politik siden 1975. Alle tiders comeback kid. Efter at en betonklods kom i vejen for den politiske karriere, har han indtaget en position som en af de absolut tungeste politiske kommentatorer i Danmark. Med en sjælden evne til at spide de politiske aktører og sætte fingeren på det ømme punkt, har han formået at løfte sig fra sin politiske baggrund, så man i dag dårligt nok skænker det en tanke, at han er tidligere justitsminister, forsvarsminister og formand for Det Konservative Folkeparti.
Karriere: Uddannet journalist fra Det Berlingske Hus 1971, Politisk medarbejder på Berlingske Tidende, Chef for den konservative Presse- og Informationstjeneste, Forsvarsminister 1982-87, Justitsminister 1989-93, Medlem af Folketinget i 16 år, Statsrevisor i 7 år, Adm. chefredaktør på Ekstra Bladet 2000.
Forfatter til På Slotsholmen (1997) m.m.
Hvad udtaler du dig helst om?
Det politisk-taktiske spil, konflikter, personsager samt “hvad-ligger-der-egentlig-bag-den-beslutning eller udmelding”?
Hvad ved du mest om, når du selv skal sige det?
Hvad politik handler om. Det politiske spil samt de interne forhold og mekanismer i de politiske partier, regeringen og statsadministrationen
Hvad er du mest: kommentator eller analytiker?
Begge dele – der er glidende overgange.
Hvad er dine forudsætninger for at kommentere politik?
Jeg har været med alle steder i det politiske liv – både indenfor og udenfor dørene. Har prøvet det meste på Christiansborg, bortset fra at tømme papirkurve, og som journalist ved jeg også, hvordan forholdet mellem medier, vælgere og offentlighed fungerer. Jeg kender politik som praktiker – ikke kun som teori eller iagttager.
Hvornår har du haft allermest ret i en forudsigelse?
Mange gange – på det seneste omkring Lars Barfoeds afgang som fødevareminister.
Hvornår har du taget allermest fejl?
På det seneste, da Karen Jespersen blev folketingskandidat for Venstre – jeg havde ikke forventet, at hun ville søge tilbage til aktiv politik.
Hvem er de 5 vigtigste personer i dit professionelle netværk?
Det ville jeg ikke drømme om at oplyse – kildebeskyttelse er en væsentlig forudsætning for et højt informationsniveau.
Har du politikere blandt dine private venner?
Ja – men meget få.
Hvordan opfatter du din egen rolle i demokratiet og debatten?
Jeg ser først og fremmest virket som politisk kommentator/analytiker som en forlængelse af mit professionelle arbejde som chefredaktør på Ekstra Bladet. Jeg ved ikke præcis, hvor meget synergi, der er imellem de to aktiviteter, men har en forhåbning om, at hvis folk synes det er fornuftigt, det man siger på TV, smitter det også positivt af på deres oplevelse af den avis, jeg arbejder for. Derudover opfatter jeg først og fremmest min rolle som den, der knækker koderne omkring det politiske system og de beslutninger, der træffes på Christiansborg. Ofte er politikernes egne udtalelser uigennemsigtige – der siges det modsatte af det, der menes – og der er altid en eller anden dagsorden, som almindelige vælgere ikke nødvendigvis forstår uden professionel bistand.
Hvem er dit forbillede som kommentator?Jeg har ingen egentlige forbilleder – men stor respekt for de fleste, der opererer i det felt. Enkelte analytikere og kommentatorer oser dog af, de aldrig selv har været aktive politikere. De betragter politik som noget i et reagensglas, uden tilstrækkelig fornemmelse for, hvad der er drivkraften i de politiske beslutninger, men de fleste nuværende politiske kommentatorer udstråler, de holder af politik, er dybt engagerede og gør en indsats for, at vurdere tingene på læsernes/seernes præmisser. Jeg synes også, de fleste formår at holde sig fri af omklamring… af at blive misbrugt i politikernes indbyrdes spil og opgør. Spindoktorernes indflydelse er noget overdrevet.
Hvilket politisk parti er du eller har været medlem af?
Det konservative Folkeparti var jeg medlem af, men jeg meldte mig ud af samtidig med jeg blev chefredaktør på Ekstra Bladet. Ingen skulle være i tvivl om, hvor min loyalitet lå, og ligger. Og jeg har ingen planer om at blive partimedlem noget sted igen.
Hvem stemmer du på?
Pragtfuldt ikke at behøve at besvare det spørgsmål!
Hvorfor er der så få kvinder i branchen?
Det er kun et spørgsmål om tid – den politiske journalistik præges i dag af stadigt flere markante kvinder, som vil sætte sig på dagsordenen i de kommende 3-5 år.
Hvilken dansk politiker, synes du, kommunikerer bedst?
Blandt toppolitikerne er Anders Fogh Rasmussen i særklasse. Meget klar, skarp og polemisk – uden at være uforskammet – som hovedregel. Blandt andre vil jeg fremhæve Helle Thorning, Pia Kjærsgaard og Lene Espersen. Generelt er politikerne i dag blevet langt bedre til at kommunikere- de anstrenger sig mere og medierne er for dem en helt central kanal – det er her, de møder deres vælgere, ikke i forsamlingshusene, og fordi manglende kommunikativ gennemslagskraft er ubrugeligt i dagens politiske landskab – diskvalificerende for at nå eller fastholde de centrale poster.
Hvem er Danmarks bedste politiske kommentator (du må gerne pege på dig selv)?
Det vil jeg tænke over – Kaare R. Schou er i hvert fald den, der har mest styr på årstal, forlig, facts and figures.
MICHAEL KRISTIANSEN, 44 år, journalist, bifag i filmvidenskab. Har kommenteret politik siden 1990erne (”med pauser, når det ikke var foreneligt med mit job”). Blev Berømt & Berygtet som en slags Mørkets Fyrste da kunsten at spinne for alvor blev introduceret til dansk politik. Inden han trådte i Venstres tjeneste havde hans politiske karriere bl.a. budt på en interessant dokumentarfilm (sammen med Jacob Kvist) om Poul Nyrup Rasmussens og Uffe Ellemann Jensens kapløb om statsministerposten i 1998. Han…
Karriere: I dag eget konsulentfirma, rådgiver for statsminister Anders Fogh Rasmussen, journalist på Weekendavisen og Berlingske Tidende, Søndagsredaktør på Politiken, chefredaktør på EUROMAN og EUROWOMAN, informationschef i DADL
Forfatter til ”Poul Schlüter – en biografi”, ”Manden og magten” – en biografi om Niels Helveg Petersen, plus diverse.
Hvad udtaler du dig helst om? Politik
Hvad ved du mest om, når du selv skal sige det?
Det må andre bedømme
Hvad er du mest: kommentator eller analytiker?
Analytiker
Hvad er dine forudsætninger for at kommentere politik?
Været involveret i samtlige folketingsvalg siden 1986 og kender politik både indefra og udefra
Hvornår har du haft allermest ret i en forudsigelse?
Der har været nogle fornøjelige pletskud, men det lyder åndssvagt at fremhæve dem
Hvornår har du taget allermest fejl?
Det må jeg have fortrængt
Hvem er de fem vigtigste personer i dit professionelle netværk?
Jeg hverken kan eller vil rangordne mit netværk
Har du politikere blandt dine private venner?
Ja, men færre end de fleste nok tror
Hvordan opfatter du din egen rolle i demokratiet og debatten?
Som en der kan nuancere tingene en smule. Qua mine næsten 20 år som politisk journalist og som rådgiver for en statsminister og dermed også med indblik i centraladministrationens inderste, har jeg en viden og en erfaring som gør, at jeg ikke så nemt er til fals for øjeblikket eller det sensationsagtige. Og når det handler om for eksempel politisk kommunikation, er det jo nok meget godt, at der også er et par enkelte der udtaler sig, som rent faktisk også har haft det mellem fingrene. Personligt er jeg lidt træt, at alle dem, der straks hiver spinkortet, når nogen kommunikere godt eller skidt – de aner ofte ikke hvad de taler om. Og så jeg helt overordnet ikke så bekymret for demokratiets tilstand som så mange andre – og det tilskriver jeg min viden om vælgerne via alskens undersøgelser – befolkningen er ret godt klædt på, og gennemskuer faktisk både politikere og medier i langt højere grad end det ellers lyder fra alle grædekonerne.
Hvem er dit forbillede som kommentator?
Ikke nogen decideret. I Danmark synes jeg Henrik Qvortrups frækhed er en fornøjelse. Anker Brink Lunds faglighed ligeså, og så er ret vild med Helle Ibs nøgterne, men også skarpe tunge.
Hvilket politisk parti er du eller har du været medlem af?
Af Venstre, der jeg var rådgiver for Anders Fogh Rasmussen.
Hvem stemmer du på?
Har stemt på lidt af hvert gennem tiderne, men nyder at vi lever i et demokrati, hvor stemmeafgivningen er hemmelig
Hvorfor er der så få kvinder i branchen?
Er der det?
Hvilken dansk politiker synes du kommunikerer bedst?
Jeg vil tillade mig at pege på 5! i helt tilfældig rækkefølge: Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning, Pia Kjærsgaard, Lene Espersen, Villy Søvndal
Hvem er Danmarks bedste politiske kommentator (du må gerne pege på dig selv)?
Jeg synes ikke der er nogen der stikker så markant ud.
HENRIK QVORTRUP, 43 år, journalist. Har kommenteret politik siden ca. 1995 – dog med stigende frekvens. Burde reelt være diskvalificeret til at være politisk kommentator, fordi han er chefredaktør på Se & Hør. Men når manden, der vel er dansk presses næststørste vandrepokal (efter Karsten Madsen) alligevel bliver inviteret ind i spalterne og studierne, er det fordi han formulerer sig kort og klart, og fordi han har erfaring fra magtens inderste fra sin tid som Danmarks første egentlige spindoktor.
Karriere: Fra 2002: Chefredaktør på SE og HØR, fra 2001: Medlem af chefredaktionen, B.T., fra 1998: Pressechef i Venstre, fra 1997: Redaktionschef på Ekstra Bladet fra 1994: Leder af Berlingske Tidendes Folketings-redaktion, fra 1991: Politisk reporter på Jyllands-Posten.
Forfatter til Exit Nyrup, En antologi (red.), 2001, Nyrup, en biografi (sammen med Niels Lunde), 1997, medforfatter til ”Magtens Mænd” – om Tamil-sagen (1993).
Hvad udtaler du dig helst om?
Taktiske overvejelser, mediehåndtering, ”spin”
Hvad ved du mest om, når du selv skal sige det?
Se svar på foregående spørgsmål.
Hvad er du mest: kommentator eller analytiker?
Med det forhold, at grænserne flyder sammen: Kommentator
Hvad er dine forudsætninger for at kommentere politik?
Mange års erfaring som politisk journalist/kommentator. Et veludviklet kildenet/netværk blandt centrale aktører.
Hvornår har du haft allermest ret i en forudsigelse?
Da jeg under Socialdemokraternes store krise for godt et år siden – som en af de eneste kommentatorer – fastholdt, at det var for tidligt at dømme Helle Thorning ude.
Hvornår har du taget allermest fejl?
Da jeg efter betonklodsen vurderede, at Hans Engell kunne få et come-back – måske blive statsminister.
Hvem er de fem vigtigste personer i dit professionelle netværk?
Det skylder jeg vist de fem, at jeg holder for mig selv.
Har du politikere blandt dine private venner?
Ja, nogle få. Men ikke, hvad jeg vil betegne som nære venner.
Hvordan opfatter du din egen rolle i demokratiet og debatten?
Håber, at jeg er med til at gøre politik mere forståelig for almindelige mennesker.
Hvem er dit forbillede som kommentator?
George Stephanopoulos, tidligere Clinton-rådgiver, nu kommentator på ABC.
Hvilket politisk parti er du eller har du været medlem af?
Ikke nødvendigvis noget
Hvem stemmer du på?
En forretningshemmelighed.
Hvorfor er der så få kvinder i branchen?
Det er også et problem. Men der ER dygtige kvindelige kommentatorer: B.T.’s Helle Ib og Politikens Christine Cordsen er f.eks fremragende.
Hvilken dansk politiker synes du kommunikerer bedst?
Anders Fogh Rasmussen (uden i øvrigt at tage stilling til, hvad han kommunikerer)
Hvem er Danmarks bedste politiske kommentator?
Arne Hardis fra Weekendavisen.
Thomas Larsen, 42 år, journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1988, Marshall Memorial Fellow, USA, 1995, John S. Knight Fellow, Department of Communication, Stanford University, USA, 1999-2000. Har kommenteret politik siden 1996 med egne klummer i Børsens Nyhedsmagasin. Klassens pæne dreng og enhver svigermors drøm. Han er altid leveringsdygtig i skudsikre analyser, som han aflevere skarpt, venligt og velformuleret, gerne med et glimt i øjet, og uden at nogen føler sig gået for nær – det er en sjælden set kunstart inden for den politiske kommentatorvirksomhed.
Karriere: Politisk kommentator og medlem af redaktionsledelsen på Berlingske Tidende, analyserer dansk politik som ekstern analytiker i radio og tv, især TV-Avisen, Deadline og P1, kursusleder på Update – center for journalistisk kompetenceudvikling – samt konsulent for Gyldendal. Tidligere medredaktør og politisk redaktør på Berlingske Nyhedsmagasin samt reporter på bl.a. Børsens Nyhedsmagasin, Morgenavisen Jyllands-Posten og Det Fri Aktuelt. Kommunikationschef i Den Almindelige Danske Lægeforening 1993-96.
Forfatter til: Guldflipper – Signalement af elitemedarbejderen, 1987 (med Sten Svensson), Poul Schlüter – En biografi, 1992 (med Michael Kristiansen og Michael Ulveman), Niels Helveg Petersen – Manden og Magten, 1996 (med Michael Kristiansen), Erobreren (om Uffe Ellemann-Jensen), 1997, Auken – En familiefortælling, 1999, Anders Fogh Rasmussen – i godtvejr og storm, 2000 og udvidet udgave i 2003, Lykketoft, 2003, Malene Schwartz – Livet er ikke for begyndere, 2003, Inge Genefke – Portræt af en ildsjæl, 2005.
Hvad udtaler du dig helst om? Udviklingen i dansk indenrigspolitik med punktnedslag i den aktuelle politiske dagsorden – som f.eks. globaliseringens udfordringer, forsknings- og undervisningspolitik, reformer af den offentlige sektor, miljøpolitik osv. – samt løbende analyser af de strategier, som de politiske ledere forfølger.
Hvad ved du mest om, når du selv skal sige det? Har fulgt dansk politik i en længere årrække og har skrevet bøger om de mest centrale politiske aktører i de sidste 20-30 år. Det gør, at jeg i dag kan gennemføre analyser inden for en ret bred emnekreds og i forhold til alle partier.
Hvad er du mest: kommentator eller analytiker? Analytiker. Det er min ambition altid at være så bredt funderet som muligt og have kilder i alle partier, så jeg kan give læsere og seere en fair og præcis forklaring på, hvad der foregår i dansk politik. Rollen som kommentator med egen agenda interesserer mig ikke og er ikke forenelig med mit journalistiske udgangspunkt.
Hvad er dine forudsætninger for at kommentere politik? Har været med hele vejen – har været nyhedsreporter på Christiansborg, har skrevet bøger om politik, underviser i dansk politik og har på den måde skabt et fundament for at kunne læse udviklingen og forklare den til et stort publikum.
Hvornår har du haft allermest ret i en forudsigelse? Det sker heldigvis forholdsvis tit – ellers ville jeg næppe overleve ret lang tid som analytiker!
Hvornår har du taget allermest fejl? Som reporter husker jeg januar 1993, da vi bragte en stor overskrift på forsiden af JP med ordlyden: ”Helveg formand for Folketinget”. Overskriften var rigtig, da vi lavede den sent om aftenen, inden avisen gik i trykken, men om natten måtte Nyrup bryde sin ministerkabale op og Helveg blev som bekendt pludselig udenrigsminister. Dermed var vores historie væk – og vi fremstod som tåber næste dag. Et skoleeksempel på, hvor hurtigt politiske forløb kan ændre sig.
Hvem er de fem vigtigste personer i dit professionelle netværk? Jeg skilter aldrig med personerne i mit professionelle netværk.
Har du politikere blandt dine private venner? Nej.
Hvordan opfatter du din egen rolle i demokratiet og debatten? Der hviler et stort ansvar på én, når man skal fortolke udviklingen i den politiske verden for de mange, som læser avis, hører radio eller ser tv for at følge med. Det er et krav, at man arbejder professionelt og gør sig umage – konstant holder sig orienteret, har samtaler med de centrale aktører og sørger for at forholde sig fordomsfrit, så man ikke deler politikere op i venner og fjender. I modsat fald bliver man forhåndsindtaget. Og analysen får slagside.
Hvem er dit forbillede som kommentator? Jeg har ikke ét forbillede, men der findes fremragende kommentatorer og analytikere på f.eks. The New York Times og The Economist.
Hvilket politisk parti er du eller har du været medlem af? Jeg har aldrig været medlem af et parti.
Hvem stemmer du på? Det siger jeg ikke! Det vil fjerne fokus fra, hvad jeg skriver og formidler som analytiker, og for mig er neutraliteten en afgørende forudsætning for mit arbejde. Ganske vist findes der ikke 100 procents objektivitet i journalistik, men med rigtige metoder og arbejdsprocesser kan man sikre fair og uafhængige analyser.
Hvorfor er der så få kvinder i branchen? Der er en række meget dygtige reportere som f.eks. en Anja Westphal fra TV-A med lang erfaring. De har hidtil ikke haft interesse i at blive kommentatorer/analytikere. Men det vil komme. Helle Ib er en ekstremt indsigtsfuld kommentator med et godt og sikkert jugement.
Hvilken dansk politiker synes du kommunikerer bedst? Der er flere toppolitikere, som kommunikerer klart og effektivt, f.eks. en Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal, Pia Kjærsgaard, Anders Fogh Rasmussen, Lene Espersen og Connie Hedegaard.
Hvem er Danmarks bedste politiske kommentator? Paradoksalt nok er de to gamle politiske rivaler Uffe Ellemann-Jensen og Hans Engell fremragende på hver deres felt. Ellemann er som kommentator – med et klart holdningsmæssigt udgangspunkt – eminent til at trække de internationale perspektiver klart og koncist op. Engell er en dygtig analytiker med en uhyre sikker vurdering af indenrigspolitikken.
David Trads, 39 år, journalist, har kommenteret politik siden 1999. Det kom ikke som nogen stor overraskelse, at de islandske pengemænd hyrede David Trads til at stå i spidsen for Nyhedsavisen. Han havde nemlig tidligere udvist betydelig dristighed i jobbet, bl.a. da han lagde sig ud med både medarbejdere og læsere på Information i en debat om venstrefløjens forbrydelser. Efter et kort og mislykket forsøg på at blive politiker er han nu tilbage der, hvor han synes at trives bedst: i høj journalistisk søgang.
Karriere: Moskva-korrespondent og politisk redaktør på Jyllands-Posten, indlandsredaktør DR Nyheder, redaktionschef metroXpress, chefredaktør Information, nu chefredaktør på Nyhedsavisen.
Forfatter til: Danskerne først! – en historie om Dansk Folkeparti (2002), og Islam i flammer – Danskerne og det muslimske oprør (2006)
Hvad udtaler du dig helst om?
Emner, som jeg selv har en holdning til – fordelingspolitik, udlændinge, dansk udenrigspolitik, klima. Mindst om spin – det keder mig.
Hvad ved du mest om, når du selv skal sige det?
Dansk udenrigs- og finanspolitik.
Hvad er du mest: kommentator eller analytiker?
Mest kommentator, idet jeg synes, jeg er bedst, når jeg også har en holdning.
Hvad er dine forudsætninger for at kommentere politik?
Som journalist og redaktør har jeg dækket dansk og international politik tæt i godt 15 år.
Hvornår har du haft allermest ret i en forudsigelse?
Jeg forudså inden Irak-krigen begyndte, at den ville ende i præcis den katastrofe, vi nu står midt i.
Hvornår har du taget allermest fejl?
Da jeg under de mest hektiske dage af Nyrups efterlønssag skrev analysen ‘Om 100 dage er alting glemt’. Den fejlagtige analyse har jeg fortsat hængende på min opslagstavle.
Hvem er de fem vigtigste personer i dit professionelle netværk?
I mit fag er det Simon Andersen (chefredaktør-kollega på Nyhedsavisen), Helle Ib (politisk kommentator på B.T.), Christian Jensen (nyhedschef på Berlingske), Per Mikael Jensen (TV2-direktør) og Thomas Larsen (Berlingske).
Har du politikere blandt dine private venner?
Jeg har Mogens Lykketoft, Poul Nyrup Rasmussen, Naser Khader, Brian Mikkelsen og Søren Pind som gode bekendte.
Hvordan opfatter du din egen rolle i demokratiet og debatten?
Som den, der tør sige, hvad jeg mener, uden at skulle tækkes særlige interesse – og som tør stå fast på upopulære synspunkter.
Hvem er dit forbillede som kommentator?
Det er uden tvivl Thomas Friedmann fra New York Times.
Hvilket politisk parti er du eller har du været medlem af?
Jeg var medlem af Socialdemokraterne i et år – fra efteråret 2004 til efteråret 2005.
Hvem stemmer du på?
Jeg stemte i 2005 på Socialdemokraterne.
Hvorfor er der så få kvinder i branchen?
Udelukkende tradition, som heldigvis er ved at ændre sig. Helle Ib er det bedste eksempel.
Hvilken dansk politiker synes du kommunikerer bedst?
Statsminister Anders Fogh Rasmussen er klart nummer et.
Hvem er Danmarks bedste politiske kommentator (du må gerne pege på dig selv)?
Hans Engell, fordi han er knivskarp, vidende og engageret – han er klart et forbillede.
Lars Olsen, 52 år, cand.phil. i samfundsfag, har kommenteret politik siden 1994. Har navnlig markeret sig i integrationsdebatten, hvor han har peget på behovet for, at flere danskere påtager sig et ansvar for at få vores samfund til at hænge sammen. Er ikke leveringsdygtig i oneliners, som mange andre i branchen, men tager det lange seje træk, både som kommentator og forfatter til debatbøger, hvor han fortæller om de velbjærgede, der forskanser sig, mens de utilpassede isolerer sig i destruktive subkulturer.
Karriere: Tidligere journalist på bl.a. Politiken, Aktuelt og Ugebrevet A4. I dag freelancejournalist, forfatter og foredragsholder.
Forfatter til: Den nye ulighed (2007), Det delte Danmark (2005), Forsvar for Fællesskabet (med Helle Thorning-Schmidt m.fl., 2002).
Hvad udtaler du dig helst om?
Ikke så meget Christiansborg-politik, men bredere spørgsmål som ulighed, uddannelse, ghettoer og social sammenhængskraft
Hvad ved du mest om, når du selv skal sige det?
Jeg er godt inde i alle de nævnte spørgsmål, men min styrke er især, at jeg kan tænke på tværs af de forskellige felter
Hvad er du mest: kommentator eller analytiker?
Begge dele – men nok lidt mere analytiker end kommentator. Meninger må bygge på facts og analyse, ellers er det bare ideologisk bøvseri.
Hvad er dine forudsætninger for at kommentere politik?
Jeg var i en del år Christiansborg-journalist på Politiken og siden politisk redaktør på det nu lukkede Aktuelt. I de seneste år har jeg dog især skrevet om og kommenteret bredere samfundsspørgsmål
Hvornår har du haft allermest ret i en forudsigelse?
Da jeg var med til at rejse debatten om en bedre fordeling af indvandrerbørn på Københavns skoler, blev det skudt ned af alle politikere og ”eksperter”. Nu er det ved at blive gennemført og de første erfaringer er positive
Hvornår har du taget allermest fejl?
Jeg troede, at Helle Thorning-Schmidt ville forny Socialdemokratiet, men indtil videre er det ikke blevet til så meget
Hvem er de fem vigtigste personer i dit professionelle netværk?
Det er en privat sag
Har du politikere blandt dine private venner?
Ja
Hvordan opfatter du din egen rolle i demokratiet og debatten?
I de seneste år har jeg især rejst debatter om de nye skel, der præger det moderne Danmark. Jeg bestræber mig på at forholde mig til virkeligheden som den er. Hvis man vil sætte en moderne social dagsorden, må man frigøre sig for de ideologiske forestillinger, der præger både borgerlige og den traditionelle del af venstrefløjen
Hvem er dit forbillede som kommentator?
Ikke nogen
Hvilket politisk parti er du eller har du været medlem af?
Jeg har ikke været medlem af et parti, siden jeg i 1994 forlod SF
Hvem stemmer du på?
Det vil jeg ikke svare på, da svaret uundgåeligt sætter mig i bås. Jeg er enig med et parti i nogle spørgsmål, med et andet i andre.
Hvorfor er der så få kvinder i branchen?
Jeg kender mange dygtige kvindelige journalister, men måske viger de tilbage fra at stå frem med de skarpe personlige vurderinger / meninger, som gør én interessant som kommentator
Hvilken dansk politiker synes du kommunikerer bedst?
Pia Kjærsgaard. Jeg er dybt uenig med hendes reaktionære politik, men hun har formået at henvende sig til en del af befolkningen, som de mere akademiske politikere ikke får i tale. Demokratisk set er det sundt – i mange andre lande er de samme mennesker holdt op med at stemme
Hvem er Danmarks bedste politiske kommentator (du må gerne pege på dig selv)?
Der er flere gode
Peter Mogensen, 42 år, økonom, cand.oecon Århus universitet. Har kommenteret politik siden 2005. En af de talrige politiske kommentatorer, der har en fortid som nær rådgiver for en minister, men for en gangs skyld er der tale om en socialdemokrat, han var nemlig sekretariatschef for Poul Nyrup Rasmussen i hans statsministertid. Peter Mogensen har også arbejdet som traditionel embedsmand og som managementrådgiver. Efter en periode som kommentator på Information, dukkede Peter Mogensen først på året op som politisk kommentator på Politiken, hvor han i en af sine første kommentarer forudså, at Naser Khader var ved at springe ud som partiejer. Vi venter stadig.
Karriere: Økonom i Girobank (1991), fuldmægtig Finansministeriet (1993), ministersekretær Finansministeriet (1995), Sekretariatschef Statsministeriet (1997), chefkonsulent i den globale IT- og managementkonsulent virksomhed Accenture (2000), Partner Accenture (2003), Redaktionschef Dagbladet Politiken (2007).
Forfatter til: ”Velfærd i Vanskeligheder” (1994) og ”Det populære demokrati” (2005), begge som medforfatter.
Hvad udtaler du dig helst om?
Dansk og international politik. Dog typisk en national vinkel på de internationale emner.
Hvad ved du mest om, når du selv skal sige det?
Økonomisk politik samt spillet på Christiansborg.
Hvad er du mest: kommentator eller analytiker?
Begge. I et bladhus som Politiken er der stor interesse for at sondre mellem analyser og kommentarer. Det er ok. Men læserne tror jeg ikke nødvendigvis er så opmærksom på den sondring. De vil have en udlægning af det som sker – som de mentalt kan spille bold op af. Og det respekterer jeg.
Hvad er dine forudsætninger for at kommentere politik?
Er uddannet økonom fra Århus universitet. Har været fuldmægtig og ministersekretær i Finansministeriet samt sekretariatschef i Statsministeriet i Poul Nyrup Rasmussens tid. Især den sidste position indebar tæt rådgivning af statsministeren om alle politiske spørgsmål. Jeg håber og tror, at min baggrund som en, der rent faktisk har været med i det politiske arbejde og endda meget tæt på regeringschefen og andre ministre, bidrager lidt til at kvalificere mine vurderinger. Det skal gerne være sådan, at jeg ikke gætter, idet jeg rent faktisk ved hvad der typisk foregår i de enkelte politiske situationer. Det forpligter omvendt til at give et bud på fremtiden i mine kommentarer. Og det er jo altid lidt risikabelt. Men fint med mig.
Hvornår har du haft allermest ret i en forudsigelse?
Heldigvis sker det jævnt hen. Eksempelvis da jeg forudså hvordan og hvornår Fogh ville trække Danmark ud af Irak.
Hvornår har du taget allermest fejl?
Da Lars Barfod blev fyret som Familie- og forbrugerminister. Rapporten fra Rigsrevisionen var slet ikke til en fyring, og derfor var der tale om en – overraskende – likvidering fra Dansk Folkepartis side. Ingen havde forudset denne manøvre. Mest fordi den ikke var i Dansk Folkepartis interesse. Og de plejer at være rimelig klare på at handle i egen interesse. Det gjorde de altså ikke her.
Hvem er de fem vigtigste personer i dit professionelle netværk?
Det vil jeg ikke oplyse. Mine kilder skal kunne tale til mig uden at blive fremhævet i Euroman. Men de tæller både medlemmer på regeringssiden såvel som oppositionen.
Har du politikere blandt dine private venner?
Ja, men skal vi ikke kalde dem gode bekendte i denne sammenhæng. Og de kommer fra både højre og venstre side af det politiske spektrum. Og dem jeg kender er naturligvis vidende om, at jeg har min rolle som kommentator, observatør – og ofte kritiker – at varetage.
Hvordan opfatter du din egen rolle i demokratiet og debatten?
At beskrive for Politikens læsere hvad der foregår bag gardinet og byde på hvad som vil ske lidt senere i de politiske forløb. Jeg måler min succes primært med den feed back jeg får fra læserne. Man kan abonnere på mine kommentarer og få dem via email. Derigennem får jeg et indtryk af den måde hvorpå de opfatter det jeg skriver. Jeg øver mig naturligvis, så det jeg vil sige bliver kommunikeret så klart som muligt.
Hvem er dit forbillede som kommentator?
Har ikke noget forbillede som sådan, men tidligere Clinton rådgiver og ABC-kommentator George Stephanopoulos er hamrende dygtig. Vil man vide noget om politik skal læse hans bog ”All too human”.
Hvilket politisk parti er du eller har du været medlem af?
Jeg er ikke medlem af noget parti men har engang været medlem af Socialdemokratiet.
Hvem stemmer du på?
Det vil vise sig. Jeg er enig med de borgerlige i den økonomiske politik, Socialdemokraterne i socialpolitikken og de radikale i udlændingepolitikken. Så jeg har det ikke så nemt.
Hvorfor er der så få kvinder i branchen?
Jeg ved det ikke. Det er beklageligt. Synes eksempelvis Helle Ib er mægtig god. Ville være godt med endnu flere kvinder.
Hvilken dansk politiker synes du kommunikerer bedst?
Jeg vil vælge tre: Helle Thorning-Schmidt, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen.
Hvem er Danmarks bedste politiske kommentator (du må gerne pege på dig selv)?
Jeg er alt for beskeden til at svare på dette spørgsmål… nej, der er flere dygtige. Jeg vil eksempelvis nævne Michael Kristiansen, som også har en fortid i Statsministeriet. Kaare R. Skou fra TV2 synes jeg har et godt overblik ligeså. Og så har jeg ovenfor nævnt Helle Ib, som et tredje eksempel.
Noa Redington, 35 år, bachelor i statskundskab, Ma. i political science Columbia University. Har kommenteret politik siden: ”Det må du spørge min mor om. Men først for alvor de seneste 3-4 år.” Som rookien blandt de politiske kommentatorer og sin relativt unge alder til trods, er han nået ganske vidt, bl.a. som medarbejder ved de to store danske nyhedsbreve, først fagbevægelsens A4, nu det mere fritstående Mandag Morgen. Noa Redington dukker af og til op på skærmen, og har været brugt en del af DR’s P1 til at sætte ugens politiske begivenheder i perspektiv.
Karriere: Debatredaktør på Weekendavisen, informationsmedarbejder i Økonomiministeriet (jeg lukkede og slukkede ministeriet i 2001 og fandt ud af at journalistik er verdens mest kreative fag), analytiker Ugebrevet A4. I dag redaktør Ugebrevet Mandag Morgen.
Forfatter til: En masse faglitteratur – i mit hoved…
Hvad udtaler du dig helst om?
De lidt større brudflader i dansk politik. Og så har vælgerne og analyser en særlig plads i mit hjerte.
Hvad ved du mest om, når du selv skal sige det?
Indtil videre er Socialdemokraternes historie også velfærdssamfundets historie. Derfor er de helt centrale for at forstå Danmark og dansk politik. Men hele globaliseringsdagsordenen og Anders Fogh Rasmussens projekt er ved at vende op og ned på dansk politik. Det er mit aftenpensum.
Hvad er du mest: kommentator eller analytiker?
En analytisk kommentator.
Hvad er dine forudsætninger for at kommentere politik?
Dybest set handler det om en passion og fascination af politik, der giver benzin til at analysere og en stor appetit på viden.
Hvornår har du haft allermest ret i en forudsigelse?
Det er jeg alt for beskeden til at nævne.
Hvornår har du taget allermest fejl?
Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at klimadagsorden skulle blive så stor. Men jeg tvivler stadig på, at den optager vælgerne for alvor. Indtil videre er der for få danske hummere, der er døde som følge den globale opvarmning.
Hvem er de fem vigtigste personer i dit professionelle netværk?
Poul Albret, Torben K. Andersen, Ole Ryborg og Erik Rasmussen på Mandag Morgen er nogle af de mest rutinerede journalister og redaktører i Danmark. De har en uvurderlig indsigt. Og så er der jo alle mine tophemmelige kilder!
Har du politikere blandt dine private venner?
Jeg har venner, der er blevet politikere.
Hvordan opfatter du din egen rolle i demokratiet og debatten?
Fuldkommen afslappet.
Hvem er dit forbillede som kommentator?
Erik Meier Carlsen. Han var den første og indtil videre også den største. Meier Carlsen er ekstremt engageret i sit stof og evner som ingen anden, at binde den politiske analyse ind i en større fortælling. Der er altid noget på spil, der rækker udover Christiansborg. Holdningsmæssigt er vi langt fra hinanden, men som stilist er han uovertruffen. Og så er Thomas Friedmann fra New York Times også en inspiration, særligt når det handler om globalisering. Det er tankevækkende, at man kan få så stor indflydelse som Friedmann gennem at skrive og analysere.
Hvilket politisk parti er du eller har du været medlem af?
Min stilling er uforenelig med at være medlem af et parti. De bedste politiske iagttagere er ofte dem, der har snuset til det politiske liv indefra. Jeg har selv været gennem hele forløbet fra elevrådsformand, medlem af SF’s ungdom og S. Om det har hjulpet på evnerne i mit tilfælde må andre bedømme, men det er nok tvivlsomt. I dag er mit forhold til politik udelukkende analytisk.
Hvem stemmer du på?
J
Hvorfor er der så få kvinder i branchen?
No clue.
Hvilken dansk politiker synes du kommunikerer bedst?
Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt har begge en stærk evne til at fokusere på budskabet. Men de vinder næppe store priser for deres sproglige finurlighed. I denne kategori har jeg en faible for Thor Pedersen. Den mand er uden tvivl den største humorist i dansk politik. Måske for stor til vores lille land.
Hvem er Danmarks bedste politiske kommentator (du må gerne pege på dig selv)?
Erik Meier Carlsen og hans efterfølger Helle Ib. Og så er Arne Hardis fra Weekendavisen på sine bedste dage i en klasse for sig selv.
Læs også godt mærke til
Arne Hardis, Weekendavisens politiske redaktør, har som så mange andre taget turen fra den røde venstrefløj til den solide, trygge borgerlighed i dag. Analytisk skarp, velskrivende og præcis i sine kommentarer er han også blevet jævnligt brugt i tv, og bør på alle måder være fremtidens mand i branchen.
Niels Krause Kjær, manden der skrev Kongekabale og har en fortid som spindoktor i Det Konservative Folkeparti. I dag dukker hans kommentarer mest op i klummer i Berlingske Tidende, og i P1-programmet Krause på tværs leverer han noget af tidens bedste taleradio om vigtige emner.
Erik Meier Carlsen forsvandt ud af offentligheden da han blev fyret på B.T. i efteråret 2006. Havde ellers i mange år været en af sværvægterne i branchen og forsømte aldrig en lejlighed til at være den store folkefortolker, der med stor sympati forklarede hvorfor Dansk Folkeparti og Karen Jespersen havde fat i den lange ende. Tidsånden er med ham. Mon ikke han dukker op igen?
Torben Krog har i en evighed været dansk journalistisk allestedsnærværende kommentator (og formand for udvalg, uddannelser, organisationer m.m.). Med en fortid som redaktør af det hedengangen Socialistisk Dagblad har han naturligvis påkaldt sig en vis politisk vrede, når han har skrevet sine kommentarer til både Information og Orientering på P1. Men ingen kan vist sige andet, end at hans analyser altid har været båret af stor præcision.
Jarl Cordua – øh, hvem? Ja, han er ikke kendt, men han har fremtiden for sig. Han repræsenterer nemlig den eksplosivt fremvoksende blogosfære. På nettet boltrer selvbestaltede politiske kommentatorer sig i nørdede emner om alt mellem himmel og jord. På Jarl Corduas blog kan man navnlig læse om interne forhold i Venstre, som han kender indefra, og det er fra tid til anden både indsigtsfuldt og ganske underholdende. Blogosfæren er endnu ikke dominerende i dansk politisk debat, men det er kun et spørgsmål om tid. Se bare til USA…
Og kvinderne, som vi gerne vil se mere til:
Helle Ib kom fra en ydmyg stilling på Dagbladenes Bureau til posten som politisk lederskribent på B.T. efter Erik Meier Carlsen. Hun har grebet jobbet med stor sikkerhed og stilsans, og mange politikere har et godt øje til hende. Hun er simpelthen alt for god til så uinteressant en avis som B.T.
Lisbeth Knudsen forlod posten som nyhedsdirektør i DR med brask og bram, og har siden ernæret sig som kommentator, primært om medieforhold, men i stigende grad om politik og andre dele af samfundsdebatten. Hendes blog bliver nærlæst af mange journalister og medieinteresserede, og citeres allerede vidt og bredt. Med hendes imponerende CV kan hun forventes at dukke op hvor som helst der måtte være et magtfuldt mediejob til hende.
Lotte Hansen er blevet kendt som Henrik Qvortrups makker i Jersild og spin på DR2. Efter en række jobs med journalistik og spin blev hun konsulent hos Advice AS, der er et af kommunikationsbranchens tunge bureauer. Det blev aldrig rigtig nogen succes. Posten som erhvervsredaktør på Politiken må siges at være noget af et karrierespring. Det skal blive interessant at følge hvordan Lotte Hansen vil varetage ansvaret for et svært stofområde på en krævende avis.
Mette Bock var i en årrække direktør for mediesamvirket, der bl.a. udgiver Jyske Tidende, men fratrådte uden nogen grydeklar karriereplan i skuffen. Hendes virke som kommentator begrænser sig ikke kun til dagens politik, men har ofte et bredere analytisk udtryk, som da hun tog emnet op om partiernes manglende magt og indflydelse.
Anita Bay Bundegaard var debatredaktør på Politiken da hun pludselig out of nothing blev radikal udviklingsminister under Poul Nyrup Rasmussen. Det gik ikke godt, og hun forsvandt i nogle år til Geneve, hvor hun arbejdede som rådgiver i UNHCR, FN’s flygtningehøjkommissariat. Tilbage i Danmark blev hun igen redaktør på Politiken, nu med ansvar for hvad avisen mener i de daglige ledere.
Og hvilken kommentator synes politikerne bedst om?
Line Barfod, Enhedslisten
Jeg synes klart Roald Als er den allerbedste politiske kommentator. Han kan med en tegning fuldstændig spidde den politiske situation. Og mange af hans karakteristikker er jo gået over i den almindelige opfattelse. Billedet af Anders Fogh som hulemand er i høj grad Roald Als fortjeneste.
Margrethe Vestager, Det Radikale Venstre
Jeg deltager egentlig ikke i “rundspørger”, men på den anden side, så er der jo ingen af kommentatorerne, der holder sig tilbage ;-). Jeg finder Helle Ib mest læseværdig. Ved selvfølgelig ikke hvilken linie hun lægger på B.T., men hun har en track record af reflekterede, originale, nøgterne og indsigtsfulde politiske kommentarer.
Villy Søvndal, Socialistisk Folkeparti
Jeg vil pege op Thomas Larsen, som jeg synes udtrykker god og dannet og ordentlig borgerlighed – og det er lidt af en mangelvare i disse år.
Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti:
Tøger Seidenfaden. Jeg er altid stensikre på, at han mener det helt forkerte, så hvis vi en sjælden gang selv skulle være i tvivl om vores standpunkt i en given sag, kan vi bare læse, hvad han synes og så indtage det stikmodsatte synspunkt.
Troels Lund-Poulsen, Venstre
Kommentatorer skal i sagens natur kunne agere fuldstændigt uafhængigt – også selvom de skriver om verden set med deres helt personlige briller. Jeg tror ærligt talt, at de helst vil have sig frabedt, at jeg skal sidde og give dem et “blåt” stempel. Derfor har jeg ikke nogen favoritkommentator – ligesom jeg heller ikke håber, at kommentatorerne har en favorit politisk ordfører.
Hvor er Ralf Pittelkow?Ja, det ville vi også gerne vide, men desværre besvarede han ingen af vores talrige mails og telefonbeskeder. Ralf Pittelkow burde naturligvis have været med her i galleriet som den sværvægter han er i kommentatorbranchen. Med Jyllands-Posten og TV2 Nyhederne som platform er han altid klar med et borgerligt-liberalt synspunkt, der matcher hans kone, Karen Jespersens. Sammen har de taget den politiske rutschetur fra den yderste venstrefløj til noget der ligner højrefløjens højrefløj, men altid med frihed og demokrati som de retoriske fikspunkter. Inden han blev politisk kommentator var han mest kendt fra sin tid som Socialdemokrat og rådgiver for daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, hvor han bl.a. fulgte Anker Jørgensen på fredsmission Irak, hvor han mødte Saddam Hussein.