Dorph & Pasternak: Om et øjeblik i himlen

Anmeldelse i Weekendavisen den 21. oktober 2005

Retrokrimi. København, 1975. Blodig vold, bizar sex, spioner og terrorister.

Forvirrede sjæle

Sagens kolde fakta er at forfatteren og højskolelæreren Christian Dorph har slået sig sammen med forlagsredaktøren Simon Pasternak for at skrive en 480 sider stor kriminalroman med masser af blodig vold, bizar sex, spioner fra den kolde krig og venstreorienterede terrorister. Det ubesvarede spørgsmål er: hvad er forfatternes motiv? Nå, hul i det: at læse romanen er som at skære i blødt smør med en opvarmet hobbykniv. Læs videre “Dorph & Pasternak: Om et øjeblik i himlen”

Céline Curiol: Det lyserøde rum

Anmeldelse i Weekendavisen den 14. oktober 2005

At være elsket er et ansvar

”Han havde været hendes favorit blandt de voksne”. Ekstremt god roman om en navnløs, uheldsvanger kvinde.

Mage til særpræget, uheldsvanger og forknyt kvinde skal man lede længe efter, og selvom hun ler i bogens sidste sætning, skal man ikke føles sig sikker på, at hun nu også morer sig. Det er nok snarere en desperat latter, måske med et element af befrielse, efter at hun for første gang i sit liv har sat sig igennem og talt med en stemme, der for alvor kunne høres. Læs videre “Céline Curiol: Det lyserøde rum”

John Banville: The Sea

Anmeldelse og kommentar i Weekendavisen den 14. oktober 2005.

Booker Prize. John Banvilles “The Sea” er et spejlblankt ordhav med for få krusninger.

Havet og hadet

“The Sea” er en romantitel, som opforrer til at man dykker ned under overfladen, og man fornemmer fra første færd, at havet vil kræve sine ofre, også blandt læserne. John Banvilles roman er nemlig skrevet med så slebent og ciseleret et sprog, at det næsten er for meget af det gode, ja stilen er så genfortællende, at historien næsten går tabt. Åh, hvor man læges efter talende mennesker. Læs videre “John Banville: The Sea”

Hvad havde de forestillet sig?

Kommentar i Weekendavisen den 30. september 2005

Kongens fald. Brian Mikkelsen retter sin kanon mod muslimerne. Det får hans egne smagsdommere til at true med at gå fra kanonprojektet.

Brian Mikkelsen er ikke længere kulturminister, men en bugtalerdukke på Pia Kjærsgaards skød (han sidder på det højre lår, statsministeren sidder på det venstre og taler om social lighed). På De Konservatives landsmøde i sidste weekend åbnede Brian Mikkelsen det, han kalder 2. halvleg af det borgerlige opgør med de kulturradikale, ved at erklære islam krig. Det fik flere eksperter og smagsdommere fra udvalgene bag de nationale kulturkanoner til at sige fra og truet med at forlade fagudvalgene. Hvis det skal være på den måde, skal ministeren ikke regne med os, sagde de. Det kunne umiddelbart ligne civil courage. Men undskyld, jeg spørger, men hvad havde de da forestillet sig, da de i sin tid sagde ja til at være med som kanonpassere? Læs videre “Hvad havde de forestillet sig?”

Selvcensur

Kommentar i Weekendavisen den 23. september 2005

Høst & Søn traf en forkert beslutning, da de lod illustratoren til Kåre Bluitgens kommende bog om Muhammed være anonym.

Et par danske tegnere eller tre har sagt nej tak til at illustrere Kåre Bluitgens kommende børnebog om profeten Muhammed, fordi de er bange for repressalier fra voldelige muslimer. Jeg har ikke set nogen af illustratorerne citeret direkte, men jeg forstår at de under uformelle former har sagt til forlæggeren, at de er bange for at ende i en blodpøl på åben gade som Theo van Gogh. Læs videre “Selvcensur”