Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 13. april 2007.

Eksil. Det ligner længe en temmelig forudsigelig roman om det menneskelige vragtømmer fra den jugoslaviske borgerkrig. Men så tager handlingen en drejning.

Mennesker bag tavlen

Med et overraskende og velplaceret kunstgreb lykkes det for Dubravka Ugrešić at illustrere, hvor håbløst og udsigtsløst livet som flygtning kan være. Efter at have holdt sin tålmodige læser hen med en temmelig forudsigelig og begivenhedsløs beretning om identitetsforvirrede eksilskæbner, drejer hun sit plot et par omgange, så man sidder tilbage med åben mund og polypper og tænker: Godt, jeg har mit på det tørre. Og tænk at tabet af et hjemland kan være så invaliderende for psyken – men naturligvis kan det det, det bør vi fædrelandskærlige danskere nemt kunne leve os ind i. Læs videre “Dubravka Ugrešić: Smerteministeriet”

Interview i Weekendavisen den 4. april 2007.

Systemet Danmark. Dina Yafasova søgte asyl den 11. september 2001. For et år siden udkom hendes afslørende bog om Sandholm-lejren. I dag gør hun status.

Himlen er blå over Værløse, og bag hegn og hække har folk travlt med at nyde foråret og friværdien. I dette klassisk danske forstadslandskab bor journalisten og forfatteren Dina Yafasova med sin mand og to børn. Her hører de til, her er deres nutid og fremtid – mens fortiden er efterladt i Usbekistans hovedstad Tasjkent, som familien måtte forlade over hals og hoved efter at Dina havde fået en forsmag på torturbødlernes håndværk ved et forhør på politigården. Som kritisk journalist med internationale kontakter var hun ved at udvikle sig til en systemtrussel, og hun var nødt til at flygte. Læs videre “Mellem fjendtlighed og gæstfrihed”

Læserbrev i Weekendavisen den 30. marts 2007.

Michael Sandfort spurgte i fredags i et læserbrev, hvor jeg var under Muhammedkrisen (med henvisning til min kommentar om den kristne højrefløjs modstand mod brugen af det grænseløst provokerende, sårende og moralsk invaliderende ord scrotum i en børnebog). Hvor jeg var? Ja, jeg var vel lige her. Læs videre “Hvor var jeg?”

Anmeldelse i Weekendavisen den 30. marts 2007.

Supernaiv. Underfundigheden var allerede på plads i Erlend Loes debutbog. En dag flyttede kvinden ind…

Hvor kom hun fra?

Når et forfatterskab kulminerer og bliver et emne for litterær import-eksport, ligger der ofte en ukendt forhistorie bag – altså de tidligere værker, ikke mindst debutbogen som ingen gad oversætte dengang. Men når læserkredsen i udlandet først er kommet på plads, griber forlaget af og til tilbage til forfatterens første bøger for at holde gryden i kog, sådan som vi har set med f.eks. John Irving, Paul Auster m.fl. Og nu også den norske supernaivist Erlend Loe. Læs videre “Erlend Loe: Kvinden flytter ind”

Anmeldelse i Weekendavisen den 30. marts 2007.

Noveller. Jesper Wamsler er god til antydninger og Søren Lind har sans for det foruroligende.

Et mirakel at de ikke spiller trivial pursuit

På omslaget til Jesper Wamslers nye noveller svæver vi hen over en række umiskendeligt danske marker i pænt afmålte kvadrater og rektangler i de smukkeste solmodne grønne og gule nuancer. Vi er, tror jeg da, om bord i den zeppeliner, som bogen er opkaldt efter. Men ganske som i Claes Johansens novellesamling Gråspurve, der udkom i efteråret, må vi kikke forgæves efter en egentlig titelnovelle. Til gengæld får vi endnu en bunke antydningshistorier, hvor læseren ofte må samle stumper og stykker til et helhedsbillede, som hos f.eks. Naja Marie Aidt. Det er en krævende genre, men når han er bedst, er Jesper Wamsler faktisk helt god. Læs videre “Jesper Wamsler: Zeppeliner / Søren Lind: Høns i pluralis og på flugt”