Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 18. februar 2011.

Utilregnelig. I Ide Hejlskovs debutroman tager røgsløret magten fra forfatteren.

Mening efterlyses

Ide Hejlskov er fhv. litteraturanmelder ved diverse aviser, og nu debuterende romanforfatter på et nystartet forlag, Autre, der kalder sig Forlaget for utilregnelig litteratur. Forlaget vil kun udgive ”utilregnelig litteratur på utilregnelige præmisser”, og med til utilregneligheden hører så, at Ide Hejlskov ”af praktiske årsager” er et pseudonym for bogens egentlige forfatter, nemlig K.L. Smith, der ifølge pressemeddelelsen også ejer og bestyrer forlaget. ”K.L. Smith”, ja så tror vi på den… Læs videre “Ide Hejlskov: Pårørende efterlyses – 10 spor af en roman”

Anmeldelse i Weekendavisen den 11. februar 2011.

Dåbsdrama. Flannery O’Connors sydstatsroman om en dreng, der er fanget mellem religiøs fanatisme og sekulær humanisme, er en demonstrativ opvisning i suveræn skrivekunst.

Man ved at der er noget ganske alvorligt i gære, når en roman begynder på denne måde:

”Francis Marion Tarwaters onkel havde kun været død en halv dags tid da drengen blev for fuld til at grave hans grav færdig og en neger ved navn Buford Munson der kom for at få en krukke fyldt, måtte gøre den færdig og slæbe liget væk fra morgenbordet hvor det stadig sad, og begrave det på sømmelig og kristen vis, med Frelserens tegn for gravens hovedende og jord nok over til at hindre hundene i at grave det op.”

Det er den amerikanske forfatter Flannery O’Connor (1925-1964), der åbner sin foruroligende karismatiske sydstatsroman Voldsmænd river det til sig med denne sære scene. Romanen udkom i USA i 1960, hvor den med god ret betragtes som et moderne hovedværk i det berømmede forfatterskab, der desværre kun rummer to romaner og et par novellesamlinger, fordi forfatteren døde i en alder af blot 39 år af en uhelbredelig bindevævssygdom. Læs videre “”Jeg ville ikke døbe ham, jeg ville drukne ham først””

Anmeldelse i Weekendavisen den 4. februar 2011.

Øystein Lønn. Det afsluttende bind i trilogien om Simen Linde forbliver et tilløb uden afsæt.

”Du skriger om natten. Hvorfor skulle du ikke gøre det?”

Simen Linde er magtfuld chefredaktør på en indflydelsesrig avis i Norge, frygtet af sine modstandere og benyttet som politisk taleskriver af de ministre, der er enige med ham. Hans kone, den smukke kirurg Sofia, har ikke nok i sin ægtefælle, og hun udlever en polyamorøs drøm med mange mænd i sengen. Det accepterer Simen tilsyneladende uden at miste kærligheden til sin kone – og uden at føle sig som hanrej.

Gennem de to første bind i den Simen Linde-trilogi, som den norske eliteprosaist Øystein Lønn har udgivet op gennem 00’erne (Ifølge Sofia, Simens storme og Efter Sofia), har læserne mødt ægteparret og andre personer i deres liv, særligt mændene i Sofias. Læs videre “Øystein Lønn: Efter Sofia”

Anmeldelse i Weekendavisen den 4. februar 2011.

Noveller. Hanne Marie Svendsen er bedst når hun er vild, makaber og sær.

Safterne sprøjter

Hanne Marie Svendsens spændvidde som novelleforfatter er enorm, hun skriver både om det lyriske og sarte, det sære og groteske, det sanselige og erotiske – og så mestrer hun den fine forvirringskunst, så vi aldrig helt ved, hvad der venter. Det fremgår tydeligt af dette udvalg af sytten historier fra årene 1982 til 2010.

Gyngende grund, hedder samlingen efter den nyeste novelle, der begynder nøgternt, fortsætter uhyggeligt og kulminerer mærkeligt (og tillad mig at ignorere handling til fordel for stemning), da en gammel mand blotter tænderne så hans ansigt bliver til en dyremaske stivnet i et hånligt grin – inden himlen bliver oversået med skyer i uheldsvangre naturmotiver. Læs videre “Hanne Marie Svendsen: Gyngende grund”

Anmeldelse i Weekendavisen den 28. januar 2011.

Hal og ræv. Josefine Klougarts nye roman er sanset skønskrift uden tydelig handling.

Hendes krop var et værksted

Josefine Klougarts debutroman fra i fjor, Stigninger og fald, havde to problemer: For det første skulle man lede med mikroskop efter synlig handling, og for det andet brugte den teknisk stil- og sprogsikre forfatter to eller tre sansebeskrivelser, hvor hun nok burde nøjes med én. De problemer udvikler hun til sit varemærke i forfatterskabets anden roman, Hallerne.

Et navnløst par bor sammen sig i en københavnsk lejlighed, hvor han udsætter hende for en seksuel ydmygelse, som hun tilsyneladende både lider under og accepterer. Han er universitetsansat, hun er en kvinde uden selvstændig identitet, ja det hedder oven i købet, at hun aldrig havde kendt nogen, men at han overtog hende, hvor hendes mor slap. Læs videre “Josefine Klougart: Hallerne”