Weekendavisen den 24. april 2026
Status. Benn Q. Holms erindringer er modige uden at være dristige: Når det bliver personligt, beskytter forfatteren det mest private.
Benn Q. Holm: Ankomster og afgange. Alfabetiske erindringer om tid og sted. 248 sider. 249,95 kr. Alpha.
Da jeg for små tre år siden anmeldte Benn Q. Holms parodi på autofiktionsgenren, Boi Wagner, om en mellemgod midaldrende forfatter – en meget tydelig alter ego-skikkelse, der rejste ud i Europa for at finde inspiration til at skrive en klog bog – sluttede jeg med en opfordring til et litterært sporskifte: »Lad romanskrivningen hvile, nu hvor erindringsromanen er i hus. Skriv nu den essaysamling med europæisk motiv, som Boi Wagner rejste ud for at samle stof til,« foreslog jeg.
Nu udkommer så Benn Q. Holms nye bog, og jeg kan bilde mig selv ind, at romanforfatteren faktisk lyttede til sin kritiker. Romanskrivningen er således lagt på hylden for en stund, og Ankomster og afgange er præcis en essaysamling med motiver fra København, Berlin, Glasgow, San Cataldo, Torremolinos. Blot bruger forfatteren ikke genrebetegnelsen »essay«, men foretrækker det mere konceptuelle »Alfabetiske erindringer om tid og sted«.
Sporskifte, ja – og nej. Benn Q. Holm har ikke forladt den rille, hvor han tilsyneladende føler sig mest tryg. Det er og bliver i den formative fortid, den midaldrende mand finder sit stof. Fra A til Å skriver han om de mennesker, steder, begivenheder og bøger, der har formet ham, både som person og københavnsk hjemstavnsforfatter. Ved første øjekast er alfabetforpligtelsen en fiks idé, men ved nærmere eftertanke er det en fin håndværksmæssig hyldest til de bogstaver, som udgør forfatterens materiale.
Hvis man har fulgt Benn Q. Holm, får man her sagprosaversionen af det, man har læst i skønlitteraturen, blandt andet historierne om venskaberne med radikale typer som erhvervsmanden Lars Seier Christensen og kunstneren Kristian von Hornsleth. Her er også underholdende skildringer af anarkistisk engagement i Konservativ Ungdom, udsvævende ungdomsliv på den spanske solkyst, selvfedt københavnsk café- og værtshusliv i 1970erne og 1980erne, og den alt for blinde kærlighed til en storkapitalistisk fodboldfusion ved navn F.C. København. Sagn og savn i én stor nostalgisk suppe.
BENN Q. HOLM TEGNER et tidsbillede af den tid og den by, forfatteren og jeg har til fælles. Begge elsker vi København, fodbold og litteratur, selvom jeg altid har skyet det natteliv, som var den unge Benn Q. Holms habitat. Mellem os er der meget, der samler, og meget, som skiller. Men når han skriver om Elmegade og Søerne, banker mit københavnerhjerte i takt. Og når han skriver om sin kærlighed til øer og bøger, er jeg også en opmærksom læser.
I Ankomster og afgange har forfatteren lagt ungdommens fester bag sig – hans døtre kender ham som manden under læselampen med bøger, krydsogtværs og kamillete – og reserveret vildskaben til turene på stadion, hvor han husker ekstra salt på maden for ikke at skulle tisse øl ud uafbrudt. At fodbold er en ventil, som lukker damp ud for mange mennesker, er både en sociologisk sandhed og en litterær kliché, og Benn Q. Holm føjer intet nyt til det, han tidligere har sagt og skrevet om livet som lidende loyalist for FCK.
På bogens forside ser vi et ungdomsportræt af forfatteren selv, der stirrer os lige i øjnene som en herlig indirekte kommentar til den rygvendte, midaldrende mand på omslaget af Boi Wagner – også dengang var det forfatteren selv, der stod model (ganske som på omslagene til hovedværket Album og mellemværket Frederik Wenzels rejse). Nogen burde skrive et akademisk speciale om Benn Q. Holms selvbiografisme og selvfremstilling.
Til sidst i Ankomster og afgange gør Benn Q. Holm status over sit forfatterlivs succeser og skuffelser, blandt andet med et lille opgør med den anmelderstand, som han engang selv var en del af på hedengangne Det Fri Aktuelt. »Nogen kritikerdarling blev jeg aldrig,« skriver han. »Nogen elskede ligefrem at hade mig og sable mig ned.«
I dag følger Benn Q. Holm ikke med i den litterære verden, skriver han. Hvad vi andre mener om ham, rager ham en høstblomst. Han er med andre ord en forfatter, der har affundet sig, en forfatter og en mand i balance.
Men når forfatteren gør status over kritikken, bør kritikken også gøre status over forfatteren. Min lyder: Benn Q. Holm er som repræsentant for sin generation og sin by, København, en central eksponent og en glimrende historiefortæller. Som stilist er han moderat, sætningerne er stabile, men ikke grundfæstede, og sproglig prægnans synes desværre heller ikke at være hans mål.
Benn Q. Holm har nu skrevet den essaysamling, som Boi Wagner drømte om at skrive. Det er modigt uden at være dristigt, for selv når det bliver personligt, beskytter han det mest private. Resultatet er en sympatisk selvportrætbog om en melankolsk ung mand, der blev til en sentimental, midaldrende mand. I begge livsfaser håbede han på sine omgivelsers anerkendelse, og fik den, men ikke uden forbehold. Sådan er livet, også for den (små)borgerligt-intellektuelle tilfredse prosaist, og det er jo helt fint.