Weekendavisen den 29. november 2025
Godt ord igen. Errata er for bøger, hvad dræbersnegle er for haven. Uudryddelige.
Velkommen til Godt ord igen: Stedet, hvor Weekendavisens skribenter hver uge undersøger et (eller flere!) ord, der begejstrer dem, forbløffer dem eller vækker deres nysgerrighed.
Et ord, der har svirret i mit hoved på det seneste: errata.
Jeg har skrevet en bog, der skal udkomme til januar. Da forlæggeren og jeg havde gennemgået korrekturen og luget ud i diverse tyrklejf, sendte jeg hende dette citat af dansk litteraturkritiks elegante nestor Kai Friis Møller, der bar bowler og butterfly bedre end nogen:
»Skønt jeg altid personligt gennemstøver indtil tre korrekturer på jagt efter enhver antydning af errata og ikke helmer, før jeg mener at have jaget dem alle til døde, skal det nok vise sig, at det første, mit øje falder på, når jeg åbner det færdigtrykte opus, er et overset erratum af sådan en enormitet, at det er til at tage sin død over.«
Citatet af Kai Friis Møller – i dag mest husket som model til Vuldum i Tom Kristensens Hærværk og for at oversætte Rudyard Kiplings »Mandalay« til mesterligt dansk – der skærer tænder over bogtrykkerfejlenes uudryddelighed, er her gengivet fra en lille bog med citater om skribenter og bøger, som forlæggeren, forlagshistorikeren og den forhenværende modstandsmand Folmer Christensen engang satte sammen.
Da jeg havde sendt citatet, gik min bog til tryk. Nogle dage senere læste min søn den færdige pdf, hvorefter han skrev til mig, at der står Vesterbro Station i stedet for Vesterport Station og Bisbjerg Kirkegård i stedet for Bispebjerg Kirkegård. Ak ja, errata – latinsk flertalsform for erratum, ofte brugt om en rettelsesliste – er for bøger, hvad dræbersnegle er for haven. Uudryddelige.
Kai Friis Møller har ret. Men det gode er, at man ikke er alene. Der er altid nogen, der har været mindre agtpågivende i trafikken. Se bare, hvad anmelderen Anna Schmidt Andersen for et par uger siden skrev om Josefine Klougarts En opsats og en salme om håbet på atlasmag.dk, hjemsted for det fine kulturmagasin Atlas:
»På den første hele side i bogen er der tre tegnsætningsfejl, to orddelingsfejl ved linjeskift samt én stavefejl. Øv, hvor er det irriterende. Særligt kommafejl og orddelingsfejl forstyrrer hele vejen gennem teksten (ly-skeglen, tall-erkenen, st-eder, fin-grene).«
Et andet eksempel: For nylig udkom en dansk gendigtning af den amerikanske lyriker Robert Frosts Lyden af træer, hvor oversætterens navn, Jon Høyer, er blevet til Jøn Høyer på titelbladet. Det er, tror jeg, en afsmitning fra ø’et i efternavnet, der kontaminerer o’et i fornavnet, og enhver redaktør og korrektør vil kunne forstå, at den fejl kan opstå. Det mystiske er bare, at den ikke blev opdaget og rettet.
Det handler om øjets blindhed, og hver gang den slags sker, tænker jeg på den medarbejder, der engang i de tidlige 80ere fik trykt en hvervebrochure til Gyldendals Børnebogklub til distribution med søndagsudgaverne af Politiken og Berlingske Tidende. Da brochuren ankom, læste man: »Velkommen i Gydendals Bogklub.« Opdagede De fejlen? Gyden, ikke Gylden.
I samme boldgade har jeg hørt om en kvinde, der havde brugt måneder på at brodere en bordløber med små gule kyllinger. Da gæsterne ankom til den store påskefrokost, lå løberen på bordet og sagde: God påse!
Errata sniger sig ind på os som lydløse lystmordere. Og hver gang det sker, føles det som en fejl af en sådan enormitet, at det er til at tage sin død over.