Weekendavisen den 23. juni 2023
Flaskepost. Da Landmandsbanken krakkede for 100 år siden, opstod den første Radioavis.
Mandag den 1. september 1913. Aarhus Amtstidende rapporterer fra det nationale idrætsstævne. Journalisten, Mr. Pickles, havde set ”Sportens førstemænd” gå rundt i det duggede græs i ”lange Overfrakker, Ulsters, Badekaaber o.a. fantasifulde Kostumer”, mens de gned deres lodne ben og svulmende armmuskler.
En af førstemændene havde en bambusstang i hånden. Han satte i løb, borede stangen i jorden, spændte hver en muskel og mærkede hele legemet gnistre af kinetiske energi, da han katapulterede sin krop op i luften, slap taget i stangen, og kastede sig over den udspændte snor og ned i sanddyngen tre meter under ham.
Allerede året før, i 1912, havde den unge sportsmand, Hjalmar Carl Rasmussen, været en del af det danske gymnastikhold ved De olympiske Lege i Stockholm. Her fik han øje på atletikken, hvorefter han kastede sig over spydkast, længdespring, højdespring og – især – stangspring. Han skiftede karrierer, og efter endt militærtjeneste i kystartilleriet, hvor han blev kornet, kavaleriets laveste officersrang, genoptog han sporten.
I Århus måtte Hjalmar nøjes med bronze for sit spring på 3,00 meter. Seks år (og et par sølvmedaljer) senere, i 1919, lykkedes det endelig at vinde DM-guld, nu med yderligere 70 cm. i højden. Også i 1920 og 1921 kom han på podiet, begge år bød på mere bronze, men derefter lagde han atletikken på hylden for at koncentrere sig om den civile karriere som maskinmester, der var begyndt med ansættelsen på Lyngby Radio i 1919. Og dermed sprang han for alvor ind i Danmarkshistorien.
Det var nemlig Hjalmar Carl Rasmussen, der søndag den 24. juni 1923 kl. 21.00 – i morgen aften for præcis 100 år siden – med et myndigt ”Hallo, hallo” annoncerede den første radioavis i Danmark.
Eller hvad?
Dengang var trådløs rundkastning af information stadig på kravlestadiet. Radioproduktion var en sag for teknisk kyndige nørder på et ustruktureret marked. Nogle havde samlet sig i Dansk Radio-Klub (ikke at forveksle med den konkurrerende Dansk Radioklub – uden bindestreg!), som samarbejdede med Politiken om udsendelser til radioamatører over hele landet.
Den 15. juni skulle en medarbejder, Svend Carstensen, annoncere en koncert. Men han havde journalistisk tæft og valgte at fyre en omgang breaking news af først. Politiken havde netop sendt en løbeseddel på gaden om Landmandsbankens krak, og med den saftige sag debuterede Danmarks første radioavis.
I dagene efter udsendelsen modtog Politiken et par hundrede breve fra lyttere, der udbad sig flere nyheder i radioen, og allerede godt en uge senere, den 24. juni, kunne man så høre den forhenværende stangspringer, maskinmesteren og radiopioneren Hjalmar Carl Rasmussens stemme fra studiet hos Lyngby Radio ved Bagsværd Sø: ”Hallo. Hallo… Hermed begynder oplæsninger af Politikens første radioavis. For første gang i den trådløse telefonis historie udsendes pressemeddelelser med nyheder af interesse for det store publikum radiofonisk til de lyttende amatører…”
Gad vide om én af nyhederne ikke var, at Landmandsbankens direktør Emil Glückstadt var død dagen inden? Hele byen sladrede om rigmanden, der boede i et palæ ved siden af Amalienborg, havde sommeradresse på Sølyst og ejede det portræt af Tordenskjold, som vi kender fra tændstikæskerne.
Nu var han varetægtsfængslet under mistanke om bedrageri og brud på bankloven. I fængslet fik han tarmslyng. Han kom under kniven på Kommunehospitalet, men bedøvelsen var elendig, patienten døde.
Da Pressens Radioavis blev oprettet i 1926, blev pioneren Svend Carstensen redaktør, og han blev på posten til 1939. Også Hjalmar Carl Rasmussen fandt sin fremtid i radioen, da Statstelegrafen i 1929 oprettede sendestationen Skamlebæk Radio ved Fårevejle. P&T havde købt 48 tønder land af landmanden Sofus Nielsen ved Sejrøbugten, hvor udbredelsesforholdene var gode, og her stod værten for Danmarks første Radioavis for etablering af telegrafi og telefoni til DSB’s færger, Bornholm, Grønland og Europa samt telegrafi til skibe og isbrydertjenesten m.m.
I Skamlebæk blev der rejst fire 100 meter høje trægittermaster. Så vidt vides lod Hjalmar Carl Rasmussen bambusstænger være bambusstænger.