Weekendavisen den 14. oktober 2022
Da litteraturkritikeren, litteraturformidleren og bibliotekaren Ejgil Søholm i 1990 udgav den første udgave af Bogklubbens Litteraturkalender i regi af Gyldendals Bogklubber, var verden en ganske anden. Bagerst i kalenderen – som var spækket med de herligste litteraturhistoriske noter og anekdoter – fandt man alt det traditionelle listestof, der hørte sig en god, gammeldags papirkalender til. Her var både postnumre for København og provinsen og servicetelefonnumre (Nummeroplysning 0033, Sporten 0052, Telegrafens oplysning 0028), og i listerne over telefonselvvalg til udlandet og udenlandske helligdage optrådte både Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet, Jugoslavien, Tyskland, vest og Tyskland, øst.
Siden ændrede verden sig radikalt. Og det samme gjorde bogmarkedet. Fra at være litteraturformidlingens og bogsalgets kommercielle flagskib og distributør af mange mange millioner kvalitetsbøger til danske reoler, tabte bogklubberne markedsterræn, og de seneste år har Gyldendal kæmpet for at gøre klubberne rentable igen.
For knap halvandet år siden fyrede forlaget den daværende bogklubchef Christina Østerby, fordi både medlemstallet og omsætningen var i frit fald. Men forlagets kommercielle direktør, Karen Bender, forsikrede overfor Kulturmonitor, at bogklubberne stadig var levedygtige: ”Vi er i gang med at kigge på, hvordan det skal se ud i fremtiden. Men vi er ikke ved at lukke bogklubberne. Slet ikke.”
Men ”slet ikke” holdt slet ikke. I denne uge kom nemlig nyheden om, at forlaget fra årsskiftet nedlægger sine bogklubber. Så sent som i maj 2020 talte man om en ny indsats, der skulle skaffe 25.000 nye medlemmer. Det mislykkedes, og konsekvensen er klar. En epoke i dansk bogsalg og læsekultur er slut.
Lukningen af bogklubberne kommer mindre end to uger efter at Gyldendal afhændede streamingtjenesten Chapter til onlineboghandlen Saxo. Dermed har det historisk dominernede forlag lidt bitre nederlag på både papirbogens og digitalbogens arenaer.
I en pressemeddelelse tidligere på ugen sagde Gyldendals konstituerede direktør, Hanne Salomonsen (der blev indsat som midlertidig topchef den 25. august efter fyringen af Morten Hesseldahl), at forlaget har ”forsøgt en række forskellige strategier for at lave en bæredygtig forretning ud af klubberne, men må nu konstatere, at det ikke længere er muligt, fordi forbrugernes adfærd har ændret sig.”
Gyldendals Bogklub(ber) blev etableret i 1966 af forlægger Otto B. Lindhardt, der havde lært det succesrige bogsalgsfænomen direkte fra forlag til forbruger at kende i USA. Men allerede i 1934 havde Karen Blixen fået Seven Gothic Tales ud i Book of The Month Club.
Bogklubbernes glansperiode var i 70’erne og 80’erne, hvor Månedens Bog både var et litterært samlingspunkt og statussymbol i brede kredse, og da medlemstallet i Gyldendals samlede bogklubber kulminerede for cirka 17 år siden, var der over 210.000 medlemmer. Men derefter begyndte en lang, glidende nedtur for bogklubkulturen.
Men selvom Gyldendal nu lukker og slukker for bogklubbladet og den direkte distribution af Månedens Bog, er det ikke et definitivt farvel til de sidste 80.000 klubmedlemmer. De er stadig vigtige kunder i butikken, og vil derfor fremover ”blive mødt med visse af de kerneydelser, de i forvejen kender,” som Hanne Salomonsen formulerer det: ”I det nye koncept vil vi bevare nogle elementer, som vi ved, medlemmerne sætter pris på: nemlig inspiration om litteratur, anbefalinger, arrangementer og gode tilbud – nu blot i et digitalt format.”
Dermed lægger Hanne Salomonsen sig tæt op ad sin forgængers forgænger, Stig Andersen. I et interview i Information i 2006 forudså han, at den dengang 40 år gamle bogklubmodel ikke var fremtidssikret, men at forlaget stadig ville have et behov for direkte salg til forbrugeren, enten via net eller klub. Det er ikke bogprisen, der er afgørende for medlemmerne, forklarede direktøren, men det er til gengæld bekvemmeligheden.
Det er ikke lykkedes Gyldendal at lave en bæredygtig forretning på bogkøbernes behov for bekvemmelig – hverken i klubregi eller digitalt – og derfor bevæger forlaget sig nu tilbage til basis. Som Hanne Salomonsen i denne uge sagde til Kulturmonitor:
”Det her handler om at fjerne de udenomsaktiviteter, som er tabsgivende. Vi vil hellere bruge pengene på at investere i forfatterskaber, rettigheder, redaktions- og redigeringsarbejde. Alt det, som er kernestoffet for forlæggere. Det er det, vi skal samle kræfterne om fremadrettet.”
Tiden er både løbet fra bogklubkonceptet og fra kalendere med oplysninger om telefonselvvalg til Tyskland, vest og Tyskland, øst. Spørgsmålet er, hvordan Gyldendal løser spørgsmålet om bogkøbernes bekvemmelighed og hvad det nye digitale koncept for anbefalinger, arrangementer og gode tilbud kommer til at gå ud på. Forlaget oplyser, at 14 bogklubmedarbejdere er blevet opsagt, og seks nye marketingmedarbejdere kommer til.
Når man i dag bevæger sig gennem Klareboderne i København, hvor Gyldendal har haft til huse siden 1787, bemærker man en hektisk bygningsrenovering. Forlagets stueetage skal åbnes mod gaden og publikum. Der skal vist både være bogsalg, café og arrangementer.
Hvis man lytter godt efter gennem byggestøjen, kan man høre Hanne Salomonsen nynne Preben Uglebjergs vise om at tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen. Med sin hurtige og handlekraftige efterårsrengøring, hvor både Chapter og Bogklubberne er blevet sat ud til storskrald, ligner hun et stærkt bud på den næste permanente administrerende direktør, der skal føre Gyldendal ind i en radikalt ændret verden. Men som hun siger: ”Det har været svært, for vi elsker vores klubber og gør det stadig.”
Dermed har hun sagt punktum finale for en dansk læseæra. RIP, Bogklubberne.