Weekendavisen den 7. oktober 2022
Vulkanisme. Keld Conradsen forbinder Dan Turéll og Jorge Luis Borges i læseværdig kriminalistisk videnskabsroman.
Keld Conradsen: Byen og havet. 250 sider, 249,95 kr. Roman. Modtryk.
Videnskabskrimien er en særlig subgenre, hvor et mord i universitetsverdenen bliver opklaret, samtidig med, at forfatteren manuducerer sin læser i palæoornitologi, immunologi, gammaglimt eller noget andet klogt.
At kalde Keld Conradsens solide og velfortalte Byen og havet for en videnskabskrimi fører for vidt, for der bliver ikke begået et eneste mord – men vi kan roligt typebestemme den som en befriende politifri opklaringsroman om revolutionerende forskningsfund og skæbnesvanger akademisk misundelse.
Handlingen udspiller sig i tre årtier – i nutiden, i 1980’erne og i 1960’erne. Romanens fortæller er en stilfærdig og livstilfreds enlig mand nær de 60. Han kom til Århus som ung for at uddanne sig til geolog. Her blev han ven med den forældreløse, fåmælte og uudgrundelige Arvid, der havde strejfet på verdenshavene og nu boede på sin egen båd i havnen. Arvid læste til arkitekt, men tegnede kun bygninger uden vægge. Han har afsmag for lukkede rum, forklarede han. Senere forstår vi, at han er vokset op på flere forskellige børnehjem.
En dag i nutiden modtager den navnløse fortæller en mail fra Arvids tante, som han kun havde mødt en enkelt gang i 80’erne, den dag Arvid fyldte 25 år. Pludselig, mange år efter, beder den gamle dame vennen om at finde ud af, hvad der er blevet af Arvid, som dengang i 80’erne stævnede ud med sin båd uden at sige farvel, og aldrig siden er vendt hjem til Århus. Fire årtier senere overrækker tanten fortælleren en kasse med gamle breve og papirer. Afdækningen af familiens sedimenter kan begynde.
Arvids forsvinden er ikke sagens kerne, men det har den gavmilde bagsidetekst allerede røbet på denne måde: ”En genial studerende finder i 1960’erne afgørende bevis for den nye og revolutionerende teori om kontinenternes drift. Men det geologiske miljø er ikke klar til teorien og støder hende fra sig, og hun tager sit liv.”
Den geniale studerende, Jenny Gollesen, var Arvids mor. Fortælleren er altså gået i sin vens mors fodspor som geologistuderende, og nu hvor han læser sig gennem de gamle breve og papirer, kommer han på sporet af en voldsom akademisk skandale. Med analyser af molerprøver fra Fur, kunne Jenny nemlig føre sandhedsbevis for den dengang forkætrede teori om kontinentaldriften. Askelagene viser nedfald fra seks forskellige vulkaner, og analyser viser, at tre vulkaner har befundet sig i konstant afstand til moleret, mens afstanden til de tre andre er blevet større. Kontinenterne har altså fjernet sig fra hinanden.
Den pladetektoniske teori er altså korrekt, og det er en ung studerende, der finder beviset. Oven i købet en kvinde. Oven i købet en gravid kvinde, der nægter at oplyse, hvem der er far til hendes barn. Hendes specialevejleder, lektor Larsen, nægter at arbejde sammen med hende og hendes hendes akademiske karriere bryder sammen.
Skønt Keld Conradsens roman ad visse strækninger slår følge med videnskabskrimien a la Sissel-Jo Gazan, går den mest af alt i takt med Eva Tids fremragende exo-fiktive Kvinden der samlede verden (2021) om mideforskeren Marie Hammer, der – mod alle odds – beviste at kontinenterne engang havde hængt sammen.
Selvom Marie Hammer blev kvinden der samlede verden og Jenny Gollesen blev kvinden, der spredte verden, er de to – den ene autentisk, den anden fiktiv – gjort af det samme stof. Begge finder nye banebrydende sandheder om kontinenternes geologiske historie og begge er oppe imod fordomsfuldt patriarkalsk stivstikkeri.
Byen og havet er en kontrolleret og afdæmpet roman, hvis egentlige budskab skal hentes op fra fortællingens mere eksistentielle aflejringer. Det her er nemlig ikke kun historien om Jennys akademiske misskæbne. Det er også – og ikke mindst – en diskret filosoferende roman om menneskers eksistensvilkår, intet mindre.
Det er nemlig med mennesker, som med kontinenter: de skubbes fra hinanden. Arvid er i evig drift, rastløs og frihedssøgende, men alligevel skæbnetynget forbundet til fortiden og familien. Og fortælleren selv vender flere gange tilbage til et poetisk motiv, som han i sin ungdom fandt hos Dan Turéll, der i Karma Cowboy ser ud ad vinduet og tænker over ”altings betydningsløse sammenhæng”.
Det kan lyde pessimistisk, men dybest set er Keld Conradsen optimist, tror jeg. I hvert fald rummer romanen en betydelig livsglad åbning for den sagtmodige fortæller, og hvem siger egentlig, at Dan Turélls digt har ret i, at altings sammenhæng er uden betydning? I hvert fald får vi et modsvar i romanens andet litterære ledemotiv: Jorge Luis Borges’ mystiske novelle Aleffen. Den beskriver et punkt – eller en prisme – som fra en kælder i Buenos Aires forener alt i universet. Her handler det kort sagt om altings forbundethed, begivenheder, kontinenter, mennesker.
Keld Conradsen – selv geolog fra Århus – er en prunkløs prosaist, der driver sit universitetskomplotplot frem ad sikre veje. Stilen er rolig, selvom stoffet er dramatisk. Her er heldigvis ingen af den slags falske spor, der kan få mange konventionskrimier til at minde om vandpumpede hamburgrygge. Af samme grund er det heller ikke så vanvittig svært at gennemskue kernen i romanens akademiske intrige, men heldigvis er uforudsigeligheden begavet doseret til gavn for læselysten.
Hvis man ikke kan undvære den trivielle spænding, kan man jo tage til fængselsmesse i Horsens. Hvis man derimod gerne vil læse en realistisk-kriminalistisk roman, der er blodløs uden at være blodfattig (bortset fra en uheldig blodtud på en grillbar), som ikke tøver med at skabe en kontrastfyldt forbundethed mellem Dan Turéll og Jorge Luis Borges, og som på én gang udfordrer, underholder og oplyser, er Byen og havet et ideelt bud.