To søstre

Weekendavisen den 11. august 2017.

Familiefejde. Vigdis Hjorth udgav sidste år en roman om en familie i strid om en arv. Nu svarer hendes søster igen – også i romanform.

Erling Kagge er lidt af en karakter oppe i Norge. Han er uddannet advokat, kendt som en stor eventyrer (første mand på kloden til både at nå Nordpolen, Sydpolen og toppen af Mount Everest!) og indehaver af en privatsamling af moderne kunst på internationalt topniveau. Og så er han stifter af det succesrige Kagge Forlag, der blandt andet har udgivet stjernejournalisten Åsne Seierstads beretning om et norsk-somalisk søskendepar, der tog til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. To søstre, hedder den bog.

Og To søstre kunne også være titlen på den bog, som Åsne Seierstad kunne skrive næste gang, blot ikke om et par teenagepiger med flygtningebaggrund i hellig krig, men om et par modne, højtuddannede norske kvinder i åben familiekrig. Med romaner som våben.

I denne uge udgav Kagge Forlag nemlig romanen Fri vilje af Helga Hjorth. Den debuterende forfatter er søster til forfatteren Vigdis Hjorth, som i fjor lagde gaderne øde med romanen Arv og miljø (oversat til dansk med samme titel), som solgte i 100.000 eksemplarer, fik Kritikerprisen og Bokhandlerprisen og i øvrigt også er den ene norske kandidat til Nordisk Råds Litteraturpris, der uddeles i november. Arv og miljø skildrede en familie, der var blevet splittet i en bitter arvestrid, og fortælleren indser oven i købet, at hun som barn var blever misbrugt af sin far.

Kritikere, journalister og forskere begyndte straks at måle og veje romanens relation til virkeligheden. Hvor meget var autentisk fiktion? Hvor meget var fiktiv fiktion? Vigdis Hjort selv sagde undvigende, at en roman er en konstruktion, som kan indeholde en sandhed. Dermed var der lagt op til en hidsig litterær debat om det, som man i Norge kalder ‘virkelighedslitteratur’, og som hos os mest er kendt som ‘autofiktion’. Alt det, der begyndte med Knausgårds kamp, fortsatte med Vigdis Hjorths roman.

Og nu knopskyder diskussionen altså igen. Onsdag morgen i denne uge bragte et bud Helga Hjorts roman ud til avisredaktionerne. Bogen var ikke foromtalt i Kagge Forlags program og den var ikke opført på boghandlernes lister over nye udgivelser. Fri vilje var blevet skrevet, antaget og programsat i al diskretion, og Kagge Forlag lod vide, at de både havde vurderet romanen litterært og etisk.

Helga Hjort er til hverdag jurist og seniorkonsulent i Riksarkivet. Hun har aldrig før skrevet skønlitteratur. Men da Arv og miljø udkom, indså hun, at hun selv var nødt til at gribe til skønlitteraturen for at kunne tage til genmæle. Derfor har hun nu skrevet en roman, der skildrer hendes egen oplevelse af søsterens udgivelse – og af familiestriden. Til Aftenposten.no sagde Helga Hjorth i onsdags:

”Det var absurd, helt sygt. Jeg tænkte: Er det muligt? Det var en uvirkelig følelse. Det hele stod der, men vores tanker og motiver var analyseret og filtreret. Samtidig var det et hårdt slag mod min far som er død og ikke kan forsvare sig. Også min mor blev udsat for forfærdelige beskyldninger. Den slags skal man ikke slippe af sted med.”

Ifølge Aftenposten er fortælleren i Fri vilje den yngste søster, der skildrer familiens reaktioner på storesøsterens roman om arvestriden og familiekonflikten. Blandt andet afviser hun påstanden om incest: ”Bortset fra at navnene er ændret, er karakterne og historierne de samme som i Arv og miljø,” skriver Aftenposten.

I disse år bliver mange familiers beskidte vasketøj luftet i al offentlighed i skønlitteraturen. For det meste vælger de mennesker, der er blevet omsat til let genkendelig fiktion, at ignorere det hele. Men i Norge tager de til genmæle. I fjor skrev forfatteren Geir Gulliksens ekskone en aviskronik, fordi hun mente at hun var blevet gjort til en romanperson i Gulliksens Historie om et ægteskab. Hendes pointe var, at der ikke findes nogen etik, som beskytter privatlivet for dem, der har været gift med en romanforfatter. Det er det, som den norske kritiker Ingunn Økland – der skrev en kritisk kommentar om Arv og miljø og selv er portrætteret i Fri vilje – kalder ”den ufrivillige models ubehag”. Nu tager Helga Hjorth så modsvaret i en familiestrid fra kronik til skønlitteratur. Og Kagge Forlag må have visse forventninger til Fri vilje, som er trykt i 6000 eksemplarer, hvilket er særdeles meget for en debutroman.

Vigdis Hjorth selv har ikke kommenteret sin søsters roman. Hendes forlægger, Tine Kjær fra Cappelen Damm, siger til avisen VG, at de følger debatten om forholdet mellem virkelighed og litteratur med interesse, men at de overlader det til andre at vurdere indholdet i Arv og miljø og Fri vilje: ”Udover det har vi ikke nogen yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.”

Hvad mon næste træk bliver i sagen om de to søstre? Der er jo et par søskende mere, som måske også vil blande sig? Måske Lilian Hjorth, som er daglig leder i Menneskerettighetsakademiet og ekspert i – konflikthåndtering! I 2002 redigerede hun sammen med sin søster Vigdis en litterær antologi til unge om menneskerettigheder, krig, fred, kærlighed og fjendskab. Bogen hedder Læsebog for levende (oversat til dansk af denne artikels forfatter, i øvrigt) og rummer særdeles passende slutreplikken fra Bjørnstjerne Bjørnsons skuespil Over Ævne (1895): ”Nogen må begynde med at tilgive.”