Kødets lyst!

Weekendavisen den 8. september 2017.

Romanbiografi. Ragnhild Jølsens prosa blev nedgjort som ”dyrisk lodden”. Det tog hun som et ærestegn. Jens Bjørneboes roman om hende er i hendes egen ånd.

Jens Bjørneboe: Drømmen og hjulet. Oversat fra norsk af Jannie Jensen. 266 sider, 300 kr. BATZER & CO.

I digtet ‘En Arabesk’ af J. P. Jacobsen (1882), besynger jeg’et en pige med valmueblod i årerne: ”Har du faret vild i dunkle Skove?/ Kjender du Pan?”. Gad vide om den norske forfatter Jens Bjørneboe kendte dét digt, da han skrev Drømmen og hjulet i 1964? I hvert fald er alle digtets bærende motiver til stede i romanen: de dunkle skove, jagtguden, pigen, valmuen…

Jens Bjørneboe (1920-1976) skrev den biografiske roman om den karismatiske og egensindige kvindelige norske forfatterpionér Ragnhild Jølsen (1875-1908) i 1964, så naturligvis kendte han Knut Hamsun Pan, som udkom i 1894, et par år før Ragnhild begyndte at skrive som 21-årig. At hun selv kendte romanen, kan der næppe være tvivl om. På den måde bliver Drømmen og hjulet et raffineret mødested for tre kontroversielle og karismatiske nordmænd: Bjørneboe, Jølsen og Hamsun.

Jens Bjørneboe indleder sin roman med et udbrud: ”Du gode Gud, sikke en tid at leve i!” Det er gamle Peder Jølsen på gården Ekeberg i Enebakk, der vånder sig over alt det, der sker i en verden grebet af galskab og omvæltninger. Året er 1848 og gnisten springer ud fra Paris’ revolutionsgader under Kommunen: ”Religion, lov og ret, sæder og skikke, livsanskuelser og samfundsformer – alt var blevet brandskadet og smeltet om i den glødende smeltedigel som Europa havde udviklet sig til. Telegraf, jernbaner, dampskibe gjorde afstande små og fik ilden til at brede sig med frygtindgydende hastighed. Alt i alt var der to-tre nye tanker som havde grebet fat i verden og endevendt den. Fy for pokker, tænkte han, hvor bogtrykkerkunsten dog kan bruges til!”

Fra første side er temaet slået an: kampen mellem konventioner og revolutioner, konservatisme og forandringsvilje. Centralt i kampen for det moderne står gamle Jølsens søn, Holm. Mod farens vilje, gennemfører han en gennemgribende industrialisering af det gamle landbrug i dalen, hvor han ikke alene skaber vækst og rigdom for sig selv, men også prøver at løfte fattige daglejere ud af fattigdommen.

I Holm Jølsens børneflok skiller den egensindige Ragnhild sig ud. Hun er en strejfer, en enspænder, et vildt naturbarn med stærke følelser og skamløse drifter. Hun mærker en åndelig tilstedeværelse i naturen, og hun forgaber sig og fortaber sig i Pans dunkle skove, der får hendes blod til at rulle og hendes skød til at dunke. De kristnes gud har hun kun hån til overs for. Hun spytter på Bibelen, går ind i en kirke og siger: ”Det er forbudt for kvinder at mærke kødets lyst!” Der kommer ikke noget svar, og Ragnhild gentager: ”Kødets lyst!” Fremover bekender hun sig til Djævelens ondskab og lidenskab.

Ragnhild vokser op – samtidig med at farens imperium kommer i en skæbnesvanger økonomisk krise – og indser, at hun aldrig bliver som andre. Hun flytter til Christiania, hvor hun kommer i en slags mesterlærer hos en skulptør, og – som i skovene derhjemme – opsøger det dunkle og driftige. På byens værtshuse omgiver hun sig med bohemer og drukkenbolte, og hun står ikke tilbage for nogen, når der skal ryges cigarer og drikkes absint. En dag møder hun en maler, der drikker med sine venner på Grand Café. Han har et navn som pæne mennesker ikke siger højt, de kalder ham gal, de kalder ham et svin – og Ragnhild vil være som ham: fri og ligeglad. Maleren er naturligvis Edvard Munch.

Drømmen og hjulet er dels et forfatterportræt (med en parafrasering af Ragnhild Jølsens romaner), et epokeportræt og en egnsskildring af den ludfattige Enebakk-dals udvikling. Hele tiden rumler den store verden i baggrunden med al dens fortræd, og da Ragnhild på rejse i Italien oplever samme slags fattigdom, som hun har set i arbejderbarakkerne hjemme i Norge, tager hendes verdensbillede for alvor form med al den indignation og stamina, som har bruset i hende fra barnsben af.

Jens Bjørneboes portræt af Ragnhild Jølsen er sprængfyldt med sprog og symboler, som den unge kvinde bruger til at karakterisere sig selv. Den burleske og skamløse Ragnhild Jølsen har – som i digtet om de dunkle skove – valmueblod i årerne, bogstavelig talt. Hun bliver afhængig af opium, prædestineret som hun er til oprør og undergang: hun vil være et overnaturligt væsen, en huldre, hun vil i kontakt med skovenes pantere, med heksene fra Bloksbjerg, med Eros og Satan, hun vil have en litteratur fuld af absint og barnemord. Da en kritiker kalder hendes litteratur for ”dyrisk lodden” tager hun det som et ærestegn.

Jens Bjørneboe var en aggressiv stormtrop i den norske litteratur og samfundsdebat – venstreorienteret, anarkist, antroposof, polemiker, provokatør – og hans åbenlyse kærlighed til pioneren Ragnhild Jølsen udspringer givetvis af solidaritet og identifikation. Romanen om hende er farvestærk og stemningsfuld, evigt urolig og søgende, flakkende og flammende, oprørsk og vital, hedensk og vild, som Ragnhild Jølsen selv: stærk, stolt og uimodståelig.