Weekendavisen den 19. juli 2013.
Efterårets bøger 2. Hvad har en sociolog, en journalist, en tegner og en filminstruktør til fælles? De vil alle skrive romaner…
Da jeg i 2011 interviewede Hanne-Vibeke Holst på Gyldendals scene på bogmessen i Forum, spurgte jeg hende, hvad hun skulle i gang med nu efter romanen Undskyldningen.
Hun svarede, at hun havde planer om at skrive en roman, der var helt nødvendig for hende, nemlig romanen om hendes far, forfatteren Knud Holst, der døde i 1995. Han var en af modernismes centrale navne, men ikke en nem mand at være datter af, og her til efteråret får vi så romanen om ham. Knud, Den Store, hedder den.
Endnu kender vi kun titlen, men den røber jo også en del, nemlig at der er fuld overensstemmelse mellem navnet på faren/forfatteren og romanpersonen. Gad vide om Hanne-Vibeke Holst har fundet et nyt greb på autofiktionens brug af autentiske personer og deres virkelige navne i Knud, Den Store? Gad vide om romanen vil vække ny interesse for Knud Holst? Og gad vide om ikke Hanne-Vibeke Holst fortæller historien om en ung datter og kvindes forsøg på at finde sit eget ståsted som frisat og selvstændig menneske og forfatter?
I så fald vil det måske give god mening at læse Knud, Den Store i forlængelse af en af den nye bogsæsons helt centrale nyheder, nemlig Merete Riis nyoversættelse af Virginia Woolfs feministiske refleksioner over kvinder og litteratur, A Room of One’s Own, der i denne udgave kommer til at hedde Sit eget værelse. Bogens pointe er, at kvinder skal have deres eget værelse for at kunne skrive – og her betyder ‘eget værelse’ at være økonomisk selvstændig.
Og nu vi er i dén boldgade, byder sæsonens historiske roman af Maria Helleberg (kommer der virkelig kun én i år?) på flere stærke kvinder, nemlig Ellen Marsvin, Kirstine Munk og Vibeke Kruse. Kongens kvinder, hedder romanen, og kongen er jo Christian d. 4. Forlaget beskriver romanen med en effektiv one liner: “De tre kvinder, der styrede manden, der styrede landet”.
I det hele taget står relationerne mellem mænd og kvinder stærkt i efterårets bøger, hvor familien er den helst store slagmark. Anne Lise Marstrand Jørgensens Hvis sandheden skal frem er fortsættelsen af sidste års Hvad man ikke ved, der vendte vrangen ud på alle de frigjorte følelser og viste, hvordan frisindet blev en trussel mod den borgerlige families trygge liv i forstæderne. Også Hanne Richardt Beck skriver om familiens forbundne kar i romanen, der tager temaet med i titlen, nemlig Familien Kammer.
En splittet familie har vi også i Lone Abruas tredje roman, der slet og ret hedder Politisk roman. Her lever en desillusioneret kvindelig gymnasielærer sammen med en politisk korrekt tandlægemand, der pludselig finder på at skjule en afvist asylsøger i gæsteværelset. Som om det skulle gavne parforholdet! Og så kommer Lotte Garbers med noget, der lyder lidt parfumeret, nemlig romanen Laust om en topadvokat, der lever i et passionsløst ægteskab, da han pludselig fjernforelsker sig i en ung italiensk violinist, han ser i en koncert på La Scala.
Hvad har en sociolog, en journalist, en tegner og en filminstruktør til fælles? De vil alle skrive romaner. Og de bevæger sig i det samme stofområde:
Henrik Dahl (jo, dén Henrik Dahl!) debuterer skønlitterært med NT – en forstadstragedie, der handler om en kvinde, der bliver forført af en sundhedsguru, der præker budskabet om Ny Tradition. Hvad sker der, når vi stræber efter det perfekte, sunde liv? Det lyder alvorligt, men er vist nok også sjovt. Forlaget lover i hvert fald, at vi ville græde, hvis ikke vi kom til at grine.
Endnu en romandebutant er Maren Uthaug, som ellers mest har gjort sig i blogosfæren og som tændstikmenneskestribetegner i Politiken. Og sådan blev det siges at være en skarp og grum historie om familiehemmeligheder, baseret på forfatterens barndom, hvor hun flyttede fra Nordnorge til Sønderjylland med sin far, der havde fået en ny dansk kæreste.
Filminstruktør Jon Bang Carlsens roman med selvbiografiske træk, Tøsedreng, er også en familieopløsningshistorie om en dreng, der er tæt knyttet til sin mor og derfor overtager hendes desperation, da faren forlader familien. Og det kan der jo kun komme noget farlig ud af. Som forlaget skriver: “Da han skal i gang med at udforske sin egen seksualitet møder moren sit Waterloo i kærlighedslivet. Den hengivne søn følger hende så langt ind i mørket, at vejen tilbage til glæden og troen på kærligheden bliver den længste rejse han kommer til at foretage.”
Endelig må vi have med at journalist Martin Kongstad, der vandt Bogforums Debutantpris for Han danser på sin søns grav i 2009, nu kommer med romanen Fryser jeg, hvor vi igen møder de samme forkrampede midt-i-livet-bohemer fra overklassemiljøerne på Østerbro og i Tisvilde, denne gang med en tiltagende desperation i forsøget på at få stillet den værste sult efter ansvarsfri nydelse. Den småfallerede madanmelder og journalist Mikkel Vallin går til kamp mod parforholdet, hvilket udvikler sig temmelig voldsomt og dekadent…
Sex, køn og samliv er også på programmet – sammen med “virkeligheden og den slags”, som forlaget skriver – i ny roman af Lars Frost, fremragende betitlet efter en landbrugsmaskine (men spørg mig endnu ikke hvorfor), Kongskilde NCs 5100.
Og så et lynkig på nogle af de vigtigste bøger fra vores nordiske broderlande, der har meget at byde på i den nye sæson: P.O. Enquist har skrevet Lignelsesbogen. En kærlighedsroman, som er fortsættelsen af erindringsromanen Et andet liv, Tomas Espedal udkommer med Biografi-Dagbog-Breve, der rummer refleksioner over sprog og sorg, og Roy Jacobsens Anger er en roman om et forlist far-datter-forhold. Og endelig kommer de to stærke svenske kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris, Filosofiens nat, et langt prosadigt af Lars Norén (som jeg tror vinder), og En storm kom fra paradiset, en roman om en mands flugt fra Zambia til Sverige, baseret på Johannes Anyurus fars historie. Forfatteren kan i øvrigt ses på Louisianas Literature, 22.-25- august.